Regeringen har tænkt sig at fortsætte med at lave reformer, der skal øge arbejdsudbuddet og skatte finansiering, uanset om det viser sig, at den strukturelle beskæftigelse er højere end først antaget.

Det bekræfter finansminister Nicolai Wammen (S) i folketingssalen, da han skal svare på et §20-spørgsmål om den strukturelle beskæftigelse i Folketingssalen onsdag.

Her bliver Wammen spurgt om ministeren stadigvæk mener, at der "vil være behov for arbejdsudbudsreformer som eksempelvis at afskaffe store bededag eller lignende, hvis den viser, at arbejdsudbuddet er højere, end man antog under forhandlingerne," siger spørgeren Sigurd Agersnap fra SF.

I spørgsmålet antager SF, at hvis den strukturelle beskæftigelse ligger på 45.000 flere personer, end man antager på nuværende tidspunkt, at så vil det også frigive 45.000 flere personer til mere arbejde.

Wammen fastholder, at der i de kommende år vil mangle hænder, og at regeringen derfor vil fortsætte med at øge arbejdsudbuddet.

"Med det, vi kigger ind i i de kommende år, både i forhold til behovet for hænder i vores velfærdssamfund, bl.a. på ældreområdet og på sundhedsområdet, men jo også i forhold til vores erhvervsliv, så tror jeg, selv om det kunne være dejligt, at man med et fingerknips kunne aflyse den udfordring, at den vil være der, og at den vil følge os frem mod 2030, fordi der – heldigvis – bliver flere ældre og flere børn. Og det kræver flere hænder, og det skal vi tage alvorligt, og det vil regeringen fortsat gøre," siger Nicolai Wammen til Sigurd Agersnap.

Højere strukturel beskæftigelse vil øge råderummet

Hvis man beslutter at hæve den strukturelle beskæftigelse, som selv de økonomiske vismænd ikke mener er et utænkeligt scenarie, så vil det øge det strukturelle råderum.

Det er den kobling, som SF er særligt interesseret i. De mener nemlig ikke, at man bare skal hæve arbejdsudbuddet, hvis ikke der er et akut behov for finansiering.

"Som jeg hører ministeren svare, så svarer han jo ja. Altså at de vil øge arbejdsudbuddet, stort set uanset hvad udgangspunktet var. Det synes jeg er en overraskende position, fordi jeg har forstået det sådan, at man skal øge arbejdsudbuddet for at kunne finansiere noget velfærd eller forsvar," siger Sigurd Agersnap til NB-Økonomi. "Hvis det reelt er sådan, at arbejdsudbuddet er højere, end man troede, da man lavede regeringsforhandlingerne, så har man jo penge til at finansiere de ting."

Finansministeren henviser til, at man må vente på den økonomiske redegørelse, der kommer om en måned til to. Men Sigurd Agersnap er uforstående overfor, hvorfor regeringen ikke allerede, da de tiltrådte, lavede et kasseeftersyn, frem for at basere deres politik på, hvordan økonomien så ud tilbage i august, hvor den seneste redegørelse blev offentliggjort.

Sigurd Agersnap synes, at det er en mærkelig position at indtage, at man kan stå med et potentielt langt større råderum, uden at vide, hvad man så vil bruge pengene til. Så handler det alene om at få folk til at arbejde mere, siger han.

"Regeringen vil øge arbejdsudbuddet bare for at øge arbejdsudbuddet, men de ved ikke, hvad de vil bruge de ekstra penge til. Det synes jeg er en mærkelig position, og det er i hvert fald ikke det, vi har hørt omkring store bededag," siger han. "Det blev jeg lidt overrasket over, at ministeren sagde. Det må de jo stå på mål for ude i offentligheden. De vil øge arbejdsudbuddet, fordi de synes, at vi skal arbejde lidt mere, ikke fordi de skal bruges til at finansiere noget."