Ifølge KL er konklusionerne i vismandsrapportens analyse af lærerbidraget "for firkantet" og afviser at gribe ind i løndannelsen for at sikre, at man fastholder de bedste lærere på landets folkeskoler.

"Jeg synes, at konklusionen er for firkantet. Dels køber jeg ikke præmissen om, at de bedste lærere altid er dem, der har fået de bedste karakterer på uddannelsen. Dels sammenligner man i undersøgelsen allerbedste resultater med de allerdårligste, og det er jo alt andet lige meget sjældent sådan, tingene ser ud i virkeligheden," siger formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler.

Kritikken kommer efter Det Økonomiske Råds Sekretariat, bedre kendt som vismændene, tirsdag i denne uge offentliggjorde deres efterårsrapport, som indeholdt en analyse af betydningen af at have dygtige lærere. Analysen viste blandt andet, at en dygtig lærer er vigtigere for at løfte en klasse end antallet af undervisningstimer eller klassestørrelsen.

Ganske opsigtsvækkende viste analysen også, at elever, der har haft en dygtig lærer, har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, end elever, der har haft en mindre god lærer. I analysen peger de økonomiske vismænd på en række mulige værktøjer, som kan tages i brug for at forbedre lærerbidraget på landets folkeskoler. Herunder fastholdelse, rekruttering og afskedigelser, for at sikre, at hver skole har de dygtigst mulige lærere.

KL vil ikke indføre differentieret løn

Et muligt redskab til at sikre fastholdelse er ifølge vismændene at se på løndannelsen, hvor man eksempelvis kan honorere de dygtige lærere med en højere løn som et redskab til at sikre, at de bliver i jobbet.

Men Michael Ziegler mener ikke, at et sådant greb vil løfte lærerbidraget i folkeskolen.

”Jeg har svært ved at se – og savner også en faglig begrundelse for – hvorfor man tror, at mindre succesfulde lærere skulle blive mere succesfulde, hvis man gav lærerne med de bedste resultater mere i løn. Tværtimod tror jeg, at lærerne vil kunne opfatte det som uretfærdigt, fordi man med forslaget ikke tager højde for, at man fra skole til skole har forskellige vilkår og sammensætninger af elever. Det bliver hurtigt en teknokratisk øvelse, der viser meget lidt forståelse over for lærernes faktiske hverdag og ønsker," siger han.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard siger som svar på kritikken, at man netop har forsøgt at rense for baggrundsforskelle for at isolere bidraget fra den enkelte lærer.

"Lærerbidraget er renset ud for baggrundsvariable. Vi forsøger jo at isolere bidraget fra læreren," siger han.

"Tankeeksperimentet her er, at hvis du har to lærere, som underviser på samme skole, og de har den samme type af elever. Hos den ene lærer viser det sig, at når vi følger årgange efter årgange, så kan vi se, at den ene læres elever systematisk klarer sig bedre til eksamen. I øvrigt formår eleverne senere hen - og det er rigtig vigtigt - at færdiggøre en ungdomsuddannelse med større sandsynlighed, end elever som er blevet undervist af den anden lærer," siger Carl-Johan Dalgaard.

Kritikken går lidt på, at I sammenligner de ti procent bedste lærere med de ti procent dårligste, fordi det ikke er sådan tingene ser ud i virkeligheden, mener KL.

"Men så sammenlign de bedste lærere med gennemsnittet. Det er jo underordnet. Det er kun et spørgsmål om at illustrere, hvor stort potentialet er," siger Carl-Johan Dalgaard.

"Det med at sammenligne de lærere, som ligger over middel med dem, der ligger under middel i forhold til at vurdere potentiale for forbedringer af lærerbidraget, det er blot én måde at illustrere hvor stor en effekt en god lærer har".

På grund af det store potentiale ved at løfte lærerne mener han det er vigtigt, at man undersøger mange forskellige redskaber til at forbedre lærernes bidrag, herunder løndannelsen.

"Vi har aldrig sagt, at vejen til forbedringer af lærerbidraget nødvendigvis går gennem at bruge løninstrumentet. Det er ikke en anbefaling. Men det står mig ikke klart hvorfor løn skulle være aldeles ligegyldigt. Hvis vi nu forestiller os en særlig dygtig lærer på en skole, som har fået tilbudt et nyt job. Vedkommende går over til sin rektor og siger, at nu vil hun forlade skolen, fordi hun har fået et nyt job med højere løn og bedre arbejdsopgaver. Ville det så ikke øge chancen for fastholdelse, hvis man på skolen sagde, at de vil matche jobtilbuddet på for eksempel løn? Det vil jeg tro. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl," siger overvismanden.

Selvom han understreger, at vismændenes værktøjskasse ikke skal forstås som konkrete anbefalinger, så advarer han mod, at man på forhånd udelukker bestemte redskaber.

"Der er et stort potentiale i at arbejde systematisk med at forbedre lærerbidraget. Hvordan man så end gør det - for det kan vi ikke svare på - det er sådan nogle som Michael Ziegler og andre gode kræfter på skolerne, der må i tænkeboks og komme med gode idéer til, hvordan man gør det. Men det kan da godt være, at i en verden, hvor man ikke ved helt præcis, hvordan man forbedrer lærerbidraget, at man skal være lidt forsigtig med at lægge redskaber - som man godt kunne have en mistanke om kunne være effektfulde - helt væk på forhånd," siger Carl-Johan Dalgaard.

Overvismand: Instrumentet er ikke afgørende - bare det virker

Michael Ziegler anerkender, at nogle lærere er dygtigere end andre, og at det har en betydning for undervisningen. Men han mener i stedet, at man skal se på kompetenceudvikling og uddannelse for at højne kvaliteten af lærernes bidrag.

”Ligesom i alle andre fag og professioner, er der selvfølgelig lærere, der er dygtigere end andre. Det er næppe en overraskelse, og vi arbejder selvfølgelig hele tiden på at styrke lærernes kompetencer og uddannelse. Men jeg må også sige, at jeg generelt har enorm respekt over de danske folkeskolelærere og den kæmpestore indsats, de lægger for dagen, for at give vores børn den bedst mulige skole og undervisning,” siger han.

Carl-Johan Dalgaard håber på, at analysen kan være med til at åbne og kvalificere samtalen om, hvordan man sikrer de dygtigst mulige lærere i folkeskolen.

"Hovedresultatet i vores analyse, det er, at lærerne yder et meget stort bidrag. Og der er et stort potentiale i lærerbidraget. Det vores analyse lægger op til, det er en samtale om, hvordan man kan tilskynde lærerkvaliteten. Fordi det er en mere perspektivrig samtale, end at snakke om for eksempel klassesstørrelse eller timetal," siger han.

"Men for mig at se er instrumentet til at øge lærebidraget ikke afgørende som sådan - så længe det virker," lyder det fra overvismand Carl-Johan Dalgaard.