I alle landets kommuner har man i øjeblikket et stort uafklaret spørgsmål stående i budgetudkastet for 2024: Hvor meget stiger servicerammen?

NB-Økonomi skønner, på baggrund af samtaler med centrale aktører og tilgængelige data af økonomiaftalen, at det mest sandsynligt ender med et løft på mellem 500 og 700 millioner kroner, og det vil være det laveste løft siden 2017, hvor kommunerne fik et rundt nul.

Udgangspunket for analysen er, at regeringen og KL ifølge udtalelser inden sættemødet er enige om, at kommunerne skal have 1,25 milliard for at dække udgifter til et stigende antal børn og ældre - det såkaldte demografiske træk.

Men regeringen har allerede i regeringsgrundlaget meddelt, at den vil skære i kommunernes og regionernes ramme med tre milliarder kroner for at skaffe penge til det lovede løft af lønnen til en ikke nærmere specificeret gruppe af offentligt ansatte. Regeringen har lovet at bruge en milliard allerede i 2024 på lønløft, og det betyder, at regeringen vil reducere kommunernes og regionernes serviceramme tilsvarende.

Det er pt. uklart, hvordan regeringen vil fordele reduktionen mellem kommuner og regioner. I den sammenhæng er det vigtigt at have for øje, at der ligger aftaler mellem regeringen og henholdvis KL og Danske Regioner om opgørelsen af serviceudgifter fra henholdsvis 2010 og 2021.

Regionernes aftale betyder, at IT ikke medregnes til regionernes administrative udgifter, som derfor kun udgør cirka 4,5 milliarder kroner om året.

Til sammenligning er kommunernes administrative udgifter cirka 55 milliarder kroner efter de definitioner, som blev fastlagt i en aftale mellem KL og regeringen fra sommeren 2010.

Regeringen vil givetvis stå fast på de aftaler, og derfor vil kommunerne få langt den største del af besparelsen lidt afhængig af, om man fordeler sparekravet efter væksten siden 2011 eller som en procentdel af de aktuelle administrationsudgifter. Uanset hvad bliver kommunernes besparelse i 2024 formentligt omkring 7-900 millioner kroner.

Dermed vil udgangspunktet for forhandlingerne reelt være mellem 325 og 525 millioner kroner (det demografiske træk på 1,25 mia. - administrative besparelser for 0,7-0,9 milliard).

Ingen penge til nært sundhedsvæsen

Udover de 325-525 millioner kroner i løft, som dermed ligger på bordet nu, så er spørgsmålet om KL får lidt på eks. det nære sundhedsvæsen eller det specialiserede socialområde.

Her er det værd at bemærke, at den daværende sundhedsminister Magnus Heunicke eksplicit afviste flere penge til kommunerne, da han offentliggjorde den daværende regerings sundhedsudspil i oktober kort før folketingsvalget.

"Der er ikke afsat penge til driften," sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde om et nyt sundhedsudspil fra regeringen. "Der er jo ikke nogen nye opgaver. Kommunerne - også de kommuner, der ikke får et nærhospital - har jo stadig ansvaret for at hjælpe deres borgere, og vi dækker jo demografien i vores årlige økonomiaftaler."

Der er ikke umiddelbart nogen indikationer på, at regeringens position har ændret sig, og samtidig skal man være opmærksom på, at kommunerne samlet set fik et løft svarende til 900 stillinger, da man i vinter indførte dosispakket medicin, som reelt var betalt af regionerne. Det skete som modydelse for, at kommunerne skulle styrke det nære sundhedsvæsen for at aflaste hospitalerne.

Frygter håndører til socialområdet

På socialområdet er situationen endnu mere kompleks, fordi mange i både KL og blandt kommunerne frygter, at regeringen tilbyder kommunerne eks. 200-300 millioner kroner.

Når man frygter det scenarie, så er et fordi beløbet på den ene side er alt for lavt til at løse problemet med en årlig opdrift omkring 1,2 milliard kroner, men stort nok til at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ville kunne bruge det som argument for, at borgerne kan forvente bedre service.

Derfor er KL's strategi, at regeringen skal tvinges til at støtte alle de forslag, som det særlige Tranæs-udvalg ventes at komme med i eftermiddag (torsdag). Hvilket du kan læse detaljeret om på NB-Social senere i dag.

Hele pointen er for KL, at Tranæs-udvalgets kommisorium meget nøje følger teksten fra økonomiaftalen for 2021 som kort fortalt slår fast, at kommunerne skal gennemføre de nødvendige prioriteringer - læs nedskæringer - på området, for at stoppe udgiftsvæksten.

Regeringen er igen og igen løbet fra den aftale, og derfor vil KL bruge Tranæs-udvalget til at binde regeringen til det faktiske indhold i økonomiaftalen. Enten må regeringen stå bag meget konkrete forsalg til besparelser eller også må regeringen betale krone til krone. Og så vil hver enkelt krone være bundet op på en konkret besparelse, som ikke er gennemført.

Dermed bliver det svært for eks. socialministeren efterfølgende at sige, at eventuelle ekstra penge til området sikrer borgerne bedre service, eller for den sags skyld beskytter borgerne mod de mange konkrete besparelser, som regeringen har sagt ja til. Eventuelle ekstra penge vil være meget direkte målrettet en konkret besparelse, som ikke gennemføres.

