Selvom regeringen anerkender, at kommunerne oplever "en stor udgiftsvækst på visse områder, herunder fx det specialiserede socialområde samt specialundervisning", så var der i dagens 2030-plan ingen konkrete anvisninger på, hvordan der skal blive plads til både at håndtere det demografiske træk og de voksende udgifter til fx det specialiserede socialområde.

Finansministeren siger, at borgmestrene skal glæde sig over sikkerheden ved at få dækket det demografiske pres.

"Og derfor vil vi jo se, at med det her, så vil vi fremadrettet kunne sige til borgmestrene rundt om i kommunerne prøv og hør: Vi kan allerede nu sige til jer frem til og med 2030, der vil vi dække de ekstraudgifter, der vil være, når vi lykkeligvis bliver flere ældre og børn. Det er noget, vi ikke tidligere har kunnet sige til borgmestrene."

I selve planen på dagens pressemøde var der ikke klare anvisninger til kommunerne om, hvordan de kan reducere i væksten på det specialiserede socialområde.

"Så er det rigtigt, at ved siden af er der jo nogle opgaver, vi også skal tage hånd om. Der er en aftale også i forhold til, hvordan man skal tackle de opgaver, der er på det specialiserede område. Der er et arbejde, der er gået i gang i regeringen, der hedder "Sammen om handicap", hvor vi har organisationerne indenfor og får en god proces omkring det også," sagde Wammen.

Frisættelsesdagsordenen skal give bedre kvalitet fremfor besparelser

Frisættelsen af den offentlige sektor fylder en del i 2030-planen, så det er bemærkelsesværdigt, at formålet konsekvent omtales som bedre kvalitet for de samme penge - altså ikke at kommunerne kan bruge frisættelsen til at gennemføre de besparelser, som kunne finansiere det specialiserede socialområde.

"Vi har hele frisættelsesdagsordenen, som jeg var inde på før, og vi har lønløftet på de tre milliarder. Tilsammen så er det byggesten til at sikre, at vi forhåbentlig i fællesskab med kommunerne og regionerne kan tage hånd om nogle af de meget store opgaver, vi har, på en måde, som er til gavn for borgerne. Det er jo det, det handler om".

Af 2030-planen fremgår det om frisættelsesdagsordenen, at:

"Bedre velfærd skal blandt andet opnås gennem innovation på de enkelte institutioner, hvor ledere og medarbejdere finder gode løsninger med inddragelse af borgere, et aktivt civilsamfund og offentlig-private partnerskaber. Det kræver, at den offentlige sektor i højere grad drives med frihed under ansvar for ledere og medarbejdere. Regeringen vil derfor gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal fremme frihed og højere kvalitet for borgerne."

Midler afsat til demografisk træk og øvrig velfærd i 2030-planen

Langt inde i 2030-planen anerkender regeringen, at kommunerne har stærkt stigende udgifter på bl.a. det specialiserede socialområde og specialundervisningen, men der er intet bud på, hvordan den udfordring løses.

"Derudover oplever blandt andre kommunerne en stor udgiftsvækst på visse områder, herunder fx det specialiserede socialområde samt specialundervisning. Regeringen har prioriteret midler, der som minimum modsvarer det demografiske træk på det offentlige forbrug, således at pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre. Yderligere prioriteres midler til et løft af kernevelfærden inden for blandt andet sundhed, psykiatri, børn, unge og uddannelse ud over demografien. Samtidig tager regeringen en række initiativer, der skal sikre flere medarbejdere med de rette kompetencer, blandt andet ved at prioritere en ramme på 3 mia. kr. fra administrationsbesparelser til at forbedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, investere i uddannelse og gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet."