Når 1500 kommunalpolitikere og embedsmænd i morgen samles til det årlige kommunaløkonomiske topmøde i Aalborg, vil der være særlig grund til at lytte til de fineste nuancer i finansminister Nicolai Wammens tale. Det skyldes, at 2024 uundgåeligt bliver præget af usædvanligt mange store emner, som bliver helt afgørende for alle kommuner.

Årsagen er primært, at regeringen står i et svært dilemma i forhold til kommunernes økonomiske rammer i 2025. Dilemmaet er, at 2030-planen stort set kun efterlader regeringen økonomisk råderum til at kompensere kommunerne for det stigende antal børn og ældre.

Dermed vil den fortsatte vækst på det specialiserede socialområde tvinge kommunerne til at gennemføre store nedskæringer på netop de brede velfærdsområder, som regeringen sætter en ære i at holde hånden under. Samtidig risikerer regeringen, at kommunerne også vælter de administrative besparelser over på velfærden, medmindre regeringen gennemfører reelle regelforenklinger.

Indtil sidste sommer havde regeringen succes med sin fortælling om, at den holder hånden under velfærden ved at sikre flere penge til flere børn og ældre. Men det ændrede sig dramatisk, da et borgmesteroprør ramte især Socialdemokratiet.

Alt peger derfor på, at regeringen bl.a. for at undgå et nyt borgmesteroprør til sommer vil gennemføre relativt store ændringer på det specialiserede socialområde, som giver kommunerne mulighed for at holde udgifterne i ro, og samtidig skal regeringen vise handlekraft på regelforenkling og afbureaukratisering.

Det viser en gennemgang af allerede vedtagne beslutninger og samtaler med centrale aktører.

Store forandringer på det specialiserede socialområde

Første marts kommer det såkaldte Tranæs-udvalg med sine anbefalinger om nye og markante ændringer i hjælpen til personer med handicap, som skal pege på, hvordan regeringen kan reducere kommunernes vækst på det specialiserede socialområde med op imod et par milliarder kroner om året.

Kilder vurderer over for NB-Økonomi, at flere forhold peger på, at regeringen vælger at gennemføre meget store ændringer på området. Forklaringen er meget enkelt, at væksten på op imod et par milliarder kroner om året udløser så store besparelser på almenområdet, at det truer regeringens velfærds fortælling.

Logikken er, at kløften mellem regeringens fortælling om, at den holder hånden under velfærden ved at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre ganske enkelt mister sin troværdighed, fordi vælgerne i stigende grad med hjælp fra borgmestrene gennemskuer, at pengene ikke går til ældrepleje, men derimod til at dække de lovpligtige ekstraudgifter på det specialiserede socialområde.

Samtidig spiller timingen angiveligt en central rolle. Ved at gennemføre de upopulære nedskæringer inden økonomiforhandlingerne i maj, så får regeringen en dobbelt gevinst.

Den umiddelbare fordel er, at balladen over nedskæringerne vil have lagt sig inden valgåret 2026, men endnu vigtigere er det dog, at regeringen får stoppet de store nedskæringer på ældreplejen, folkeskolen og daginstitutionerne, som kommunerne vil blive tvunget til at gennemføre, hvis de skal finansiere en ny vækst på op imod et par milliarder kroner på handicapområdet i 2024.

Udfordringen for regeringen er, at det ikke er nok med en engangsbesparelse på halvanden eller to milliarder kroner, for det vil blot løse problemet for 2025. Dermed vil nedskæringerne på almenområdet allerede vende tilbage i de kommunale 2026-budgetter, som regeringen vil skulle stå til ansvar for på valgdagen. Derfor kan det ende med ret fundamentale ændringer på området.

KL vil skærpe kampen mod statens bureaukrati

Et andet dominerende tema bliver regelforenkling og afbureaukratisering. Centralt placerede kilder i borgmesterkredsen vurderer, at KL ganske enkelt vil nægte at indgå en økonomiaftale med nye administrative besparelser, medmindre regeringen leverer konkrete og solide forenklinger, som sikrer kommunale besparelser.

Det første møde i det såkaldte politiske partnerskab mellem regeringen, KL og Danske Regioner om afbureaukratisering blev skubbet fra 18. december til senere i januar, men alligevel fastholder flere kilder, at KL-ledelsen over for borgmestrene har udtrykt tillid til, at regeringen kommer med substantielle tiltag.

KL har allerede været kraftigt i offensiven med at udstille den store vækst i statens bureaukrati, og ifølge NB-Økonomis oplysninger vil KL fortsætte sit jerngreb om regeringen med nye analyser, som udstiller regeringens manglende handlekraft på bureaukratidelen i de kommende uger og måneder.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at KL-formand Martin Damm har vist sig at være en til tider grusom modstander for regeringen, når han med sin lidt underspillede humor udstiller regeringens manglende indsats på at bekæmpe statens bureaukrati. Statsministeren vil formentligt sent glemme, da KL-formanden chokerede hele det kommunale topmøde med sin omtale af de 1750 ansatte i statens forenklingsstyrelse.

Alt peger på mager økonomiaftale

De årlige forhandlinger om økonomiaftalen for 2025 starter for alvor i maj måned. Allerede nu står det ud fra 2030-planen klart, at den økonomiske ramme bliver smal, og næppe rækker til meget andet end kompensation for det demografiske træk.

Dermed bliver hele konflikten lagt over på tekstdelen. For at undgå et nyt borgmesteroprør, skal regeringen enten bakke op bag besparelser på de brede velfærdsområder eller levere konkrete sparemuligheder på det specialiserede socialområde og administrationen.

Økonomiforhandlingerne bliver i år ekstra svære, fordi det formentligt bliver her den økonomiske side af ældrereform, folkeskoleforlig og sundhedsstrukturreform skal afklares. Ekspertgruppen om ændringer i beskæftigelsesindsatsen kommer først i juni, og det peger på, at alle diskussioner om den økonomiske konsekvens af den planlagte nedlæggelse af jobcentrene først kommer i efteråret.

Regionernes overskridelse af udgiftsloftet vil teste budgetloven

Mens de foreløbige prognoser tyder på, at kommunerne på et knivsæg vil overholde deres serviceramme for 2023, så tyder alt på, at regionerne vil overskride deres udgiftsloft med nogle hundrede millioner. Det vil sætte regeringen i et grimt dilemma.

Ifølge budgetloven skal regeringen pålægge regionerne sanktioner krone til krone for overskridelsen. Men det vil næppe styrke regeringens folkelige popularitet, hvis den dermed tvinger regionerne til at gennemføre nye besparelser for at betale sanktionen. Modsat kan regeringen heller ikke bare sige pyt, fordi det vil underminere troværdigheden bag styringen af både regionernes og kommunernes økonomi.

En kilde peger på, at regeringen kan vælge en lidt søgt forklaring om, at regeringen med de ekstra 350 millioner kroner i inflationshjælp til regionerne, som regeringen bevilgede med finansloven for 2024, reelt accepterede, at regionernes budgetter ikke kunne holde, og at man derfor ekstraordinært undlader at pålægge sanktioner.

Den model har dog to svagheder. Dels handler de 350 millioner om 2024 budgettet, dels vil historien om det ekstraordinære blive svækket af, at det er det første gang siden budgetlovens ikrafttræden, at regeringen skal træffe afgørelse om at straffe en rammeoverskridelse.

En anden mulighed vil være, at sanktionerne gennemføres, men at regionerne kompenseres med et likviditetstilskud i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Det er allerede aftalt mellem regeringen og Danske Regioner, at der skal følges op på den analyse af likviditeten i regionerne, der skete i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2024.