Regeringen forventer at kompensere kommuner og regioner for de ekstra lønstigninger fra trepartsdrøftelserne gennem en forhøjelse af PL-reguleringen.

"Når de ekstraordinære lønstigninger implementeres i overenskomsterne, vil de som vanligt indgå i pris- og lønopregningen af kommunernes og regionernes rammer. Den konkrete implementering vil afhænge af trepartsaftalens udfald, samt den håndtering af reguleringsordningen, som arbejdsmarkedets parter aftaler," oplyser Finansministeriet til NB-Økonomi.

Rent praktisk vil kommuner og regioner dermed blive kompenseret på samme måde som ved enhver anden overenskomstfastsat lønstigning.

Rent teknisk vil det betyde, at kommuner og regioner ikke kompenseres i forhold til, hvor meget de har bidraget til puljen på de tre milliarder kroner. Det skyldes at kommunerne og regionernes PL-regulering kan afvige alt afhængig af, hvor meget de forskellige personalegrupper vægter i de to sektorer.

I og med at regeringen igen og igen understregede behovet for mere personale på hospitalerne, så peger såvel fokusområderne samt teknikken på, at regionerne formentligt vil få en større del af milliarden i 2024, end de har finansieret gennem administrative besparelser, mens det modsatte meget nemt kan blive tilfældet for kommunerne.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom kommuner og regioner frem til 2030 bidrager med tre milliarder kroner, så vil der være cirka 6,4 milliarder kroner på bordet, fordi statens indtægter fra skatter af lønstigningen lægges oveni. De tre milliarder kroner er med andre ord før såkaldte tilbageløb - altså de penge, som løber tilbage i statskassen.

Bliver som ventet ikke del af reguleringsordning

Rent teknisk vil det desuden være en udfordring, at den såkaldte reguleringsordning normalt vil udligne forskellen mellem de offentlige og private lønninger. Alt andet lige vil de 6,4 milliarder i ekstra offentlige lønstigninger dermed blive reduceret til en femtedel.

Det vil regeringen ifølge Nicolai Wammen undgå ved at opfordre lønmodtagere og arbejdsgivere til ganske simpelt at pille et beløb svarende til de tre milliarder kroner (6,4 før tilbageløb) ud af grundlaget for reguleringsordningen.

"Nu er det jo arbejdsmarkedsparterne, der håndterer reguleringsordningen, men vores udgangspunkt, og det jeg også bestemt forventer, vil være udkommet af de forandringer, vi har, det er, at de her tre mia. kroner ligger ud over reguleringsordningen," sagde Wammen.