Fra udgangen af 2024 vil ukrainske flygtninge ikke længere være indregnet i befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik. Det kan få betydning for kommuner med en høj andel af ukrainske flygtninge, da et pludselig fald i folketallet kan påvirke både tilskud og udligning.

Det skaber usikkerhed om overslagsårene i kommunernes budgetter, fordi udgiftssiden i kommunernes budgetter skal tilpasses et muligt fald på indtægtssiden.

Særlov udløber i 2024

Danmarks Statistik valgte i 2022 ekstraordinært at indregne ukrainerne i befolkningsprognoserne. Den beslutning blev truffet efter vedtagelsen af den særlov, der giver ukrainere mulighed for midlertidig opholdstilladelse. Samtidig lød det fra den daværende regering, at udgifterne forbundet med ukrainerne var en demografisk ændring og derfor ikke skulle DUT-kompenseres (det udvidede totalbalanceprincip).

Det betød, at der ikke blev lavet en lov med fuld kompensation til kommunernes udgifter, men at udgifterne blev håndteret og kompenseret som en del af den demografiske udvikling.

Men i 2024 udløber særloven, og derfor vil ukrainerne ikke længere blive indregnet i prognosen.

Det har den konsekvens, at når byrødderne landet over skal tage stilling til budgettet for overslagsårene, skal de skrive sig bag øret, at en række indtægter og udgifter kan være ændret markant. Specielt udgiftssiden er forbundet med stor usikkerhed, da det kan være vanskeligt at lokalisere præcist hvor mange og hvilke udgifter, der har været forbundet med ukrainerne.

Økonomichefer er opmærksomme

Udover at skulle forholde sig til de udligningsmæssige konsekvenser skal en række kommuner med en høj andel ukrainere også være opmærksom på tilskuddet for faldende folketal.

Da ukrainerne i 2022 blev indregnet i befolkningsprognoserne, stod en række kommuner til at få mindre i tilskud for faldende folketal grundet den pludselig befolkningstilvækst. Den samme mekanisme, men med omvendt fortegn, vil udspille sig, når ukrainere tages ud af prognosen igen.

Aabenraa Kommune har 300 ukrainske flygtninge og er opmærksomme på konsekvenserne af særlovens udløb:

"Vi er opmærksomme på det. Vi har ikke udfordringer. Vi regner endnu ikke på udgifter i ’25. Det tager vi først, når den konkrete økonomiaftale ligger," siger økonomichef i Aabenraa Kommune, Lene Nymann.

"Lige nu får vi lidt en fordel ud af det på indtægtssiden på grund af det fald i befolkningstallet, det betyder for os. Fordi faldet på de 300 gør, at vi bliver inde under kriterierne for faldende befolkningstal. Vi budgetterer med 40 mio. i tilskud på den konto"

Varde og Skive Kommune er ligeledes på listen over kommuner, der både modtager tilskud for faldende folketal og har en høj andel af ukrainere:

"Vi er opmærksomme på konsekvenserne på indtægtssiden, men vi har ikke pillet dem ud på udgiftssiden. Udgiftsmæssigt budgetterer vi med, at ukrainerne bliver i overslagsårene," siger økonomichef i Varde Kommune, Karin Esmarch Thomsen.

I Skive Kommune nedjusterer de heller ikke udgifterne i overslagsårene.

"Vi bruger de fleste kræfter på selve budgetåret 2024. I forhold til det demografiske udgiftsbehov i fremtiden læner vi os op af vores egne prognoser," siger økonomichef i Skive kommune, Kristian Eeg Smidt.

Ministeren kan forlænge loven

Særloven blev vedtaget af Folketinget i marts 2022 og giver ukrainere mulighed for midlertidig opholdstilladelse indtil marts 2024. Det er dog muligt for udlændige- og integrationsministeren at forlænge loven med et år.