Et ukendt, men betydeligt antal kommuner står til at komme i en ny klemme i relation til de nye ejendomsvurderinger. Dels er de tvunget til at gennemføre en omfattende revision af kommuneplanerne for at beskytte deres boligejere mod en voldsom stigning i grundskyld, dels risikerer de at lide et markant tab, fordi kommunen dermed går glip af store indtægter.

Det står klart efter, at skatteminister Jeppe Bruus (S) i et svar til Folketingets Skatteudvalg har oplyst, at Vurderingsstyrelsen ikke vil ændre på det forhold, at boligejerne skal betale grundskyld efter den anvendelse, som står i lokalplanen, uagtet om den anvendelse er realistisk eller ej.

Det betyder konkret, at eksempelvis en ejer af et parcelhus i Ringkøbing-Skjern Kommune vil få næsten fordoblet vurderingen af sin grund, fordi det teoretisk vil være muligt for husejeren at rive sit hus ned og udstykke grunden til to rækkehuse. Årsagen er, at kommunen af praktiske grunde blot har udlagt boligområderne til tæt lav bebyggelse eller rækkehuse.

Det er dog en helt teoretisk mulighed i Ringkøbing-Skjern Kommune, at det skulle kunne betale sig at rive et nyere parcelhus ned for at få gevinsten af at udstykke en ekstra grund. Det skyldes, at grundpriserne er relativt lave i den del af landet.

Samme problemstilling kan komme, hvis en kommune ikke eksplicit har skrevet ind i en lokalplan, at en grund alene må bruges til almene boliger. I så fald kan en boligforening blive beskattet efter, at de almene boliger rives ned, og grunden bliver solgt til ejerlejligheder.

"Det nye ejendomsvurderingssystem vil formentligt lede til, at flere kommuner ændrer i lokal- eller kommuneplaner m.v. i de kommende år," hedder det i svaret.

Udløser bureaukrati og tab for kommuner

For kommunerne giver svaret to problemer.

Det første og måske mindste problem er, at kommunerne midt i et krav fra regeringen om at begrænse administrationen nu skal afsætte relativt omfattende ressourcer til at ændre lokalplanerne.

Det andet og væsentligt større problem er, at hvis kommunerne vælger at ændre lokalplanerne for at beskytte borgerne mod en helt vilkårlig skattestigning, så vil kommunen tabe tilsvarende indtægter på grundskylden.

Kommunerne kunne have undgået det tab, hvis de havde ændret lokalplanerne, inden Vurderingsstyrelsen havde fastlagt de foreløbige vurderinger, som Folketinget i foråret brugte til at fastsatte de fremtidige grundskyldspromiller.

Forklaringen er, at så ville de foreløbige vurderinger ikke været blevet kunstigt høje for boligejerne med en teoretisk mulighed for at udstykke deres grunde, og dermed ville Folketinget have fastsat kommunens fremtidige grundskyldspromille højere, end den nu er blevet.

Skatteministeren forholder sig ikke i svaret til, at kommunernes provenu vil falde, hvis de vil redde deres boligejere fra en stor og helt tilfældig skattestigning.

"Det er således det plangrundlag, som kommunerne har fastsat, der er styrende for vurderingen af et område. Det står kommunerne frit for at ændre plangrundlaget. Hvis der kommer en ny lokal- eller kommuneplan m.v., der ændrer, hvordan anvendelsesmulighederne er, vil der blive lavet en ny vurdering eller omvurdering af de pågældende grunde, der tager højde for det nye plangrundlag for området," hedder det blot.

Det er uvist, hvor store tab det vil påføre de enkelte kommuner. I en kommune som Ringkøbing-Skjern skønnes det, at op imod 10.000 husejere er ramt af den teoretiske udstykningsmulighed, og dermed vil det formentligt være et betydeligt tocifret millionbeløb, som kommunen mister i grundskyld.

Kommunerne vil dog kunne forvente, at de vil få en del af tabet godtgjort via udligningssystemet. Men i og med at Indenrigsministeriet er ekstremt tilbageholdne med at give kommunerne indblik i, hvordan de nye grundvurderinger indgår i udligningssystemet, så ved kommunerne ikke, hvordan en ændring af plangrundlaget vil påvirke deres udligning.