Folketinget skal binde sig til masten og indføre en regel om, at der kun kan indføres en ny statslig regel over for borgere, virksomheder, kommuner eller regioner, hvis der samtidig skæres to regler væk. Det er ifølge den borgerligt-liberale tænketank CEPOS den bedste mulighed for at sikre, at mere end 40 års forgæves forsøg på at stoppe væksten i bureaukratiet bliver vendt.

"Problemet i dag er, at politikerne ikke får prioriteret reglerne, ligesom de fx er nødt til prioritere de offentlige budgetter. Vi skal derfor have en metode, hvor man får prioriteret det evige ønske om flere regler i forhold til andre regler. Så hvis Folketinget gerne vil have en regel om, at fjernvarmeselskaber hver måned skal advisere deres kunder om, hvor de kan følge deres forbrug, så skal Folketinget først vurdere, om den regel er vigtigere end eksempelvis kravet om, at fjernbusser skal tilbyde mindst fem ugentlige returrejser på en rute," siger specialkonsulent Jonas Herby fra CEPOS.

Kernen i forslaget fra CEPOS er, at hver gang der indføres en ny regel, så skal der fjernes to regler. Det skal sikre, at den samlede mængde af regler bliver reduceret med 25 procent på tre år.

For at undgå at man ender med at fjerne regler med lille belastning for til gengæld at indføre meget omfattende regler, så foreslår CEPOS også, at hver gang man indfører en ny regel, som set over 10 år vil udløse en administrativ byrde over 2,5 millioner kroner, så skal der fjernes regler med mindst den dobbelte byrde. Byrden ved en regel udregnes efter en særlig metode kaldet AMVAB, der ifølge CEPOS er relativt billig at gennemføre.

Derudover har forslaget også et mere diffust krav om, at hvis man indfører en regel med "væsentlige" samfundsøkonomiske omkostninger, så skal man fjerne mindst dobbelt så mange eksisterende samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover indeholder forslaget fra CEPOS en række andre elementer:

• Årlige regelbudgetter fastsættes af Økonomiudvalget
• Finansministeriet udfærdiger vejledninger og offentliggør bureaukratilofts-notater og data med input fra de enkelte ministerier.
• Rigsrevisionen skal sikre ensartet implementering
• Offentlige data og et årligt bureaukratilofts-notat med centrale resultater, som skal sikre et offentligt pres.

Alle partier vil reducere regelmængden - men den fortsætter med at stige

Selvom alle partier vil begrænse bureaukratiet, så er mængden af love og regler bare fortsat med at vokse. En simpel optælling af ord i den samlede mængde af love, bekendtgørelser og vejledninger viser godt nok, at væksten er faldet lidt siden 2015.

Selvom det siden midten af firserne har været en erklæret politik for skiftende regeringer at reducere mængden af regler og bureaukrati, så har vi i dag næsten tre gange så mange regler som i 1989 målt på antal ord. CEPOS påpeger dog, at antallet af ord er en relativt usikker metode til at opgøre mængden af regler, fordi ganske få ord, der eksempelvis udvider gruppen af virksomheder eller borgere, som er omfattet af en regel, kan øge den samlede belastning fra reglen dramatisk.

Få internationale erfaringer

Det er bemærkelsesværdigt, at CEPOS kun har fundet ganske få eksempler på succesfuld regelsanering i andre lande. Det mest kendte eksempel er British Colombia i Canada, som takket være et bureaukratiloft, som det foreslåede, lykkedes med at skære 38 procent af reglerne på tre år og i dag har halvt så mange offentlige regler, som før bureaukratiloftet blev indført. Baseret på et forskningsstudie af regelsanering i British Columbia skønner CEPOS, af det foreslåede bureaukratiloft vil give Danmark et ekstra løft i BNP på 11,8 procent. Det lyder voldsomt, og CEPOS tager da også et vist forbehold.

"Der er naturligvis betydelige usikkerheder ved at overføre erfaringerne fra British Columbia til en dansk kontekst, og man bør derfor være endog meget varsom med at antage, at det fulde potentiale kan indfries," hedder det i forslaget.