Alt peger på, at regeringsforhandlingerne vil trække ud, og at spørgsmålet primært bliver om Danmark får en ny regering før eller efter første december. Det peger på, at det bliver efter første december, og at Danmark muligvis skal have en midlertidig finanslov.

Når exit-polls og endnu vigtigere stemmer begynder at løbe ind i aften, så er der især to flertalsmuligheder, som det er værd at holde øje med, og som kan give et fingerpeg om, hvorvidt vi står foran meget svære regeringsforhandlinger eller uhyre svære regeringsforhandlinger.

Alle eksperter er enige om, at meningsmålingerne formentligt er ekstra usikre i år, dels fordi der er to helt nye partier, dels fordi et meget højt antal vælgere stadig er i tvivl. Dermed kan meningsmålingerne alene give et hint om, hvilke flertalsmuligheder, der er sandsynlige.

Trods usikkerhederne så peger alt på, at et rent rødt flertal venstre om de radikale eller et rent blåt flertal højre om Moderaterne er usandsynlige.

Uden et rent blåt flertal, så har Mette Frederiksen bundet sig til i første dronningerunde at søge at danne en bred regering ind over midten med mindst et borgerligt parti. Der er ikke meget som tyder på, at det vil lykkes, men der vil formentligt gå nogle dage med at få det afklaret.

Først derefter vil de reelle regeringsforhandlinger gå i gang, og som du kan se i de forskellige flertalsmuligheder, kan det også blive en besværlig omgang med flere ekstra dronningerunder. Det er dog vigtigt at huske, at vi har negativ parlamentarisme, og derfor er kravet alene, at der ikke er et flertal imod en regering.

NB-Økonomi gennemgår her de øvrige flertalskombinationer, og de sandsynlige konsekvenser for regeringsdannelsen.

Rødt flertal (S, SF, R, Ø og Å):

Ifølge de fleste meningsmålinger er det såkaldte røde flertal bestående af de nuværende støttepartier og Alternativet tæt på at nå de 90 mandater, hvis der som forventet kommer tre røde nordatlantiske mandater.

Det store spørgsmål er blot, om Mette Frederiksen kan forene både Enhedslisten og De Radikale bag et regeringsgrundlag eller et forståelsespapir. Substantielt er det største problem spørgsmålet om arbejdsudbudsreformer, og den generelle økonomiske politik.

Men derudover er det store spørgsmål, om De Radikale vil vove at gå med i eller støtte et rødt regeringsprojekt samtidig med, at de vil få Lars Løkke og Moderaterne stående udenfor og pege fingre af påståede manglende radikale resultater. Det kan i værste fald true partiet på livet.

Derfor er det også værd at bemærke, at den radikale leder Sofie Carsten Nielsen i valgkampens slutfase har gjort reformer til et de facto ultimativt krav samtidig med, at hun har understreget, at De Radikale står på den social-liberale platform, som partiet har stået på i 117 år.

Derfor er der en vis sandsynlighed for, at det såkaldte røde flertal slet ikke er en relevant flertalskombination. Og det vil kræve et jordskred at få et rent rødt flertal uden De Radikale.

Regeringsforhandlingerne: De seneste to gange, hvor det såkaldte røde flertal har skullet forhandle et regeringsgrundlag eller et forståelsespapir, tog det 18 dage i 2011 og 22 dage i 2019 at få forhandlet på plads. Denne gang står partierne længere fra hinanden, og Mette Frederiksen skal i givet fald først igennem forsøget på at danne en bred regering ind over midten.

Centrum-venstre flertal: (S, SF, M, R)

Ifølge meningsmålingerne mangler der kun 4-6 mandater for at få et centrum-venstre flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.

Formelt set kræver en sådan konstellation ikke et flertal, men blot at eksempelvis Enhedslisten og Alternativet ikke vælter en sådan regering, selvom de får begrænset eller ingen indflydelse på regeringsgrundlaget.

SF vil formentligt kæmpe for at holde Enhedslisten inde i flertallet bag en regering, men det store spørgsmål kan blive om SF til sidst accepterer at opgive drømmen om en fortsættelse af det nuværende såkaldte røde flertal bag regeringen.

Hvis flertallet eksisterer ved siden af et muligt flertal bestående af de blå partier og Moderaterne, så kan SF bøje sig - muligvis efter en dronningerunde nummer to eller tre med en blå forhandlingsleder - og erklære, at partiet har reddet Danmark fra en blå regering baseret på det yderste højre.

Regeringsforhandlinger: Kan blive meget lange, fordi Moderaterne sandsynligvis vil vælge at køre en runde med blå partier for at presse især SF og til dels Socialdemokratiet. Et godt bud kunne være fire-fem ugers regeringsforhandlinger.

Centrum-venstre flertal med støttehjul: (S, SF, M, R og Å)

De aktuelle meningsmålinger peger på, at en ret stor sandsynlighed for et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Radikale og Alternativet. Det vil sætte Alternativet under massivt pres. Men også her vil det være afgørende, om Moderaterne kan true med at støtte en blå regering.

Regeringsforhandlinger: Bliver om muligt endnu sværere end med centrum-venstre flertallet, så her kan vi nærme os julen inden vi har en regering.

Blå regering med støtte fra Moderaterne: (V, K, M, I, Æ, D, O)

Hvis ikke der er et rødt flertal, så vil der rent logisk være et flertal mellem de seks borgerlige partier og Moderaterne. Med de aktuelle meningsmålinger er det flertal dermed det klart mest sandsynlige.

Problemet er blot, at netop afvisningen af de ultimative krav fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti var selve rationalet bag Løkkes "befrielse" og dannelsen af Moderaterne. Dermed tyder alt på, at den flertalskombination primært vil få en funktion som Løkkes trussel for at få SF og muligvis Alternativet til støtte en centrum-venstre regering.

Regeringsforhandlingerne: Selvom Moderaterne kan vælge en taktisk runde med en blå forhandlingsleder for at presse især SF og Socialdemokratiet, så vil en blå regering med støtte fra Moderaterne formentligt først komme i spil efter en fjerde dronningerunde, og efter Mette Frederiksen endeligt har opgivet at samle et flertal.

I så fald vil det blive endnu mere kaotisk end i 1975, hvor det tog 35 dage at danne en regering.

Regering kan blive sårbar overfor partihop

Umiddelbart peger meget på, at en kommende regering kan blive meget sårbar overfor partihop. Det skyldes tre forhold:

- Regeringen kommer formentligt til at have et meget smalt flertal, og derfor kan blot et enkelt eller to partihop bringe regeringen i mindretal.

- Partierne bag regeringen vil formentligt skulle opgive centrale valgløfter og det kan medføre spændinger internt i partigrupperne.

- Hvis Moderaterne eller Danmarksdemokraterne indgår i flertallet bag en regering, så vil en væsentlig del af flertallet bestå af helt uprøvede folketingsmedlemmer, som erfaringsmæssigt kan være uforberedte på det stormvejr, som de ender i, når de politiske kompromisser skal forsvares.