Det finanspolitiske råderum er mindst fem milliarder kroner højere end Finansministeriet forudsætter, mener tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), som har foretaget nye beregninger.

Det skyldes, at Finansministeriet ifølge rådet har undervurderet den strukturelle beskæftigelse med mere end 23.000 personer. Det viser ny analyse, som AE-rådet har offentliggjort i dag (torsdag).

"Dermed vurderer AE, at den strukturelle beskæftigelse aktuelt er undervurderet med mindst 23.000 personer. Som tommelfingerregel giver et øget arbejdsudbud på 10.000 personer omkring 2,2 mia. kr. i øget råderum. Dermed vurderes det, at der er et øget finanspolitisk råderum på mindst fem mia. kr. årligt," står der i analysen.

Det er ikke første gang, at AE-rådet rejser debatten, om den strukturelle beskæftigelse bør være højere, således at det øger råderummet. Men nu har den lavet nogle beregninger på det. Hvis råderummet er højere, end først antaget, så er der mindre behov for at lave upopulære reformer, der skal øge råderummet.

"De nyeste tal for den faktiske beskæftigelse peger på, at den strukturelle beskæftigelse er endnu højere end tidligere antaget," skriver AE-rådet.

Strukturel beskæftigelse fylder på Christiansborg

Niveauet på den strukturelle beskæftigelse er blevet et hot politisk emne de seneste par måneder, da et hævet niveau kan være med til at øge råderummet, således at man politisk kan undgå nogle af de upopulære reformer som at afskaffe store bededag. Både finansordfører Pelle Dragsted (EL) og skatteordfører Sigurd Agersnap (SF) har derfor været særdeles aktive med at stille spørgsmål til finansministeren om emnet.

SVM-regeringen fastholder dog at afskaffe store bededag og lave arbejdsudbudsreformer, selvom det måtte vise sig, at den strukturelle beskæftigelse er undervurderet.

Tænketanken AE er stiftet af fagbevægelsen, og de store fagforbund sidder stadigvæk i deres bestyrelse. Derfor kan kritikere hævde, at det næppe tilfældigt, at beregningerne kommer op til de store private overenskomstforhandlinger her i februar. Men flere økonomer peger på, at den strukturelle beskæftigelse meget vel kan ligge på et højere niveau end først antaget.

Det har økonomiprofessor og overvismand fra Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) tidligere bekræftet overfor NB-Økonomi. Og cheføkonom Las Olsen i Danske Bank vil heller ikke afslå AE-rådets teori.

"Vi kan jo i hvert fald konstatere, at beskæftigelsen er steget meget, uden at det har ført til voldsomt store lønstigninger. Det taler jo i hvert fald for, at den strukturelle beskæftigelse faktisk er steget," siger Las Olsen.

Så AE-rådet har en pointe her?

"Det kan meget vel tænkes, at de har fat i noget her. Ja," siger han.

Lønstigninger kan i princippet sænke den strukturelle beskæftigelse

Der er forskellige ting, der påvirker beregningerne af den strukturelle beskæftigelse. Lønstigninger er én af dem. Derfor kunne man anlægge den teori, at hvis der kom meget høje lønstigninger i de kommende overenskomstforhandlinger, så ville det faktisk trække den strukturelle beskæftigelse i den modsatte retning. Det vil sige ned, og dermed mindste det økonomiske råderum.

"Teorien bag den strukturelle beskæftigelse er, at hvis vi kommet meget over et niveau for den strukturelle beskæftigelse, så vil lønningerne accelerere på en uholdbar måde, så man er nødt til at få beskæftigelsen ned igen," forklarer Las Olsen.

Men hvad hvis lønstigningerne stiger meget?

"Det vil påvirke modellen. Men ikke sådan én til én. Så man går ikke ud og ændrer opfattelsen af den strukturelle beskæftigelse, fordi der var et kvartal med høje lønstigninger. Men det vil være et lod i den vægtskål, hvis lønstigningerne er meget høje, så vil den strukturelle beskæftigelse nok være lavere. Og omvendt, hvis lønstigningerne er lave," siger han.

Grunden til AE-rådet antager, at den strukturelle beskæftigelse er højere, skyldes at den faktiske beskæftigelse er langt højere. Også langt højere end rekorden op til finanskrisen i 2008. Beregningerne er dermed lavet med den forudsætning, at niveauet i virkeligheden ligger på det niveau tilbage i 2008.

Men der er ifølge Las Olsen også andre ting, der peger på, at økonomien faktisk er bedre, end Finansministeriet fremstiller.

"Man kan sige, at de faktiske offentlige finanser også har haft en klar tendens til at være bedre end de strukturelle, så det kunne også godt tale for, at det strukturelle niveau er bedre, end hvad beregningerne (i FInansministeriet, red.) indtil videre viser. Det kunne også godt hænge sammen med, at den strukturelle beskæftigelse er højere," siger Las Olsen og understreger, at Danske Bank ikke selv har regnet på det.

"Vi kan bare se på tallene, at det kunne tale for det," siger han.