Det er slut med, at de kommunalt ansatte, som det er sket igennem mange år, kun får en delvis dækning af løngabet til de privatansatte. Det nye overenskomstforlig indeholder to nye tiltag, som reelt indebærer en betydelig ændring af den hidtidige reguleringsmekanisme.

Udover et nyt reguleringsgrundlag, som sikrer en mere præcis måling af lønudviklingen i den private sektor, så er der aftalt en ny ultimoforhandling, hvor man i overensskomstperioden regulerer lønnen, hvis den enten er blevet højere eller lavere end udviklingen i den private sektor.

Hidtil har man først opgjort en afvigelse efterfølgende, og så er den kun blevet reguleret med 80 procent. Det har i mange år givet de kommunalt ansatte tab, og det vil den nye ultimoforhandling gøre op med.

"Parterne tager ansvar for, at vi kan få hentet efterslæbet i perioden, hvis et sådant opstår. Det har vi lagt stor vægt på. Det er rigtigt vigtigt for os, hvis det viser sig, at det skøn, der ligger for den private lønudvikling, at det ikke holder stik, at det i virkeligheden kommer til at gå bedre, så har vi aftalt med hinanden, at vi går i forhandlingsrummet i slutningen af perioden," sagde Mona Striib (FOA) på pressemødet.

"Vi henter normalt kun de 80%, og vi vil denne gang gerne være sikre på, at vi både bruger reguleringsordningen, men også har en ultimoforhandling, hvis den private lønudvikling bliver bedre, så skal vi have mere end det. Så det er det, det er et udtryk for," siger Mona Striib.

KL's chefforhandler bekræftede efterfølgende, at der også vil komme en ultimoforhandling, hvis det skulle vise sig at rammen på 8,8 procent ender med at være større end udviklingen på det private arbejdsmarked.

To procent til organisationsforhandlinger

En anden del af forliget er, at der er afsat to procent til de efterfølgende organisationsforhandlinger, hvilket er markant højere end de seneste mange år.

Mona Striib understregede, at netop den store organisationspulje var vigtig af hensyn til grupper, eksempelvis lærerne, som ikke har fået noget fra den såkaldte trepartsaftale.

Selvom nogle medier på pressemødet gjorde et stort nummer ud af, at Mona Striib inden forhandlingerne gik i gang havde efterspurgt en stigning på mindst 11 procent, så var det uden substans, idet rammen på de 8,8 procent reelt var lagt fast, da staten indgik overenskomst med sine ansatte.

"Det er klart, at hvis vi havde lavet noget, der var dyrere end det statslige forlig, så kunne vi nok ikke få det finansieret efterfølgende," lød den åbenlyse forklaring fra Michael Ziegler.

Ziegler: Styrker rekrutteringen i kommunerne

Netop det forhold, at KL er sikker på at få dækket de stigende lønudgifter gennem den årlige pl-regulering med staten betød også, at det kunne lyde lidt som en teaterreplik, da Michael Ziegler påpegede, at det er et forlig "i den dyre ende."

Michael Ziegler hæftede sig da også ved, at forliget vil styrke kommunernes muligheder for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

I det første år vil de kommunalt ansatte ikke alene få en lønforhøjelse på fire procent, men også få en efterregulering på grund af løntab i forhold til det private område på 1,72 procent. I hele perioden vil et gennemsnitsmedlem ifølge Mona Striib få en lønstigning på 2200 kroner om måneden, og det er noget af det højeste i mange år.

I lyset af rekrutteringsudfordringerne, så glædede KL's chefforhandler sig ligefrem over, hvor store stigninger den giver.

"Det er en god aftale, fordi aftalen indeholder jo en reallønssikring og en reallønsforbedring. Den indeholder jo altså også en implementering af trepartsaftalen, som jo er drevet af, eller målrettet de grupper, hvor der er de største rekrutteringsudfordringer. Det, tror jeg, kommer til at have en stor betydning," siger han. "Aftalen viderefører jo også vores fuldtidsprojekt, som jo også er en del af løsningen på at skaffe de hænder, vi skal, i øvrigt en fuldtidsindsats, som vi har ret stor succes med, vi kan se virker."