Allerede to uger inde i det nye budgetår frygter Kerteminde Kommune en budgetoverskridelse på 10-20 millioner kroner i 2023. Derfor foreslår kommunens netop tiltrådte kommunaldirektør Inger Marie Vynne en "øjeblikkelig opbremsning".

Hvis økonomiudvalget på et møde i morgen, onsdag, tilslutter sig planen, så vil det ifølge dagsordenen betyde, at kommunens institutioner og forvaltninger kun må afholde udgifter, som "er kontraktbundne og/eller strengt nødvendige for at udmønte trufne politiske beslutninger /opretholde vedtagne serviceniveauer i forhold til borgerne."

De nye sparekrav kommer oven i overførte underskud på 15-30 millioner kroner fra 2022 samt allerede planlagte besparelser på 38 millioner kroner. Dermed kan det samlede sparekrav i 2023 ende på mellem 63-88 millioner kroner, hvilket svarer til mellem cirka fem og syv procent af kommunens samlede serviceramme.

Økonomiudvalget kan dog vælge at lade institutionerne afdrage deres 2022-underskud over flere år, og på den måde reducere sparekravet i 2023.

Kerteminde en af mange kommuner med akutte ekstra spareplaner

Kerteminde er blot en af mange kommuner, som er igang med ekstraordinære sparerunder. Hvis man omregner Kertemindes samlede sparekrav i 2023 til landsplan, så svarer det til en samlet besparelse mellem 15 og 21 milliarder kroner, hvilket viser at Kerteminde er langt hårdere ramt end andre kommuner.

Som alle andre kommuner er Kerteminde ramt af, at den tidligere S-regering i august de facto skar kommunernes serviceramme med cirka 1,65 milliarder kroner, fordi regeringen afviste at kompensere kommunerne for den stigende inflation, og istedet blot kompenserende kommunerne på grundlag af en for lav prognose fra maj.

De foreløbige tal tyder på, at en del kommuner ikke har kunne gennemføre den store besparelser i 2022 og blandt andet derfor ender med en overskridelse af servicerammen i 2022 på store tocifrede millionbeløb.

I det omfang kommunerne ligesom Kerteminde vælger at overføre den budgetoverskridelse helt eller delvist til 2023, så kan en række andre kommuner ende i opbremsninger i stil med Kertemindes.

Kerteminde rammes af uventet mange børn og ældre

Udover de afledte ulykker af den manglende PL-regulering er Kerteminde ramt af, der i 2022 var uventet mange børn og ældre i kommunen.

De faktiske tal viser, at kommunen i 2022 havde cirka 75 flere børn i alderen 0-5 år og 30 ældre i alderen 75-84 år end kommunen fik tilskud og udligning til. Det giver isoleret kommunen et tab på omkring 13 millioner kroner, viser en analyse NB-Økonomi har foretaget.

Kommunen vil dog ikke oplyse de præcise effekter, da økonomiforvaltningen lige nu er i gang med efterberegne de befolkningsprognoser, som man lavede 2022 budgettet på baggrund af.

Tallene tyder dog entydigt på, at der er tale om en fremrykning af tilflytning, og at kommunen derfor muligvis kan vente en modsatrettet effekt i 2023.

Derudover har Kerteminde Kommune i 2022 været ramt af et sygefravær, som er steget fra 5,8 procent i 2021 til 6,9 procent i 2022. Kommunen angiver corona som den primære årsag.