Det kan blive rigtig dyrt for alle landets kommuner, at nogle få kommuner lige nu varsler skattestigninger. Alle kommuner vil kollektivt blive ramt af en sanktion.

En gennemsnitskommune risikerer at få en årlig og varig sanktion på fire millioner kroner, fordi en mindre gruppe af kommuner har meldt samlede skattestigninger ind, som KL ifølge flere kilder vurderer til at løbe op i 400 millioner kroner. Det vil i givet fald udløse en samlet sanktion svarende til cirka 65 kroner pr. borger.

Skattestigningerne på op til 400 millioner kroner blev præsenteret for kommunaldirektørerne på et møde tirsdag formiddag på det såkaldte K98-møde. Her udtrykte både KL og flere kommunaldirektører alvorlig bekymring for, at en sådan sanktion vil skabe stor splid mellem kommunerne. Det skyldes ikke mindst, at det i givet fald bliver andet år i streg, hvor de mange kommuner uden skatteforhøjelser kommer til at betale for de få med skatteforhøjelser.

Det er ikke officielt endnu, hvem der tænker skattestigninger som deres værktøj til at få budgettet til at hænge sammen. Kun nogle få kommuner har været åbne om, at de planlægger skattestigninger, og at det er en del af budgetforhandlinger. Det drejer sig om Herning, Slagelse og Horsens.

Fra sin Facebookside i Horsens meddeler borgmester Peter Sørensen (S):

"Jeg mener ikke, at vores dedikerede medarbejdere kan være færre eller løbe stærkere end de allerede gør. Og samtidig kan vi ikke lade dem i stikken, der har mest brug for os. Derfor foreslår jeg, at vi fra 2024 og frem mod 2028 hæver skatten med knap 0,4 procentpoint. Det svarer til ca. 75 kr. pr. måned for en gennemsnitlig borger."

Intet og heller ikke skatteprocenten er dog afklaret i Horsens før de midt september har afholdt et budgetseminar.

Aalborg overvejer skattestigning

Også i Aalborg indrømmer borgmesteren over for NB-Økonomi, at en skattestigning er under overvejelse. Kommunen mangler ifølge den socialdemokratiske borgmester 250 mio. kr., og han er ikke afvisende over for, at en skattestigning kan blive en del af løsningen.

"Der er flere partier, der har bragt det ind til bordet. Så det bliver drøftet. Vi er uafklarede. Historisk er vi i socialdemokratiet modstandere af skattestigninger, fordi det rammer skævt og rammer dem med lave indtægter hårdt. Men de voldsomme serviceforringelser, vi står overfor at gennemføre, vil også ramme skævt og de svagere borgere hårdest. Så derfor er vi mere positive over skattestigninger, end vi plejer," forklarer Lasse Frimann Jensen (S), der har siddet i den nordjyske borgmesterstol siden juni.

Københavns skattefald giver ikke frirum

Bekymringen for dyre sanktioner er ekstra stor, fordi størstedelen af den planlagte skattenedsættelse på cirka 130 millioner kroner i Københavns Kommune ikke som normalt kan modregnes i de påtænkte skatteforhøjelser.

Forklaringen er, at et bredt flertal i Københavns Kommune har aftalt at sætte skatten ned med 0,1 procentpoint svarende til godt 130 millioner kroner i 2024. Det anses for givet, at Københavns Kommune har ansøgt om støtte fra en særlig pulje til skattenedsættelser fra udligningsreformen. Puljen betyder, at kommunen får kompenseret 90 procent i 2024 faldende til 75 procent i 2028, hvorefter tilskuddet bortfalder.

Hvis København får tilskud fra puljen, som samlet giver støtte til nedsættelser for 110,7 millioner kroner, så ryger det beløb samtidig ud af regnskabet for de øvrige skattenedsættelser. Dermed ventes Københavns nedsættelse kun at give plads til sanktionsfrie skatteforhøjelser i de øvrige kommuner for cirka 20 millioner kroner.

Dermed er slutfacit lige nu, at de ventede skattestigninger efter fire år vil udløse en samlet sanktion på 380 millioner kroner til alle kommuner svarende til cirka 65 kroner. Som du kan se i nedenstående faktaark vil 75 procent af sanktionen i 2024 blive båret af de kommuner, som sætter skatten op. Det vil i 2025 og 2026 falde til 50 procent, og til 25 procent i 2027. Herefter vil hele sanktionen ramme alle kommuner efter folketallet.

Fakta: Det står i loven

3. § 2, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. I budgetåret og de 3 følgende år nedsættes tilskuddet til kommuner omfattet af stk. 1 med en andel af det beløb, der udgør forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning. Andelen udgør i budgetåret 75 pct., i det første og andet år efter budgetåret 50 pct. og i det tredje år efter budgetåret 25 pct.

Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 2 fordeles på de enkelte kommuner i forhold til deres andel af den samlede kommunale skatteforhøjelse opgjort for de kommuner, som har forhøjet skatten. For den enkelte kommune kan nedsættelsen af tilskuddet til kommunen højst udgøre de i stk. 2 nævnte andele af den pågældende kommunes skatteforhøjelse. Hvis en kommune omfattet af stk. 1 inden for perioden nævnt i stk. 2 nedsætter skatteudskrivningen, opgøres nedsættelsen af tilskuddet herefter ud fra årets skatteudskrivning.«

Fakta: Puljen for tilskud til skattenedsættelser fra udligningsreformen:

"Der etableres et tilskud til skattenedsættelser, hvor staten finansierer 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år samt 75 pct. i femte år. I år seks og frem frafalder tilskuddet. Tilskuddet finansieres af staten."