Af Camilla Gregersen, formand for DM

’Bureaukrati’. Jeg lader lige ordet stå, så du kan smage rigtigt på det. Det smager ikke særligt lækkert, vel?

Det er fordi, det er et negativt ladet udtryk om et system med ressourcespild og manglende demokrati, ifølge hvermandssandhedsvidnet Wikipedia.

Derfor lød det sikkert også som sød musik i de flestes ører, da den nye SVM-regering fremlagde sit 63-sider lange regeringsgrundlag og fremhævede afbureaukratisering som en af deres kernesager. For det kan man da ikke være uenig i.

Men sandheden er, at der under begrebet ’afbureaukratisering’ gemmer sig en enorm spareøvelse, som kan risikere at gå ud over den velfærd, vi er så stolte af her til lands. For under afsnittet ’Rekruttering’ i regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ findes et relativt voldsomt indgreb i kommunernes og regionernes økonomi.

Der skal spares tre milliarder kroner på kommunernes og regionernes administration. De skal bruges på at løfte lønnen for særlige grupper ’i den offentlige velfærd’. Det kommer i øvrigt for kommunernes vedkommende oveni en besparelse på beskæftigelsesindsatsen på ligeledes tre milliarder kroner.

Jeg er fan af at skære al unødigt bureaukrati væk, men alligevel blinker advarselslamperne her hos os i DM, når vi ser en så stor nedskæring i administrationen i kommunerne og regionerne.

For det første ligger der en falsk modsætning under ønsket om at skære i administrationen for at bruge pengene på personale i den borgernære velfærd. Man skal huske, at mange af de administrative funktioner i regionerne findes for at frigøre sundhedspersonalet fra administrativt arbejde, så de bruger kræfterne på deres kernefaglighed. Og i kommunerne er mange af de medarbejdere, der registreres som administrative, i virkeligheden med til at løfte myndighedsopgaver som socialrådgivere, kulturmedarbejdere på bibliotekerne som beskæftigelsesvejledere eller i administrationen af det specialiserede børneområde, der håndterer udsatte børn og unge.

For det andet er fortællingen om det vildt voksende kommunale (og regionale) bureaukrati en myte, der ikke har hold i virkeligheden. Ifølge Indenrigsministeriets benchmarkenhed og KL, er der fra 2009 til nu færre administrativt ansatte i kommunerne, og der er blevet reduceret kraftigt i antallet af ledere, mens der er ansat flere under den administrative ramme, som arbejder med myndighedsrelateret arbejde.

Altså arbejde, der retter sig mod borgerne og ikke mod forvaltningen. Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolai Bukh er ”besparelsespotentialet grebet ud af den blå luft” i kommunernes tilfælde. For regionernes vedkommende viser tal fra OECD, at det danske sundhedsvæsen bruger 2,1 procent af sundhedsudgifterne på administration, hvilket er pænt under OECD-gennemsnittet på 3,3 procent.

For lige at understrege, så er vi absolut positivt indstillede overfor at luge ud i unødige dokumentationskrav i den offentlige sektor. Men lad os også huske på, at meget akademisk arbejde i kommunerne er borgernært – og det fortjener lige så meget respekt, som når andre faggrupper hjælper borgerne!

Vores medlemmer arbejder eksempelvis med rent drikkevand, udsatte børn, kulturarrangementer, byggesager, demokrati m.m. Selv om meget af deres arbejde foregår bag et skrivebord, så har mange stadig borgerkontakt og så løfter de faktisk en række opgaver, der er med til at opretholde en sund velfærdsstat.

Hvis der skal spares tre mia. kr. på afbureaukratisering, som der står i regeringsgrundlaget, betyder det, at der skal nedlægges i omegnen 4.-5.000 stillinger i det offentlige. Her skal vi stille os selv det spørgsmål, om Danmark vitterligt bliver et rigere samfund med fokus på borgerne af den spareøvelse?

Eller om Danmark vil være det samme uden alle de offentligt ansatte, der er lidt mere usynlige funktioner i det offentlige, men som hver dag knokler for at løse deres mange varierede opgaver med stor faglighed, professionalisme og kvalitet.