Det har vakt kritik at en række velstillede kommuner søger særtilskud, der oprindeligt er tiltænkt til de mest vanskeligt stillede. Ifølge NB-Økonomis oplysninger har KLs formand, Martin Damm, på et internt borgmestermøde udtalt kritik af netop dette.

NB-Økonomi har spurgt to borgmestre fra kommuner, der på trods af gode vilkår, har søgt del i særtilskudspuljen.

Langt fra mest vanskeligt stillet

Greve og Allerød Kommune befinder sig blandt de ti bedst vanskeligt stillede kommuner, målt på det daværende Indenrigs- og Boligministeriums kriterier for tildeling af særtilskuddet for 2023. Alligevel søgte begge kommuner del i særtilskudspuljen for 2023. Dog uden at få del i puljen.

Det er de ikke alene om. Ifølge en opgørelse som NB-Økonomi har foretaget, søgte 16 kommuner, der alle befinder sig i den halvdel af kommuner der klarede sig bedst, om del i særtilskuddet.

Lav likviditet og midtvejsregulering

I Allerød Kommune var det en slunken kasse der udløste en ansøgning i 2022. Det siger borgmester i Allerød Kommune, Karsten Längerich (V):

"Sidste års økonomiaftale og midtvejsregulering ramte Allerød kommune hårdere end gennemsnit, og da vi samtidig havde lav likviditet, valgte vi at søge"

Der bliver dog ingen ansøgning i år, siger borgmesteren:

"I år forventer jeg ikke at vi rammes anormalt af økonomiaftale og midtvejsregulering, så derfor søgere vi heller ikke."

Søgte principielt alle puljer

I Greve Kommuner var det faldende serviceniveau, samt et princip om at søge alle tilgængelige puljer. Det siger borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V):

"Vi havde et princip, og en aftale i byrådet, om at administrationen skulle søge alle de puljer de kunne. Derfor søgte vi også puljen i 2022. Der er kommuner der mere udfordrede end vi er, men vi ser også at borgernes oplever at den offentlige service falder. I Greve har vi skåret på servicen år efter år, og alt ’flødeskummet’ er skåret væk."

Adspurgt om Greve Kommune er en af landets mest vanskeligt stillede kommuner svarer borgmesteren:

"Der er kommuner der er mere udfordrede end os. Men jeg ser det som min pligt som borgmester at give den bedste mulige service til vores borgere, og en del af det har været at søge alle de puljer, vi kunne. Vi har ikke taget stilling til om at puljen skal søges i år."

Skævhed i udligningssystemet

Begge borgmestre er enige om at systemet er skævt og kringlet. Ifølge Karsten Längerich, burde systemet kigges efter i sømmene:

"Kriterierne for at søge er generelt meget uklare og bør strammes op. Der er mange byråd der synes at netop deres kommunes økonomi er særlig stram, og derfor vælger mange kommuner at søge"

Også Pernille Beckmann mener at puljeforøgelsen er en indikator på at systemet er skævt:

"Der er nogle skævheder som udligningssystemet ikke fanger. Det er derfor puljen findes. At puljen øges år efter år, viser jo at skævheden bliver større. Der mangler nogle andre mekanismer, og bedre incitamenter på vældfærdsområdet."