Der skal være gennemsigtighed, når det kommer til beregningsgrundlaget for prissætningen på kommunale velfærdsydelser som for eksempel ældreplejen. Ellers risikerer man, at der i fremtiden kun vil være kommunale tilbud, fordi private aktører ikke tør byde på opgaver af frygt for at blive underfinansieret.

Det fortæller Morten Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv, til NB-Økonomi.

"Hvis det er, man ikke afregner til en pris, der faktisk afspejler kommunens egne gennemsigtige omkostninger - fordi der ikke er en transparens - så står vi en situation, hvor vi risikerer, at der er nogle, som ikke kan få forretningen til at løbe rundt. Så er der kun ét tilbud, og det er det kommunale. Det vil sige, at det frie valg de facto bliver sat ud af kraft," siger Morten Jung.

Udtalelsen kommer på baggrund af en undersøgelse blandt kommunaldirektører, som Dansk Erhverv har sat i gang.

Her mener stort set alle kommunaldirektører i de 57 kommuner, som har svaret, at det er vigtigt med transparens, når det kommer til kommunernes beregningsgrundlag i forhold til priser for ydelser på ældreområdet.

Men undersøgelsen viser samtidig, at det kun er en fjerdedel af kommunerne, som for eksempel har et friplejehjem, der proaktivt tager fat i aktørerne for at gennemgå deres beregninger af udgifterne.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der er stor forskel på, hvor mange ikke-kommunale plejehjem, der er i kommunerne. Gribskov Kommune havde for eksempel forrige år seks ud af otte plejehjem, der var ikke-kommunale. I Stevns Kommune var det fire ud af fire, der var kommunale. Det kan du se mere om ved at trykke på et kort her.

Forskel på tilgangen i kommunerne

Som NB-Økonomi tidligere har skrevet, så er der en bevægelse retning af, at kommunerne får flere ikke-kommunale plejehjem. Det skyldes blandt andet, at kommunerne er presset på anlægsrammen og derfor ikke kan bygge rent kommunalt.

Men kommunerne håndterer deres dialog med de ikke-kommunale aktører meget forskelligt. Og kommunerne har også meget forskellige erfaringer med området, da nogle kommuner har mange ikke-kommunale plejehjem og andre har meget få.

I Fredensborg Kommune har man for eksempel kun ét friplejehjem - men er i gang med at udvide med et til med den samme udbyder - så kommunen mener ikke, at der har været det store behov for at række proaktivt ud, da kommunen har en god dialog med udbyderen.

"Hvis der er nogle, der henvender sig om, at de gerne vil have, at vi gennemgår beregningsgrundlaget, så gør vi det jo. Det har vi bare ikke oplevet. Dem, der gerne ville bygge, de har spurgt ind til priser, men de har ikke spurgt os om at uddybe," siger Mads Toftegaard Madsen, kommunaldirektør i Fredensborg Kommune.

Dialogmøde i Viborg

I Viborg Kommune, hvor man forrige år havde omkring 30 procent ikke-kommunale plejehjem, der har man ændret sine principper for tildeling af ressourcer, fordi lovgivningen har givet kommunen den mulighed.

"Et eksempel på dette er, at vi i forhold til friplejehjem ændrede tildelingsmodellen fra at være statens udmeldte takster til at være med udgangspunkt i kommunens egne langsigtede omkostninger," skriver Kristine Stange, der er Sundhedschef og konstitueret omsorgschef i Viborg Kommune til NB-Økonomi.

I den forbindelse inviterede kommunen til et dialogmøde, hvor kommunen gennemgik de nye principper for beregningerne.

Administrationen kan komme til at fylde

I Fredensborg Kommune forklarer Mads Toftegaard Madsen, at hvis der er mange private aktører, så kan det godt skabe en masse administration. Kommunerne er i den forbindelse også¨under stort pres fra regeringen om at holde administrative udgifter nede, da kommunen skal spare de kommende år.

"Det er jo ikke det eneste område (ældreområdet, red.), hvor der er mulighed for private aktører. Det kan også være på for eksempel daginstitutionsområdet, og der er rigtig mange aktører. Så det ville være en stor kommunal opgave, hvis vi skulle ud og afsøge markedet. Så kunne vi lave et opslag på vores hjemmeside, hvor vi skriver, at hvis der er nogle, der er interesseret, så gennemgår vi det gerne," siger Mads Toftegaard Madsen.

Kommunal bøvl med at opsøge mulige leverandører mener Morten Jung fra Dansk Erhverv dog ikke, at kommunerne bør frygte for. Også fordi alternativet kan blive mere bøvlet på den lange bane.

"Alternativet er jo lidt, at man løbende får de her drøftelser omkring afregningspriserne, om den er korrekt på alle parametre. Set over en årrække kan de her drypvise nedslag sammenlagt udgøre en større omkostning, end hvis man bare griber ud og har en dialog med leverandøren," siger Morten Jung og henviser til en retssag i Brønderslev mellem kommunen og KA Pleje.

Her endte sagen med, at Brønderslev Kommune fik dækket sine sagsomkostninger. Det kan du læse mere om her, men højesteret gjorde det også klart, at kommunen burde "have foretaget efterberegning af afregningspriserne", og at kommunen havde handlet ansvarspådragende.

Det har unægtelig skabt bureaukrati og administration for både KA Pleje, men også kommunen.

Varde gør det på sin egen måde

Varde Kommune gør det på en helt tredje måde. Her har man på forhånd beregnet priserne i en standardskrivelse, som kommunen så kan sende rundt til alle leverandører.

"Vi er faktisk optaget af at beregne priserne korrekt, så der ikke opstår myter om, at vi 'har snydt' med priserne. Vi forelægger prisen og nøgletal i beregningen på skrift til leverandørerne. Det tager 15 minutter at formulere dette ind i brevet med prisen," siger Mogens Pedersen, Kommunaldirektør i Varde Kommune.