Fra den absolutte sidsteplads i 2020 til nu at ligge lige på grænsen til top ti. Sådan er det gået for den absolutte højdespringer på NB-Økonomis benchmarkingindeks, Ishøj Kommune, som i alt er sprunget 87 pladser frem på listen fra nummer 98 i 2020 til nu at være nummer 11.

Det viser NB-Økonomis Benchmarkingindeks, som er konstrueret på baggrund af alle benchmarkinganalyser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed siden oktober 2020.

NB-Økonomi har tidligere opgjort benchmarkingindekset, senest i november 2020, hvor indekset var baseret på samtlige benchmark fra benchmarkingenheden siden enheden blev oprettet i 2018.

Modsat Ishøj er Gentofte den kommune, der er gået flest pladser tilbage på listen. I 2020 indtog kommunen den 29. bedste placering blandt kommunerne, mens årets benchmarkingindeks kun rækker til en plads som nummer 90. Dermed er kommunen gået hele 61 pladser tilbage.

Ganske opsigtsvækkende har de fleste kommuner taget store hop på listen i enten den ene eller anden retning, og kun 31 af landets 98 kommuner ligger indenfor 10 placeringer hver vej fra deres placering i 2020.

Desuden Ishøj Kommune, så er det Langeland, Køge, Lolland og Greve kommuner, der har taget de største spring opad på listen.

Se i tabellen herunder, om din kommune er gået frem eller tilbage på rangeringen i forhold til benchmarkingindekset fra 2020.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har vi taget alle benchmarkinganalyser siden oktober 2020 og inkluderet i analysen. I alt inkluderer det 16 benchmarkingindikatorer.

Benchmarkingindikatoren fra benchmarkingenheden er renset for kommunernes rammevilkår, og er som udgangpunkt opgjort som forskellen mellem det faktiske resultat og det forventede resultat på baggrund af kommunens rammevilkår. Dermed får en kommune et godt resultat på benchmarkingindikatoren, hvis den klarer sig bedre end forventet og et dårligt resultat, hvis den klarer sig dårligere end forventet.

For hver af de 16 indikatorer over de seneste to et halvt år har vi rangeret kommunerne, hvor 1 er den bedste kommune og 98 er den dårligste kommune. Hvis to kommuner har samme indikator, så får begge kommuner samme placering, og den efterfølgende placering springes over. Det vil sige, at hvis to kommuner ligger i top med en indikator på 120, så tildelese de begge nummer 1, mens den efterfølgende kommune tildeles nummer 3.

I nogle tilfælde et lavt tal på benchmarkingindikatoren lig med det godt resultat, mens et lavt tal i andre tilfælde er lig med et dårligt resultat. Her har vi for hver indikator sikret, at det altid vil være det bedste resultat, der tildeles tallet 1.

I tilfælde, hvor ikke alle kommuner indgår i et benchmark, har vi fortsat givet 1 point til den bedste kommune og så fremdeles. Det betyder, at den dårligste kommune i de tilfælde ikke har fået rang 98, men i stedet tallet svarende til antallet af kommunerne i indikatoren.

Efter alle kommunerne er rangeret, har vi taget et simpelt gennemsnit af kommunernes rangering på tværs af indikatorerne. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

På baggrund af det gennemsnit har vi herefter rangeret kommunerne igen for at finde en samlet rangering for hver kommune på baggrund af alle indikatorer.

Disse benchmarkingindikatorer er med i analysen

Vi har kun taget de analyser med, som inkluderer en benchmarkingindikator. Vi har ikke inkluderet analysen for segregering af børn til specialundervisning, som indeholder to forskellige benchmarkingindikatorer, fordi det er svært at sige entydigt, om det er godt eller dårligt, at man har en høj andel børn i specialundervisning.

Vi har heller ikke inkluderet to forskellige benchmarkinganalyser på børns sproglige kompetencer ved skolestart, den ene for børn i alt, den anden for indvandrere og efterkommere, fordi de to analyser kun inkluderer mellem halvdelen og to tredjedele af landets kommuner.

I alt indgår følgende 16 indikatorer i opgørelsen:

- Administrationsudgifter i 2021

- Administrationsudgifter i 2020

- Sygefravær for lærere

- Sygefravær for sosuer

- Sygefravær for pædagoger

- Andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i skoleåret 2018/2019

- Andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i skoleåret 2019/2020

- Den gennemsnitlige arbejdstid for månedslønnet pædagogisk personale

- Tilfredshed med dagtilbud

- Tilfredshed med skoler

- Indlæggelsesdage på medicinske afdelinger for ældre

- Andelen af psykisk syge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse

- Andelen af unge uden uddannelse og beskæftigelse

- Antal tidligere kontanthjælpsmodtagere i langvarig beskæftigelse

- Andel ikke-vestlige kvinder i langvarig offentlig forsørgelse

- Andel ikke-vestlige kvinder i uddannelse eller beskæftigelse