Det er sjældent, at ordet "pervers" bruges af en kommunaldirektør, når en finansieringsmodel skal beskrives. Men det er ikke desto mindre det stærkt kritiske ord, kommunaldirektøren i Hjørring Kommune vælger at bruge, når han skal sætte ord på finansieringen af varige ydelser som førtids- og seniorpension. .

"Kommunernes finansiering af varige overførselsudgifter skaber perverse incitamenter og store skævheder mellem kommunerne. Derfor bør staten overtage hele finansieringen," siger kommunaldirektør Leif Johannes Jensen fra Hjørring.

Set fra hans direktørstol skaber den nuværende finansieringsmodel dels store skævheder mellem kommunerne, som ikke bliver fanget af udligningssystemet, og dels skaber det helt ukonstruktive incitamenter for kommunerne, som ikke gavner nogen.

"Hvis der er noget, man er enige i Folketinget om, så er det at tildelingen af førtids- og seniorpension ikke må afhænge af ens postnummer - og man har jo direkte fjernet administrationen af seniorpension fra kommunerne. Derfor giver det ingen mening at fastholde det som en kommunal finansieret ydelse," siger Leif Johannes Jensen.

Han peger samtidig på, at udgifterne til førtids- og seniorpension er meget skævt fordelt mellem kommunerne. Eksempelvis en faktor fem i forskel mellem Lolland og København. Det skaber ifølge kommunaldirektøren store udfordringer for det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

NB-Økonomi har for nylig omtalt, hvordan udligningssystemet straffer kommuner, som skaffer førtidspensionister og især personer med handicap nogle få timers beskæftigelse. NB-Økonomis beregninger viser, at det koster en kommune tæt på 200.000 kr. i tab af tilskud, hvis kommunen for en borger med handicap i arbejde og 72.000, når det lykkes kommunen at få en førtidspension ud på arbejdsmarkedet i blot en time om ugen.

En af udfordringerne er, at udligningssystemet ville være et refusionssystem, hvis antallet af førtids- og seniorpensionister indgik direkte, og derfor skal systemet forsøge at fange antallet af førtids- og seniorpensioner gennem en række andre sociale kriterier. Det lykkes ifølge Leif Johannes Jensen dårligt, blandt andet fordi det nuværende udligningssystem grundlæggende er konstrueret dengang, staten refunderede en meget større del af kommunernes udgifter til førtidspension, og dengang var seniorpensionen slet ikke opfundet.

"Det er ganske enkelt elefanten i rummet, som ingen tør tale om, når man taler udligning," siger han.

Da kommunerne i 2015 fik et øget økonomisk ansvar for blandt andet førtidspensionen, var et kerneargument, at kommunerne skulle have et incitament til at få borgerne væk fra offentlige ydelser og ud på arbejdsmarkedet.

"Manglen på arbejdskraft er så stor i dag, og samtidig letter det kommunen for en masse opgaver, hvis vi får borgerne i arbejde. Derfor er der stadig stærke incitamenter for os til at få borgerne i arbejde," siger Leif Johannes Jensen.