Finansministeren præsenterede fredag morgen regeringens 2030 plan. De ønsker at sætte en række reformer i gang, der kan få 40.000 i arbejde, som ellers ikke tidligere har været muligt at få ind på arbejdsmarkedet.

Finansministeren præsenterede fredag morgen regeringens 2030 plan. De ønsker at sætte en række reformer i gang, der kan få 40.000 i arbejde, som ellers ikke tidligere har været muligt at få ind på arbejdsmarkedet. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nye reformer skal få 40.000 i arbejde

Regeringen vil få 40.000 uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Det drejer sig om at få blandt andet borgere med ikke vestlig baggrund i arbejde, nedbringe sygefraværet og få flere fra langtidsledig ud i arbejde.

Udgivet: 30/09/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Langt den største del af den øgede beskæftigelse i regeringens 2030 plan består i at få 40.000 - hvoraf mange historisk set har været umulige at få i beskæftigelse. Det fremgår af regeringens nye plan, som Nicolai Wammen (S) fremlagde på et stort pressemøde fredag morgen.

Regeringen vil reformere sig til så mange flere i beskæftigelse.

"Der vil vi følge op på de reformforslag, vi har lavet indtil nu, med yderligere reformforslag. Derfor vil man også se, at vi i denne regeringsperiode eller den næste, vil gå ind med konkrete forslag på det her," siger finansminister Nicolai Wammen.

Regeringen kalder de 40.000 for beskæftigelsespotentiale. Det skyldes, at det langt fra er sikkert, at det mål kan realiseres.

Regeringen ønsker at 8.000 med ikke-vestlig baggrund blandt andet skal ind på arbejdsmarkedet. Men det skal 7.500 langtidsledige voksne også.

Dertil satser man på, at 4.000 unge uden arbejde eller uddannelse også kan komme i job. Man håber også på, at flere ældre har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Dertil skal sygefraværet reduceres og færre være på deltid, hvilket betyder 9.000 flere i beskæftigelse.

Der er otte indsatsområder i alt.

Finansminister langer ud efter andre partier

Nicolai Wammen langer ud efter de andre partier for ikke at gå med til at reformere beskæftigelsesområdet på regeringens måde, så flere kan komme i arbejde.

"Noget af det, som vi blandt andet har foreslået, som vi desværre ikke har fået Folketinget med på - heller ikke de blå partier - det er jo at lave en 37 timers arbejdsuge, således at nogle af dem, der står uden for arbejdsmarkedet i dag med udenlandsk baggrund, de kommer ind på arbejdsmarkedet," siger finansministeren. "Eller at man i hvert fald ikke kan modtage ydelser på samme vis, som i dag."

Han påpeger, at selvom vi står midt i en buldrende højkonjunktur, og der er kommet 200.000 flere i arbejde de seneste par år, så er der stadigvæk et stykke vej endnu til at få alle med.

"Der er stadigvæk alt for mange unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Der er også alt for mange med udenlandsk baggrund, som ikke er i hverken uddannelse eller arbejde," siger han.

Regeringen lægger op til, at de vil lytte til Nina Smith, som er professor og formand for Reformkommissionen i takt med, at de kommer med deres anbefalinger til netop, hvordan man får flere i arbejde, som ellers ikke tidligere har arbejdet.

Reformkommissionen forventes at komme med deres endelige rapport i december 2022, hvilket i så fald kan være efter et valg, som mange forventer bliver udskrevet senest den 6. oktober i år.

Sidst opdateret: 30/09/2022 - 13:04

Temaer: Beskæftigelse

Emner: Beskæftigelsesindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]