Kommunalbestyrelsesmedlemmerne i 85 kommuner skal passe gevaldigt meget på med at lytte til regeringstoppen, når ministrene siger, at kommunerne takket være den såkaldte velfærdsmilliard kan aflyse de værste besparelser.

De 85 kommuner må nemlig forberede sig på, at staten snupper alle pengene i løbet af de næste to til fire år. Det skyldes, at staten de kommende år skruer gevaldigt op for den såkaldte "kollektive sanktion" på grund af sanktionsbelagte skattestigninger i 13 kommuner i årene fra 2021 til og med 2024.

"Så i bedste fald kan vi udskyde nogle besparelser et år eller to," siger borgmester Lone Jakobi (S) fra Odder. "Reelt er det jo ikke så mange penge vi får, men det er da frustrerende, at de forsvinder igen på grund af, at andre har hævet skatten."".

De store skattesanktioner betyder, at langt de fleste danskere vil ikke vil opleve den virkelighed, som regeringen beskrev ved offentliggørelsen af den såkaldte "hjælpende hånd" på 650 millioner til kommunerne.

Her sagde statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet, at kommuner og regioner skal have en ”økonomisk håndsrækning” for at ”imødegå nogle af de besparelser, der ellers er på bordet”.

"Regeringen foreslår, at der afsættes én milliard kroner ekstra om året til den borgernære velfærd", uddybede Mette Frederiksen.

Fakta er, at staten vil hente de 650 millioner kroner op af kommunernes kasse senest i 2027, og væsentligt før, hvis en eller flere kommuner også gennemfører sanktionsbelagte skattestigninger i 2025.

Staten henter allerede i 2024 ekstra 266 millioner op af kommunernes kasse, og dermed vil der kun være små 400 millioner tilbage, og næsten halvdelen af det beløb forsvinder i 2025 med de allerede gennemførte skattestigninger. Skulle en eller flere kommuner bryde skattestoppet og gennemføre nye sanktionsbelagte skattestigninger i 2025 i samme størrelsesorden, som det lige nu tegner sig i 2024, så vil stort set alle de 650 millioner være væk.

Derfor tager staten først pengene fra de 85 kommuner over flere år

Forklaringen på, at staten først tager pengene tilbage over flere år er, at sanktionen for skattestigninger gradvist skifter fra individuelle sanktioner (altså målrettet de kommuner, som har hævet skatten i strid med skatteloftet) til de kollektive sanktioner (altså målrettet alle kommuner efter folketal).

I takt med at sanktionerne skifter fra individuelle til kollektive sanktioner, vil kommunerne med skattestigninger få stadig flere penge. For godt nok bliver de også ramt af de kollektive sanktioner, men de udgør en brøkdel af de ekstra skatteindtægter.

I Odder Kommune indgik et bredt flertal allerede sidste år en budgetaftale, som også omfatter 2024. Derfor vil Odders andel af de 650 millioner, svarende til cirka 2,4 millioner kroner, umiddelbart gå til at lappe nogle af de steder, hvor udgifterne er steget mere end forventet.

"Men så ved jeg godt godt, at lige om lidt sanktioneres vi, og så forsvinder de igen. Så i bedste fald kan vi udskyde nogle besparelser et år eller to," siger borgmester Lone Jakobi (S). "Reelt er det jo ikke så mange penge vi får, men det er da frustrerende at de forsvinder igen, på grund af at andre har hævet skatten."

På spørgsmålet om hun bebrejder de kommuner, som har hævet skatten, eller staten som udsteder en sanktion, lyder svaret.

"Vi har forskellige kassebeholdninger. Kommuner skal gøre sig umage og forsøge at undgå unødvendige skattestigninger, men staten bør også se på at ændre sanktionssystemet, så det i højere grad rammer de, som udløser sanktionerne," siger hun.''

Rettelse: 28.9. 2023: Skemaet er rettet ifht. til tidligere version, der ved en fejl ikke havde væksten med fra år tre til fire efter budgetåret.