Kommunerne brugte i alt 58,8 milliarder kroner på administration og ledelse i 2022. Men på tværs af landet er der stor forskel på, hvor mange penge der bruges på administration.

Det viser en ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, der hvert år opgør kommunernes udgifter til administration og ledelse.

Der er netop nu et stort fokus på kommunernes administration, og regeringen har langet hårdt ud efter de stigende administrationsudgifter i landets kommuner. Ifølge økonomiaftalen skal kommunerne spare 700 millioner kroner på administration i 2024, og ifølge regeringsgrundlaget skal det beløb stige til 2,1 milliarder kroner frem mod 2030.

Men selvom kommunerne kommer fra vidt forskellige udgangspunkter, så skal alle kommuner som udgangspunkt spare samme andel af det samlede beløb. Derfor er tallene særligt interessante i år, fordi de fortæller, hvem der i udgangspunktet burde have nemt ved at finde deres andel af besparelsen, og hvem det omvendt bliver vanskeligt for at spare mere end man har gjort i forvejen.

Hovedstadskommuner bruger mest

Ser man på den såkaldte benchmarkingindikator, som viser, hvor høje kommunernes administrationsudgifter er, når man renser for rammevilkårene, så er Holbæk den mest effektive kommune i landet, når det kommer til administration og ledelse. På baggrund af kommunens rammevilkår havde de i 2022 forventede udgifter på 10.137 kroner pr. indbygger, men de faktiske udgifter var kun 7.855 kroner pr. indbygger.

Dermed bruger kommunen 2.282 kroner pr. indbygger mindre end forventet og har landets laveste benchmarkingindikator på 77. Herefter følger kommunerne Horsens, Herning, Ærø, Gribskov og Lolland. Dermed er der relativt stor geografisk spredning på de mest effektive kommuner.

Ser man i stedet på de mest ineffektive kommuner ifølge benchmarkingindekset, så er der en klar overrepræsentation af hovedstadskommunerne. Ser man bort fra de små ø-kommuner Læsø og Samsø, så består top 10 af otte hovedstadskommuner, hvor særligt København og Gentofte skiller sig ud med høje administrationsudgifter i forhold til rammevilkårene.

I opgørelsen uden ø-kommuner er det dog Aarhus Kommune, der indtager førstepladsen over de højeste administrationsudgifter i forhold til rammevilkårene med en benchmarkingindikator på 115.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man i stedet på de faktiske udgifter, hvor der ikke korrigeres for rammevilkår, så er det især de midtjyske og fynske kommuner, der bruger få penge på administration. Det illustreres i nedenstående kort, hvor de to landsdele næsten er farvet helt blå.

Holbæk ligger fortsat i toppen af listen efterfulgt af Horsens, Silkeborg, Herning, Gribskov, Greve, Middelfart, Holstebro og Frederiksberg, der som de eneste ni kommuner brugte under 9.000 kroner pr. indbygger på administration og ledelse i 2022.

Modsatte ende af listen domineres af ø-kommunerne, der på grund af deres få indbyggere naturligt vil have høje administrationsudgifter opgjort pr. indbygger, mens vestegnskommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup og Ishøj indtager de efterfølgende pladser.

Se i kortet herunder, hvor mange penge din kommune brugte på administration og ledelse i 2022.