Ny analyse afslører kæmpe usikkerhed ved skøn for grundskyldsprovenu

Ny stor analyse af de faktiske handelspriser viser, at de nye foreløbige ejendomsvurderinger ofte rammer helt skævt. Det skaber alvorlig tvivl om de indtægtsskøn, som ligger til grund for de nye 2024-budgetter. Se tallene for alle kommuner her.

Udgivet: 19/09/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Landets kommuner bør se med største skepsis på de skøn, som de ad flere omgange har fået for grundskyldsprovenuet i 2024.

En ny analyse foretaget af Dagbladet Børsens viser, at der er massive fejl i de nye midlertidige vurderinger i mange kommuner. Analysen viser, at vurderingerne er ramt helt skævt i mange land- og yderkommuner, mens det er gået noget bedre i hovedstaden og de store bykommuner.

Dagbladet Børsen har i en større analyse sammenlignet de nye ejendomsvurderinger med de faktiske salgspriser i omkring 10.000 bolighandler. Der er tale om alle vurderede villaer, ejerlejligheder og rækkehuse, der er handlet en måned før eller efter 1. januar 2022, som er den dato, som Vurderingsstyrelsen prøver at ramme med de såkaldte 2022-vurderinger.

Tallene er bekræfter den store skepsis, som mange borgmestre har haft overfor troværdigheden af de skøn for de samlede grundskyldsprovenuer, som ligger til grund for de budgetter, som kommunerne om få uger skal endeligt godkende. NB-Økonomi har på baggrund af Børsens analyse set på, om usikkerheden peger op eller ned for de enkelte kommuner. Analysen viser, at 10 kommuner ud fra tallene får et endnu større tab på grundskylden, mens 36 kommuner kan se frem til en endnu større gevinst. Blandt de resterende kommuner er nogle, som får et mindre tab eller en mindre gevinst end ventet.

Fik du læst?

Se om din kommune har udsigt til tab eller gevinst på endelige vurderinger

Skatteministeriet har ikke ønsket at give kommunerne adgang til de data, som ligger bagved den prognose, som kommunerne fik i slutningen fra ministeriet i slutningen af august. Derfor er analysen fra Børsen lige nu det bedste bud på, hvordan kommunerne bliver påvirket af de mange fejl i vurderingerne.

Du kan se effekten for de enkelte kommuner i nedenstående kort.

Sidst opdateret: 21/09/2023 - 13:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]