Når a-kasserne fra årsskiftet overtager ansvaret for ledige de første tre måneder, vil kommunerne blive straffet økonomisk, hvis ikke indsatsen lever op til den nuværende.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Det skyldes, at der ikke er lagt op til at ændre på den såkaldte 'refusionstrappe.'

KL har uden held forsøgt at gøre regeringen opmærksom på, at det er dybt uhensigtsmæssigt, at kommunerne hænger på regningen, hvis a-kasserne ikke formår at hjælpe de ledige i arbejde.

"Udebliver effekten af a-kassernes indsats, skal vi i kommunerne betale. Det giver jo ingen mening. Har man påtaget sig ansvaret for at lave indsatser for de ledige dagpengemodtagere, skal der også følge et følge et ansvar med," siger formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S) til NB-Beskæftigelse.

'Refusionstrappen' betyder, at kommunerne har et stærkt incitament til at bringe ledige tilbage i job hurtigst muligt.

Skal a-kasserne spille en større rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats, er det afgørende, at også de har hånden på kogepladen, mener Peter Rahbæk Juel.

Beskæftigelsesministeren er tavs

Selvom a-kasserne fra årsskiftet overtager de forsikrede ledige de første tre måneder, er der ikke lagt op til at justere modellen for refusion. Det betyder, at når kommunerne overtager de ledige efter tre måneder, vil refusionssatsen allerede være reduceret til det halve. Det vil sige 40 procent.

KL har ved flere lejligheder forsøgt at råbe Christiansborg op. Senest med et nyt udspil til en beskæftigelseslov tidligere på måneden, hvor man igen gjorde opmærksom på skævvridningen ved regeringens ambitioner om, at a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige, uden at det økonomiske ansvar følger med.

"For det første er vi skeptiske ved at rykke arbejdsfordelingen. Men når man nu har insisteret på at gøre det alligevel, skal det jo ikke være sådan, at kommunerne fortsat bærer det økonomiske ansvar, når opgaverne flyttes," siger Peter Rahbæk Juel.

Indtil nu har beskæftigelsesministeren forholdt sig tavs. Men hos KL er der en forventning om, at der vil blive rettet op.

"I sidste ende kan det blive verdens dyreste besparelse af beskæftigelsessystemet, hvis man tror, man kan spare på indsatsen ved at lade andre aktører gøre det billigere, uden at ansvaret følger med. For udebliver effekten, og kommunerne dermed skal bruge flere penge på ydelser, kan de være nødsaget til at finde pengene på skoler, ældre- eller børneområdet for at lappe hullet," siger Peter Rahbæk Juel.

Om refusionstrappen