I regeringspartiernes bagland er der lidt snak om en hjælpende hånd til de kommuner, som er hårdest ramt af væksten i det specialiserede socialområde. Den model udgør et særligt problem for KL, som dermed endnu engang bliver trukket ind i hele spørgsmålet om byrdefordelingen mellem kommunerne, som foreningen gør meget for at undgå.

Tidligere er den slags udfordringer blevet løst ved, at KL accepterer, at de fattigste kommuner får en ekstra finansiering - sidste år var det 250 millioner til de "mest vanskeligt stillede kommuner".

Administrationsbesparelser bliver et slagsmål om regelforenkling

Selv KL tror angiveligt ikke på, at man kan få reduceret størrelsen af den administrative besparelse. Det er baggrunden for, at KL lægger et massivt pres på regeringen for at acceptere en omfattende afbureaukratisering, som kan sikre at kommunerne rent faktisk kan spare på administrationen og dermed undgå at tage pengene fra velfærden.

Finansministeren er presset - dels fordi han ikke har noget måltal for reduktionen i statens administrative udgifter, som er steget meget kraftigere end kommunernes, dels fordi kommunerne netop har fremlagt et katalog med regler som lige præcis er så tåbelige som mange af de ting, som regeringens egne ministre har tordnet imod.

Presseudtalelser før mødet i går (onsdag) viser, at finansministeren vil forsøge at kaste bolden tilbage til kommunerne ved at pege på de overflødige regler, som de enkelte kommuner selv har vedtaget, og dermed selv kan afskaffe.

Det er til gengæld uklart, hvor stor en rolle regeringens ambitiøse plan for frisættelse af den offentlige sektor kommer til at spille. Den primære årsag er angiveligt, at regeringen ikke internt er enige om nogen masterplan.

Affaldsforbrænding spøger:

Et af de områder som med sikkerhed også kommer på dagsordenen er affaldsforbrændingsområdet. Regeringen har fremlagt et lovforslag, som angiveligt vil koste udvalgte kommuner omkring 2,4 milliarder kroner i tab, uden at staten vil kompensere dem med andet end småbeløb.

Helt usædvanligt meddelte en række nordsjællandske kommuner onsdag, at de vil anlægge sag mod staten medmindre regeringen ændrer lovforslaget.

Pulje til mest udsatte kommuner

Et andet tema bliver den ekstraordinære forhøjelse i kommuneaftalen på 250 millioner kroner af puljen til særligt udsatte kommuner, som fik hæftet et "mest" på sig.

Formelt set er puljen bortfaldet fra første januar 2024, men det vil udløse en massiv økonomisk krise og deraf afledte nedskæringer i en række af Danmarks fattigste kommuner.

Spørgsmålet er, hvem der har det største problem med sådan en udvikling? KL-forhandlerne kan formelt dække sig ind under, at kommunal udligning og byrdefordeling ikke er en del af deres bord, og dermed satse på at regeringen ikke tør udløse sådan en økonomisk krise i de fattigste kommuner.

Al erfaring siger, at det er næsten umuligt for en regering at rulle sådan et ekstraordinært løft tilbage, og derfor vil det være en overraskelse, hvis det ekstraordinære løft ikke forlænges. Men det er værd at bemærke, at det alene er ekstra finansiering, som ikke medfører et løft af servicerammen.

KL får ofte lidt ekstra ved at true med nedskæringer

Selvom de rå tal dermed viser, at en kommuneaftalen kan ende med så lidt som 325 millioner kroner, så ender det næsten altid med, at regeringen giver sig lidt på økonomien.

Slutfacit er derfor, at:

- 325 millioner vil være overaskende lavt.

- 500-700 er det mest forventede.

- Over 700 millioner vil være en god aftale for kommunerne set i forhold til udgangspunktet.

Inflationsskøn bliver stridspunkt

Et særligt men vigtigt punkt bliver den måde, som kommunernes økonomiske rammer bliver justeret for inflation. De gældende regler betyder, at en afvigelse i inflationen mellem skønnet for inflationen i budgetredegørelsen fra maj og den faktiske udvikling ikke kompenseres.

Normalt har afvigelsen været meget begrænset, men i 2022 var Finansministeriets skøn så meget for lavt, at kommunerne mistede cirka 1,6 milliard kroner, som vil være en varig nedsættelse af servicerammen.

Derfor vil KL være stærkt fokuseret på at teste det skøn, som kommer i løbet af få uger i den økonomiske redegørelse,

Anlægsrammen bliver stram

Anlægsrammen er næsten altid et centralt punkt, og det gælder særligt perioder som nu, hvor regeringen af finanspolitiske årsager gerne vil stramme økonomien.

De seneste data viser, at kerneinflationen har bidt sig fast, og dermed vil KL stå i den måske sværeste forhandling siden 2008 i relation til at få hævet anlægsrammen. Derfor kan det meget nemt blive en hård og måske umulig kamp for blot at få PL-reguleret anlægsrammen, hvilket vil svare til omkring et par milliarder kroner.