Børn og unge, der vokser op under svære vilkår, skal kunne bestemme mere over deres eget liv.

Det er målet med barnets lov, der er trådt i kraft 1. januar.

Samtidig indskærpes det over for kommunerne, at de skal undersøge alle søskende under 18 år i en familie, når et barn anbringes på grund af omsorgssvigt.

Den del er Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, særligt glad for:

- Vi kan se, at det sker, at det ene barn i en familie anbringes, uden at kommunen undersøger, hvordan de andre børn har det.

- Det kan være drengen med den bøvlede adfærd, der bliver anbragt. Men børn kan reagere meget forskelligt på en svag social baggrund. Nogle bliver stille og indadvendte i skolen for ikke at tiltrække sig opmærksomhed.

- Med barnets lov bliver det et krav, at kommunen undersøger alle børn.

For de fleste anbragte fylder forholdet til søskende meget, siger David Pedersen, der er formand for organisationen De Anbragtes Vilkår.

Nogle bekymrer sig om, hvordan brødre og søstre har det. For andre kan en anbringelse være forbundet med en frygt for at miste kontakten til dem.

- Der er i dag fokus på, at anbragte skal bevare kontakten med forældrene. Andre grene af familien, søskende og bedsteforældre, bliver nogle gange glemt, siger David Pedersen.

Det har Mette Andreasen fra Svendborg oplevet. Hun kom på døgninstitution som 16-årig, fordi hun ikke længere kunne bo hos sine forældre.

I løbet af de to et halvt år, hun var anbragt, så hun næsten ikke sin storesøster, Line.

Nogle år forinden var det Line, der blev anbragt. Da var savnet for Mette, der dengang var 12 år og fortsat boede hjemme, mindst lige så stort.

- Det var Line, der passede mig, da jeg var lille, så da hun blev anbragt, fik jeg sådan en følelse af svigt.

- Det var ikke, fordi jeg dengang gerne ville anbringes. Men måske mine forældre kunne have fået noget hjælp, så det ikke senere var kommet så langt ud for mig, at jeg også skulle anbringes.

Ifølge jurist Bente Adolphsen, der underviser socialrådgivere i den nye lov, giver det mening, at det indskærpes over for kommunerne at undersøge søskende.

- Hvis forældre mangler omsorgsevne over for det ene barn, er der meget, som taler for, at de også gør det over for andre børn i familien.

Men hun forudser, at det for nogle kommuner kan blive svært at løfte loven.Flere undersøgelser har vist manglende overholdelse af lovgivningen omkring anbragte børn.

Børn og unge, der vokser op under svære vilkår, skal kunne bestemme mere over deres eget liv.

Det er målet med barnets lov, der er trådt i kraft 1. januar.

Samtidig indskærpes det over for kommunerne, at de skal undersøge alle søskende under 18 år i en familie, når et barn anbringes på grund af omsorgssvigt.

Læs her mere om anbragte og den nye lov:

* I Danmark er cirka 13.400 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det svarer til én procent af alle børn og unge.

* Barnets lov trådte i kraft fra årsskiftet og udspringer af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020.

* Et af statsministerens mål var, at flere skulle tvangsfjernes og bortadopteres som små. Den del har der ikke været flertal for.

* I stedet har de tre nuværende regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, sammen med Konservative, SF, De Radikale og Enhedslisten med barnets lov sat fokus på børnene og de unges rettigheder.

Kilder: Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Ritzau.

jornns /ritzau/