Af Morten Jung, markedschef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs årlige kommunaldirektørundersøgelse viser, at kommunaldirektørerne mener, at det er vigtigt med gennemsigtighed i priser. Det er vi helt enige i fra Dansk Erhvervs side.

Desværre viser samme undersøgelse, at få kommuner har tilbudt gennemgang af priser med deres ikke-kommunale leverandører for at skabe selv samme gennemsigtighed.

Det er vigtigt at samarbejde på tværs af aktører, hvis vi skal imødekomme den demografiske modvind og fortsat opretholde en værdig, borgernær velfærd, som vi både forventer og fortjener.

Det gælder navnlig på ældreområdet, der står overfor store udfordringer. Vi bliver både flere ældre, der er rekrutteringsudfordringer, og mange kommuner oplever, at økonomien er begrænset – særligt med de prisstigninger, vi har set det seneste års tid.

Senest har Finansministeren været i åbent samråd om netop dette. Spørgsmålet var stillet af Enhedslistens Pelle Dragsted og handlede om finansiering af kommunernes udgifter for at opretholde velfærden.

Det er derfor svært at komme udenom, at kommunernes økonomi spiller en betydelig og afgørende rolle, når vi taler om, at vi skal holde hånden under det velfærdssamfund, vi er kendt for.

Åbenhed om priser gør det muligt at prioritere ressourcerne

Dansk Erhverv er optagede af, hvordan vi får ressourcerne til at strække sig længst muligt til gavn for borgerne. Særligt er vi optagede af den massive demografiske udfordring, der strammer garnet om ældreplejen.

Af samme årsag er det væsentligt at se på, hvordan vi kan skabe mere gennemsigtighed og åbenhed i kommunernes økonomi – herunder prissætningen af de ydelser, kommunerne leverer.

Mange ikke-kommunale leverandører af ældrepleje modtager en takst af kommunen for de ydelser, som de leverer, og ofte er taksten baseret på, hvad det ville koste kommunen at levere en tilsvarende ydelse selv. Det er derfor kommunens egne omkostninger, der ligger til grund for beregningen af den takst, kommunens ikke-kommunale leverandører af ældrepleje modtager.

Er der rod i kommunens beregninger, er der derfor rod i de takster, de ikke-kommunale leverandører af ældrepleje modtager.

Derfor skal vi sikre, at der er gennemsigtighed i de priser, der sættes på kommunens ydelser. Både fordi det giver anledning til at vurdere, om ressourcerne kan bruges bedre, men også fordi priserne har direkte betydning for mange af kommunens ikke-kommunale leverandører, og dermed samarbejdet på tværs af aktører.

Kommunaldirektørerne mener, at prisgennemsigtighed er vigtigt

Dansk Erhverv har spurgt landets kommunaldirektører om deres holdning til prissætningen af kommunernes ydelser og gennemsigtigheden heraf. 57 kommunaldirektører har besvaret undersøgelsen, og den viser entydigt, at kommunaldirektørerne mener, at prisgennemsigtighed er vigtigt.

Helt konkret svarer 95 pct. af alle kommunaldirektørerne, at det enten er ret vigtigt eller meget vigtigt, at kommunens beregningsgrundlag for prissætningen af kommunens ydelser på ældreområdet er gennemsigtigt for ikke-kommunale leverandører. For kommuner, der har et friplejehjem, gælder det 97 pct. af kommunaldirektørerne.

Tallene er væsentlige, fordi de understreger med fed og kursiv, at åbenhed om de priser, kommunerne beregner på baggrund af deres omkostninger, bør være gennemsigtige for andre end kommunen selv. Der er således tale om en stor opbakning til prisgennemsigtighed over for de leverandører af ældrepleje, der er i kommunen, men som ikke er kommunale.

Alligevel er det påfaldende få kommuner, der rækker ud til deres ikke-kommunale leverandører af plejehjemspladser, for at gennemgå kommunens beregninger af udgifter til drift af egne plejehjemspladser. For ligesom med øvrige leverandører af ældrepleje, fx hjemmehjælp, vil det ofte være kommunens egne beregninger, der ligger til grund for den takst, som ikke-kommunale plejehjem modtager.

Manglende dialog og gennemgang af beregning er en hæmsko for samarbejdet om bedre ældrepleje

Det kan måske virke lidt langt væk fra den ældrepleje, borgerne modtager, at tale om økonomien bag plejeydelserne. Ikke desto mindre er det afgørende for servicen, at der er økonomi til at dække borgernes plejebehov, ligesom gennemsigtigheden styrker samarbejdet mellem kommunen selv og dens ikke-kommunale leverandører.

Desværre halter det lidt med at handle på intentionen om prisgennemsigtighed i kommunernes beregningsgrundlag for prissætning af ydelser. For selvom det er enormt positivt, at stort set alle de adspurgte kommunaldirektører bakker op om prisgennemsigtighed, er det kun 15 procent af kommunerne, der har rettet henvendelse til deres ikke-kommunale leverandører med tilbud om at gennemgå kommunens beregning af udgifter til drift af deres egne plejehjemspladser.

For kommunerne med friplejehjem gælder det 27 procent og altså dermed kun hver tredje kommune.

Det er ærgerligt for både de ældre og for samarbejdet mellem kommunen og deres øvrige leverandører.

For det første betyder manglende gennemgang af beregningerne, at det er enormt ugennemskueligt for ikke-kommunale leverandører af plejehjemspladser at vide, om de modtager en retvisende takst for deres plejeydelser til de ældre. Det kan udfordre det gode samarbejde om velfærden, fordi der kan opstå uenighed om beregningsgrundlaget parallelt med, at de ikke-kommunale leverandører af plejehjemspladser reelt ikke har mulighed for at kunne se, om økonomien bag taksten er korrekt.

Derfor er det en klar opfordring til kommunerne om at indgå i dialog med deres ikke-kommunale leverandører af ældrepleje, herunder plejehjemspladser. Gennemgang af beregningsgrundlaget for taksterne er vigtigt for det gode samarbejde og for borgerne.