Selvom KL anslår, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med ca. to mia. kr. fra 2022-2023, har det ikke fået landets kommuner til at polstre området finansielt i budgetterne for 2024.

Faktisk har halvdelen af kommunerne sat færre penge af til det specialiserede socialområde, end de brugte i 2022. Det viser beregninger fra NB-Økonomi på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Det betyder, at kommunerne ikke har sat penge af til en stigning i den størrelsesorden, som KL har spået.

Tallene er tankevækkende, fordi skiftende regeringer ikke har villet afsætte penge til stigningerne på netop socialområdet i økonomiaftalerne, som har presset kommunerne i en årrække. KL har hvert år haft det med til forhandlingerne som ét af deres topkrav, men i stedet har regeringen sat det såkaldte Tranæs-udvalg i gang, som først kommer med sine anbefalinger til at holde styr på området og økonomien i marts i år.

Budgettet følger ikke med demografien

På voksenområdet er der i 2024 afsat 222 mio. kr. mere end regnskabet viste i 2022. Ud af et samlet budget på 41 mia. kr., er det en stigning på 0,5 pct. i forhold til forbruget i 2022.

Det er interessant, da det i særdeleshed er voksenområdet, der har givet anledning til kommunale panderynker de seneste år, idet udgifterne til området vokser massivt.

De 222 mio. kr. er dog ikke nok til at kompensere for udviklingen i befolkningsgruppen af 18-66-årige. Siden 2022 er gruppen steget med over 50.000 indbyggere. Det betyder, at kommunerne under ét budgetterer med 93 kr. mindre pr. indbygger i 2024, end de brugte i 2022.

Færre penge til børneområdet

På børneområdet er der samlet set afsat 22 mio. mindre, end regnskabet viste i 2022. Det er et fald på 0,1 pct., og det står heller ikke mål med den vækst, området ellers har set de seneste år.

Udviklingen i befolkningsgruppen 0-17 årige taget i betragtning, betyder det, at der i 2024 er budgetteret med16 kr. pr. indbygger i alderen 0-17 år i forhold til forbruget i 2022.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Danmarks Statistiks Statistikbank har vi fra BUDK32 og REGK31 trukket regnskabstal for 2022 samt budgettal for 2024. Alle udgifter er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Når vi har opgjort tallene i kroner pr. indbygger, har vi brugt folketallet pr. 1. januar fra Danmarks Statistiks FOLK1A for hvert af de år, som budgettet eller regnskabet vedrører. For 2024 har vi brugt folketallet fra befolkningsfremskrivningen FRKM123, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort de faktiske folketal pr. 1. januar i år.

Tallene fra tidligere år er blevet PL-reguleret til 2024-PL. For 2022-2023 er tallet 3,2 pct. For 2023-2024 er tallet 4,2 pct.

For det specialiserede børneområde har vi trukket alle funktioner på konto 5.28 (7 konti i alt). For at få tallet i kroner pr. borger har vi afgrænset folketallet til 0-17-årige.

For det specialiserede voksenområde har vi trukket alle funktioner på konto 5.38 (14 konti alt). For at få tallet i kroner pr. borger har vi afgrænset folketallet til 18-66-årige.

Alle tal er justeret til 2024-priser.

Opgørelsen inkluderer takstfinansierede institutioner, som blandt andet kendetegner sig ved, at budgetterne kan svinge alt efter, om der har været et mer- eller mindreforbrug i foregående regnskabsår. Over tid vil indtægter og udgifter for de takstfinansierede institutioner gå i nul. Derfor kan de være med til at give et misvisende billede, når man sammenligner budgetter med regnskaber.