Kommuner mister op mod 200.000 kr. om året, hvis de får en person med handicap i arbejde - også selvom det blot er en times ugentligt arbejde. Det skrev NB-Økonomi for et par siden, og flere politikere reagerede på paradokset. Ikke mindst handicapordfører Peder Hvelplund (EL), som stillede et paragraf 20-spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde.

"Det er temmelig provokerende," kalder Peder Hvelplund det svar, som Sophie Løhde i dag har givet.

"Det er altså nonchalant, at hun erkender, at det forholder sig sådan. Og hun så bare trækker på skulderen og signaler, at sådan er det jo bare," siger Peder Hvelplund, som allerede er i gang med at formulere et nyt spørgsmål til indenrigsministeren. Det vender vi tilbage til.

Peder Hvelplund (EL) har med baggrund i NB-Økonomis artikel spurgt indenrigsministeren om, hun finder det hensigtsmæssigt, at kommuner bliver straffet økonomisk, hvis de får personer med handicap i arbejde.

"Først og fremmest er kommunerne forpligtet gennem sektorlovgivningen til at yde indsatser mv. for borgere. Jeg har således en forventning om, at kommunerne altid foretager en konkret og individuel vurdering af en borgers behov for hjælp og støtte uden at skele til statistikkerne bag udligningen," svarer Sophie Løhde.

Ministeren forklarer, at udligningsberegningerne består af en række objektive kriterier baseret på statistikker. Det gælder bl.a. statistikker for tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og diagnoser hos befolkningen, skriver ministeren i sit. Og bekræfter tallet på 200.000 kr.

Hvelplund: "Det passer jo ikke"

Ministeren tilføjer i sit svar:

"Det skal bemærkes, at der er tale om en isoleret betragtning. Der er fx ikke taget højde for, om kommunen samtidig får besparelser på udgifterne til fx førtidspension eller øgede skatteindtægter, hvilket vil afhænge af de nærmere omstændigheder."

Dermed siger Sophie Løhde, at kommunen kan få nye indtægter og færre udgifter ved at få en person i beskæftigelse. Men som Peder Hvelplund siger:

"Det passer jo ikke, for kommunerne sparer jo ikke udgifter ved, at en person med handicap arbejder nogle timer om ugen. De skal jo have det samme i førtidspension, og kommunen får jo ikke højere skatteindtægter ud af det," pointerer Hvelplund.

"Det her er en åbenlys skævhed, der rammer de kommuner, der lykkes med at få personer med handicap i beskæftigelse. Og så rammer det de handicappede, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet."

Han vil nu formulere et nyt §20 spørgsmål til indenrigsministeren, hvor han vil spørge ministeren, om hun vil kompensere kommunerne via refusionsordningen, når ministeren nu ikke vil ændre det i udligningssystemet.