KL's formandskab forsøgte ifølge NB-Økonomis oplysninger i dag at gyde lidt olie på vandene i skatte-konflikten mellem kommunerne. Det skete med et powerpointoplæg, som forklarede effekten af de gældende sanktionsbestemmelser.

Hovedpointen var, at selve sanktionsbestemmelserne i lovgivningen isoleret set hjælper de kommuner, som ikke sætter skatten op.

Forklaringen er, at uden sanktionsloven ville alle kommuner blive modregnet 100 procent allerede i 2024 af de skattestigninger, som et mindre antal kommuner gennemfører for cirka 750 millioner kroner i 2024. Rent praktisk ville det ske, fordi statens tilskud til kommunerne falder, når kommunernes samlede indtægter qua skattestigninger går op.

Sanktionsbestemmelser betyder imidlertid, at de kommuner, som sætter skatten op, skal bære 75 procent af modregningen i budgetåret, og derefter 50 procent i første og andet år efter budgetåret og endeligt 25 procent i år fire efter budgetåret. Men efter fem år vil hele skattestigningen reducere bloktilskuddet.

Selvom en skatteforhøjelse dermed påvirker kommunernes tilskud fra staten på samme måde som eks. en vækst i provenuet fra selskabsskatter, så fik den sammenligning ifølge NB-Økonomis oplysninger flere borgmestre til at protestere og påpege, at sluteffekten er, at de har færre penge til at drive deres kommune for.