Med et inflationsskøn på 5,2 procent ramte Finansministeriet 2,5 procent for lavt da der forrige år skulle skønnes over inflationen for 2022. Det har store konsekvenser for kommunerne, og vil koste op imod 1,65 mia. kr. i manglende P/L-regulering.

Stor usikkerhed

Skønnet for 2022 var forbundet med stor usikkerhed grundet bl.a. krigen i Ukraine og stigende energipriser. Ifølge privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Helmer, er der ikke udsigt til at skønnet for 2023 bliver mindre usikkert:

”Det bliver mindst lige så svært at give et inflationsskøn i år. Alle prognoser er forbundet med usikkerhed, men den var ekstraordinær stor forrige år. Det er ikke noget det der tyder på at det skulle blive lettere i år.”

Hvis Finansministeriet igen skønner forkert i deres maj-prognose, så bliver det helt afgørende for kommunerne, om embedsmændene skønner for højt eller lavt. Hvis de igen skønner for lavt, så kan kommune få et nyt varigt PL-tab, mens de omvendt kan få en varig gevinst, hvis de skønner for højt.

Stadig mange ubekendte

Ligesom skønnet for 2022 var forbundet med mange usikkerheder peger Brian Helmer på at 2023 ikke er gået fri:

”F.eks. har vi set at inflationen aftog senere i 2022 end vi havde regnet med. I øjeblikket ser vi også stadig et efterslæb derude hvor virksomhederne stadig hæver deres priser. Vi har alle de nye overenskomster med lønstigninger. Jeg er ikke bekymret for en pris- og lønspiral, men det tilføjer til den mængde af usikkerheder som er afgørende for inflationen i 2023”