Mange kommunale økonomiafdelinger handler lige nu i blinde i forhold til effekten af de kaotiske ejendomsvurderinger for økonomien i 2025. Årsagen er, at ingen ministre kan give et klart svar på, hvordan effekten af de skæve ejendomsvurderinger vil påvirke kommunerne i 2025.

"Vi har set så mange absurde ting i den her sag, så det er svært at stole på noget som helst," siger borgmester Hans Stavnsager (S) fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Han sender om kort tid et brev til indenrigs-, finans- og skatteministrene for at få en afklaring på en række forhold, som skaber stor økonomisk usikkerhed i kommunen.

Du kan her læse om de tre centrale usikkerheder.

Vil finansministeren kræve de 1,9 milliarder fra 2024 tilbage?

Kommunerne får samlet i år 1,9 milliarder kroner mere i indtægt fra grundskyld, end der er indregnet i balancetilskuddet, som blev fastsat i juni måned 2023. Årsagen er, at de foreløbige vurderinger alene fra marts til august ændrede sig så dramatisk, at de fleste kommuner fik store ekstraindtægter, mens eks. Faaborg-Midtfyn står til at miste cirka 25 millioner i forhold til udgangspunktet.

Såfremt kommunernes ekstraindtægter i 2025 bliver af samme størrelsesorden, så er det ifølge budgetloven en given ting, at Finansministeriet vil modregne de 1,9 milliarder kroner i balancetilskuddet for 2025. Det betyder, at hver kommune mister cirka 320 kroner pr. indbygger.

Men derudover er det normalt, at Finansministeriet vil kræve en ekstraindtægt i 2024 modregnet i det følgende år - altså 2025. Hvis Finansministeriet følger den praksis, mister kommunerne yderligere cirka 320 kroner pr. borger, svarende til cirka 16,7 millioner for eksempelvis Faaborg-Midtfyn Kommune.

For mange kommuner vil det betyde, at de skal modregne deres andel af de 1,9 milliarder kroner i deres ekstra indtægter fra grundskylden, mens andre kommuner skal lægge tabet af balancetilskud oven i deres tab på grundskylden.

Hans Stavnsager erkender, at kommunerne i udgangspunktet må forvente, at Finansministeriet modregner pengene.

"Realiteten er jo, at kommunerne under et har haft 1,9 milliarder mere, end de egentlig burde have haft i 2024," siger han. "Jeg spurgte om det på repræsentantskabsmødet i KL i sidste uge. Svaret fra Martin (KL-formand red.), det var; at ja, det er nok rigtigt, men det er bare ærgerligt. Altså, nogle gange, så er der nogle kommuner, der vinder, og nogle gange, så er der nogle, der taber, når der bliver lavet sådan nogle beregninger."

Modsat peger det imidlertid, at skatteminister Jeppe Bruus (S) i september kom med en udtalelse, som viser, at han forudsatte, at kommunerne får lov til at beholde pengene.

"I 2024 kan kommunerne se frem til at få 1,9 mia. kr. mere i indtægter fra grundskylden med de opdaterede grundlag. Det er en god håndsrækning til kommunerne," sagde han i et skriftligt svar til DR.

Hvordan vil den ekstra ejendomsskat blive indregnet i udligningen i 2025

Det næste store spørgsmål er, hvordan de nye ejendomsskatteprovenuer vil blive indregnet i den kommunale udligning for 2025.

Normalt vil det ændrede beskatningsgrundlag blive fuldt indregnet, og dermed ville kommunerne blive udlignet med mellem 75 og 95 procent af ændringen i vurderingerne. Det ville betyde, at eks. Faaborg-Midtfyn ville få refunderet 95 procent af deres tab, mens en kommune som København kun ville blive refunderet 75 procent af sit tab.

Men intet er normalt i relation til ejendomsskatten. Grundskylden bliver derfor som en undtagelse frem til og med 2028-udligningen indregnet med et særligt teknisk fastsat beskatningsgrundlag. Det står ikke klart, hvordan udregningen af det teknisk fastsatte beskatningsgrundlag bliver påvirket af de uventede ændringer i de foreløbige vurderinger.

"Jeg har talt med borgmesterkolleger, som frygter store tab på det. Jeg har ikke talt med nogen endnu, hverken i det kommunale og heller ikke i ministeriet, som kan gennemskue helt, hvad det her betyder," siger Hans Stavnsager.

Får de uheldige skattesanktioner og de heldige sanktionsfrie skattestigninger

De store afvigelser i kommunernes indtægter fra grundskyld skyldes grundlæggende, at Folketinget ved en fejl har fastsat forkerte grundskyldspromiller for kommunerne. Oprindeligt skulle de fastsættes, så de enkelte kommuners provenu var uændret. Men på grund af store fejl i det skøn for de kommende ejendomsvurderinger, som lå bag Folketingets fastsættelse af de fremtidige grundskyldspromiller i maj, er de nye vurderinger ramt betydeligt skævt.

Det betyder helt enkelt, at Folketinget har påtvunget nogle kommuner store skattelettelser, mens andre er blevet pålagt skattestigninger i form af for høje grundskyldspromiller. Det store spørgsmål er, om kommuner med for lav en grundskyldspromille senere kan sætte den op igen uden at blive pålagt en skattesanktion, og om kommuner med en for høj grundskyldspromille kan sætte den ned og få tilskud fra eventuelle skattepuljer i økonomiaftalerne.

"De foreløbige meldinger, vi har fået fra regeringen, er, at vi bliver ramt af en skattesanktion, hvis vi sætter grundskyldspromillen op efter 2028," siger Hans Stavnsager. Han nævner netop 2028, fordi kommunerne frem til og med 2028 har forbud mod at hæve grundskyldspromillen.

Det forbud stopper i 2028. fordi der er indgået et forlig om, at de nye ejendomsvurderinger skal indfases i den kommunale udligning fra 2029. Den indfasning vil flytte så store beløb mellem kommunerne, at det bliver nødvendigt at justere grundskyldspromillerne i kommunerne endnu engang.

Kommunerne får afklaret en række spørgsmål, når de senest første juli modtager udmeldingen om tilskud og udligning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.