
Social- og Boligminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) vil ikke forholde sig, at der er nogle borgere med et handicap, der får afslag på en ældrebolig i kommunerne. Hun understreger dog i et ministeransvar, at kommunerne gerne må udleje boligerne til borgere, selvom de ikke lever op de krav, som kommunerne sætter til boliglejere. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Minister: Tomme ældreboliger kan udlejes til andre
913 ældreboliger skønnes tomme, kommunerne må gerne leje dem ud til andre boligsøgende end ældre eller mennesker med handicap, fremgår det af et folketingssvar.
Udgivet: 13/09/2023
Hvis kommunerne ikke kan få afsat tomme ældreboliger til de relevante grupper, der i første omgang har krav på en sådan boligtyde, så må kommunerne gerne leje dem ud til andre boligsøgende.
Det fremgår af et folketingssvar fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), skriver NB-Ældre.
"Såfremt almene ældreboliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds,
kan de udlejes til andre boligsøgende," skriver ministeren i slutningen af august til SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen.
I 2022 var der 913 tomme ældreboliger fordelt i landets kommuner, har Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønnet i en rapport fra april i år. Det svarer til 2,5 procent af den samlede ældreboligmasse. Tæller man tomme plejeboliger med, er der samlet set 2.837 tomme pleje- og ældreboliger i kommunerne. Lejetabet lå i 2021 på 259,4 mio. kr.
(Artiklen fortsætter under kortet)

Ældreboliger kan være for dyre at leje ud
Den helt store udfordring er dog ifølge en artikel hos DR, at der er tomme boliger i nogle kommuner, fordi det er for dyrt for kommunerne at leje dem ud. Det skyldes, at der ofte følger en række serviceydelser i form af personlig pleje og praktisk hjælp med til de ældre eller handicappede, som flytter ind.
Men det må kommunerne ikke lægge til grund for at afvise ældre eller personer med handicap, som er berettiget til en sådan bolig.
"Vurderingen af behovet for en ældrebolig er uafhængig af kommunens økonomi eller kommunens vurdering af borgerens behov for hjælp efter serviceloven. Tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og dermed uafhængigt af boligform," skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.
Der er dog ikke nogen central lovgivning, der dikterer, hvordan behovsvurderingen skal foretages, fremgår det af svaret fra ministeren. Men kommunerne skal prioritere dem med det største behov, den vurdering kan derfor være forskellige fra kommune til kommune.
Ældre vil ikke have boligerne
Social- og Boligministeren vil ikke forholde sig til de enkeltsager, som SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen bringer på banen fra en anden artikel fra DR, hvor en borger med et amputeret ben har fået afslag på en ældrebolig i Haderslev Kommune, selvom kommunen har adskillige ledige ældreboliger klar. Ifølge DR var der kun 14 ud af 88, som fik bevilliget en ældrebolig i Haderslev, selvom kommunen har over 100 boliger ledige.
Ifølge rapporten far ministeriet, er det ikke kun afslag, der er årsag til de mange ledige boliger. Der er også borgere, som egentlig har ret til en bolig, som ikke selv vil have det.
"I forhold til ældreboligernes beliggenhed peger både kommuner og boligorganisationer på, at
det kan være vanskeligt at udleje fritliggende ældreboliger i mindre byer samt i yderområderne," står der i rapporten.
42 procent af de tomme boliger ligger i landsbyerne, og det er her, der oftest er udlejningsvanskeligheder, men der er også et problem med at udleje ældreboliger, der er opført før 1988, samt boliger der er under 50 m2.
Det fremgår ikke af ministersvaret, hvor mange af ældreboligerne, som står tomme, fordi kommunerne har givet afslag, og hvor mange som står tomme, fordi borgerne ikke søger boligerne.
Sidst opdateret: 13/09/2023 - 14:27









































