Kommunerne kan sagtens spare 700 mio. kr. på administrationen, hvis de forventer, at erhvervslivet skal tro på kommunernes konteringspraksis, når det kommer til administration.

Så hård lyder kritikken fra Dansk Erhverv til NB-Økonomi.

"Der er jo nogle kommuner, der har sat deres administrationssatser så lavt i deres kontering, at man kan bruge de kommuner til best practice. Så kan man jo spørge de resterende kommuner lidt kækt, om de kan forvalte lige så effektivt som det. Så er der jo ikke noget problem med at komme i mål med de 700 millioner kroner i besparelse til administration, som KL har aftalt med regeringen," siger Morten Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv lidt sarkastisk.

Morten Jung ved godt, at sådan kan man ikke se på det. Derfor vil han gerne have, at kommunerne i stedet ser indad og får gjort konteringen i kommunerne mere gennemsigtig, så man bedre kan sammenligne kommunerne.

"Helt overordnet set, så gør den forskelligartede konteringspraksis, at der er ikke nogen transparens i den kommunale økonomi," siger Morten Jung.

Kritikken er den borgerlig-liberale tænketank CEPOS enig i.

"Vi har dykket lidt ned i konteringen. Tallene er smidt ind, hvis ikke med en skovl, så med en greb," siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef hos CEPOS, til NB-Økonomi. "Der er stor forskel på, hvordan kommunerne konterer. Nogle kommuner har nærmest ingen omkostninger på administration, fordi de udkonterer IT til de enkelte institutioner, og så får de deres administrative omkostninger meget langt ned."

Så store er forskellene på de to metoder

NB-Økonomi har set på hvor store forskelle, der er på kommunerens kontering på administration og på den metode, som KL og regeringen har aftalt, man skal bruge, når det kommer til administrationsudgifter.

Konteringen i de kommunale regnskaber, som man kan trække i Danmarks Statistik kaldes for "regnskabsmetoden" og den metode, der i stedet ser på løn, personalekategorier samt kontering for "kombinationsmetoden". Det er den sidste, som KL og regeringen er blevet enige om at bruge.

CEPOS' opgørelse tager udgangspunkt i kombinationsmetoden, som Indenrigsministeriets benchmarkingenhed også anvender, derudover ser tænketanken også på nogle andre forhold, der betyder, at de to opgørelser ikke er helt ens.

For 2021 ligger CEPOS' opgørelse af administration på 54,8 mia. kr. inkl. overhead, hvor benchmarkingenheden kom frem til 56,3 mia. kr. Kommunerne har kun konteret 36,9 mia. kr. på konto 6.42, 6.45 og 6.48. Det er en forskel på hele 17,9 mia. kr til Cepos' tal.

Kommunerne har efter aftalen med regeringen nærmet sig tallet iflg. kombinationsmetoden, da forskellen i 2011 lå på 21,7 mia. kr. i løbende priser. Nedenstående kort viser forskellene mellem kombinationsmetoden og regnskabsmetoden i 2021 pr. kommune.

Dragør og Fanø kommuner konterer mere end kombinationsmetoden.

(Artikel fortsætter under kort)

Indenrigsministeriet må tage fat om problemet

Problemet med, at kommunerne konterer uensartet er ikke ny. Derfor aftalte den daværende regering med KL i økonomiaftalen for 2012, at der skulle "igangsættes et arbejde om opgørelsen af administration baseret på tal for personale og udgifter, herunder eventuelle omlægninger af den kommunale kontoplan," som der stod i aftalen.

CEPOS vil derfor gerne rette en kritik af politikerne, fordi der ikke er fulgt tilstrækkeligt op på problematikken i, at regnskaberne for administration er så uigennemsigtig.

"I samarbejde med kommunerne burde Indenrigsministeriet interessere sig noget mere for kvaliteten i de kommunale regnskaber. Men finansministeriet bør også have en interesse i, at man kan se på den kommunale økonomi på tværs af landet ud fra retvisende data," siger Karsten Bo Larsen.

Han foreslår derfor, at man skal have en kommunal Rigsrevision, der kan få udarbejdet nogle bedre standarder og som skal holde øje med, at kommunerne konterer ensartet. Karsten Bo Larsen anerkender, at det vil medføre mere bureaukrati, og at private revisionsfirmaer så må vige til fordel for flere statslige medarbejdere i Rigsrevisionen.

Den løsning vil ikke kun øge bureaukratiet, den vil også indskrænke det kommunale selvstyre, mener professor Kurt Houlberg fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd).

"Hvis man vil standardisere konteringen i kommunerne, så det bliver mere sammenligneligt i regnskaberne, så vil det medføre et indgreb i det kommunale selvstyre og skabe betydelige mængder af bureaukrati," siger Kurt Houlberg.

"Det vil nemlig kræve, at man giver kommunerne mindre frihedsgrader til at organisere sig, hvis man skal kontere administrationsomkostningerne på en helt ensartet og sammenlignelig måde. Eller man skal lave ganske lange manualer og fordelingsnøgler for, hvordan man med forskellige organiseringer skal fordele medarbejdere og udgifter på forskellige poster, hvilket uundgåeligt vil skabe yderligere bureaukrati."

KLs cheføkonom Morten Mandøe er meget enig med Kurt Houlberg.

"Der er ikke nogen af modellerne, der er perfekte. Kombinationsmodellen tager for eksempel ikke højde for, hvor stor en del af medarbejdernes tid, der reelt bruges på administration. Jo flere ledere, den enkelte kommune har på eksempelvis ældreområdet, desto mere vil kommunen slå ud i den administrative opgørelse, fordi metoden ikke tager højde for, at en stor del af tiden ikke er administration, men eksempelvis faglig ledelse," siger han til NB-Økonomi.