“Det kan meget vel være, at vi nu ser ind i en periode med mere ledighed. Så er det måske en refleksion værd, om det lige er i den periode, man har lyst til at rive alle tiltag ned?”

Overvismand og professor i økonomi Carl-Johan Dalgaards spørgsmål er adresseret de partier, der fører valgkamp på at skære drastisk ned på jobcentrenes aktiviteter.

Det Økonomiske Råd anser det for ufornuftigt at reducere eller helt fjerne centrene uden en grundig undersøgelse af konsekvenserne. For statistikkerne peger på, at jobcentrenes aktive arbejdsmarkedsindsats har positiv indvirkning på beskæftigelsen.

Historisk mange danskere er i job. Men ude i horisonten trækker mørke skyer sig sammen, og inden længe sendes beskæftigelsen på en voldsom rutsjetur. Sådan ser fremtiden i det mindste ud fra de økonomiske vismænds kontorer. I den nye rapport forudser de, at Danmark i 2024 vil have over 100.000 færre beskæftigede end i dag.

Trods den dystre udsigt, er en stribe politiske partier parate til at skære markant ned på jobcentrenes indsats. Senest har Socialdemokratiet tidligt i valgkampen lanceret et skatteudspil, der skal hæve beskæftigelsesfradraget, og finansiere det ved at fjerne tre milliarder fra kommunernes indsats for at få ledige i job.

Både De Konservative og Venstre vil spare tilsvarende summer. Begge partier beskylder centrene for at være bureaukratiske, formynderiske og alt for dyre. Venstre vil endda helt nedlægge jobcentrene i den form, de har i dag 16 år efter deres oprettelse i januar 2007.

Da vismændenes rapport blev lanceret på et pressemøde tirsdag, blev overvismanden bedt om at forholde sig til effekterne af Socialdemokratiets skatteudspil.

Carl-Johan Dalgaard fastslog, at vismændene ikke har undersøgt, om det er en samfundsøkonomisk god idé at nedlægge jobcentrene. Men overvismanden mindede alligevel om, at ledighedsprocenten var tocifret, inden den aktive arbejdsmarkedspolitik blev indført i 90’erne.

“Sidste gang, jeg tjekkede, lå den et andet sted. Og jeg kender ikke nogen fagøkonom, der er i stand til at forklare, hvordan vi kom derfra, til hvor vi står i dag, uden at tale aktiv arbejdsmarkedspolitik,” siger Carl-Johan Dalgaard.

“Det giver måske anledning til lidt refleksion," tilføjede overvismanden.

Den strukturelle arbejdsløshed lå i starten af 1990’erne i omegnen af 11 procent. I dag er den cirka 4 procent. Til sammenligning var den i EU sidste år omkring 7 procent. Tallene indikerer altså, at Danmark over årene har fået en vis valuta for de penge, der er investeret i at trække folk ud af arbejdsløshed.

Carl-Johan Dalgaard gentog på pressemødet, at han føler sig for dårligt klædt på til at tage del i diskussionen om socialdemokraternes forslag om at skære tre milliarder kroner på jobcentrenes budget for at få råd til at hæve beskæftigelsesfradraget. Det kræver dybere refleksioner, fastslog overvismanden.

“På den ene side øger du tilskyndelsen til arbejde. På den anden side er det finansieret af noget andet, som også har strukturelle effekter, og hvad skal man egentlig mene om det? Det kan jeg ikke svare på," sagde Carl-Johan Dalgaard.

“Men det illustrerer jo bare princippet. At det her, det er dyb strukturpolitik, og det er det, man skal reflektere over, hvis man skal danne sig en mening fagøkonomisk. Så kan man have alle mulige ideologiske meninger om det, og fred med det, men det er jo så ikke vores bord," fastslog Carl-Johan Dalgaard.

Til NB-Beskæftigelse vil Carl Johan Dalgaard ikke afvise, at Det Økonomiske Råd i den kommende forårsrapport vil kigge nærmere på, om det kan være en strukturel forbedring at spare eller ligefrem nedlægge jobcentrene.

“Det vil være nærliggende at evaluere på, hvad den slags strukturelle ændringer kan få af betydning for beskæftigelsen fremadrettet. Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne have lyst til at kigge på, hvad litteraturen siger om effekten af denne del af den aktive arbejdsmarkedspolitik," siger han.