Hvis tallene fra de 15 kommuner, som har offentliggjort deres forventede udgifter til ukrainske flygtninge i deres prognose for regnskab 2022 er nogenlunde retvisende for alle 98 kommuner, så peger det i retning af, at den samlede ekstraudgift til ukrainske flygtninge i kommunerne kan ende med at nærme sig eller endda lige runde en milliard kroner.

Det viser en gennemgang af kommunernes budgetopfølgninger, som NB-Økonomi har foretaget. Hvis man tager udgangspunkt i den gennemsnitlige udgift pr. ukrainer i de fire kommunetyper fra Kommunale Nøgletal og bruger de gennemsnitstal og det faktisk antal modtagne ukrainere for alle kommuner i Danmark, så ender prognosen med en samlet udgift på lige under 1,1 milliarder kroner.

Det tal er formentlig i den høje ende, fordi København og Frederiksberg har helt særlige udfordringer, og dermed trækker gennemsnittet for ekstraudgiften i bykommunerne meget op. Derfor er det formentlig mere retvisende at forvente en samlet ekstraregning i spændet mellem 700 millioner og en milliard kroner.

Som NB-Økonomi tidligere har beskrevet, så peger den samlede overskridelse af servicerammen til at blive omkring et par milliarder kroner, hvis man tager kommunernes regnskabsprognoser efter 3. kvartal for pålydende.

Det kan reducere eller helt fjerne sanktion

Umiddelbart vil det udløse en sanktion ifølge budgetloven på samme beløb, men der er en række forhold, som formentlig vil reducere det beløb.

- Regeringen har lovet at kompensere kommunerne for ekstra udgifter til covid og ukrainske flygtninge. Mens den endelige opgørelse for ukrainerne peger på at ende mellem 700 millioner kroner og en milliarder kroner for ukrainerne, så er forventningen, at de ekstra covid-udgifter blive meget mindre. Men samlet peger det i retning af udgifter til de to områder omkring en milliarder kroner.

- Et meget stort antal kommunerne har her i efteråret slået bremserne i med bløde ansættelsesstop og forbrugsbegrænsninger, og det kan erfaringsmæssigt hurtigt reducere den samlede overskridelse med nogle hundrede millioner kroner.

- Endeligt er de kommunale økonomiafdelinger lige nu i fuld gang med at finkæmme driftsbudgetterne for regninger, som ligger i gråzonen mellem service og anlæg, og som derfor kan skubbes udgifter fra serviceregnskabet over på anlægsregnskabet, der ikke er underlagt sanktioner.

Ingen kender de præcise tal, før kommunernes foreløbige regnskaber er klar. Hvis alt går kommunernes vej; at regeringen godkender kommunernes opgørelse for ukrainske fordrevne og covid samtidig med, at kommunerne selv får begrænset overforbruget gennem faktiske besparelser og regnskabsgymnastik, så er det ikke helt umuligt, at kommunerne endnu engang lige præcis slipper for at blive ramt af sanktioner.

Svaret på det spørgsmål kender vi formentlig først til april, når regeringen skal afgøre, hvor mange udgifter til ukrainske fordrevne og covid, som regeringen vil korrigere servicerammen med.