Andelen af kommunernes sociale udgifter går i stigende grad til udgifter relateret til sundhed og sygdom. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Andelen af kommunernes sociale udgifter går i stigende grad til udgifter relateret til sundhed og sygdom. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Sociale ydelser til sundhed og alderdom er steget

Det er især andelen af sociale udgifter til sundhed og alderdom, der er stigende. Til gengæld trækker andelen af udgifter til arbejdsløse den modsatte retning.

Udgivet: 07/10/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det især er andelen af kommunale sociale udgifter til sundhed, sygdom og alderdom, der er steget de seneste fem år.

Hvor sygdom og sundhed fyldte 18 procent af de samlede sociale udgifter i kommunen i 2017, så fyldte de 20,8 procent i 2021. Det er en stigning på 2,7 procentpoint. Samme udvikling ses på sociale udgifter til hovedområdet alderdom. Her er andelen steget fra 16,2 procent til 19,3 procent i perioden.

I den modsatte retning ses sociale udgifter til arbejdsløse og øvrige. Øvrige kan være områder som flygtninge, integrationsindsatser samt alkohol- og misbrugsbehandling. På disse område falder andelen ud af de samlede udgifter.

De nye tal er interessante, hvis man ønsker at målrette en indsats til at reducere de sociale udgifter yderligere.

I nedenstående tabel kan man se fordelingen på de forskellige hovedområder. Tallene er i løbende priser. Regulerer man for pris- og lønniveau, så er de samlede udgifter nogenlunde uændret i 2017, 2020 og 2021. Der var et mindre fald i 2018 og 2019 sammenlignet med 2017 niveau.

Sidst opdateret: 11/10/2022 - 13:33

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Socialøkonomi, Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]