De fleste kommuner kan se frem til et underskud, hvis regeringens foreløbige udmelding om at afsætte 250 mio. kr. til juniormesterlære og 35 mio. kr. til erhvervspraktik, i alt 285 mio. kr., bliver en realitet.

Det svarer nemlig kun til 150 kroner på 3-30 årig, selvom kommunerne rent faktisk skal bruge næsten det dobbelte. I Hjørring bruger man 294 kr., hvor ideen med juniormesterlære i høj grad er udviklet.

I kortet nedenfor kan du se, hvor meget regeringens udgiftsestimat svarer til i din kommune pr. barn/ung i alderen 3-30 år. Det er forudsat, at de 285 mio. kr. fordeles efter det samlede folketal i kommunerne. Kommuner med mange unge skal derfor strække pengene lidt længere i det første år, indtil pengene indgår i det demografiske udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystem.

Det ser altså ud til, at der er for få penge i forhold til at indføre en model for juniormesterlære som i Hjørring. Der skal man dog huske, at opgaven med at sikre de unge i kommunen en uddannelse allerede skal løses i dag, selvom der er forskel på, hvordan man griber det an.

Store forskelle på antallet af svage elever i kommunerne

Juniormesterlæren er målrettet elever, som enten er skoletrætte, og derfor ofte ender med en afgangseksamen, som er for dårlig til at give adgang til en erhvervsuddannelse.

Som det fremgår af nedenstående kort, så er der meget store forskelle på, hvor mange elever, der ikke får de fornødne karakterer til at komme på erhvervsskole.