Økonomicheferne i en række kommuner slår nu alarm. Hvis energipriserne fortsætter på det nuværende niveau resten af 2022, så er der stor risiko for, at kommunerne overskrider servicerammen, medmindre de kan nå at skære et tilsvarende beløb på andre områder inden for velfærd.

Årsagen til at kommunerne kan få svært ved at overholde servicerammen er, at ekstraudgiften på el i august og september er steget så meget, at hvis udviklingen fortsætter i den retning, så vil udgiften overgå midtvejsreguleringen (pris- og løntalsreguleringen, PL-regulering) fra regeringen, som blev offentliggjort før sommeren. Det fortæller flere økonomichefer til NB-Økonomi.

Energipriserne øger dermed risikoen for, at kommuner sprænger servicerammen for 2022, hvis ikke de gennemfører ekstraordinære sparerunder. Gør kommunerne ikke det og sprænger servicerammen, så kan det ifølge budgetloven udløse sanktioner til kommunerne.

"Vi har fået en lille kompensation på pris- og lønninger i midtvejsreguleringen. Men jeg tror ikke, at det slår til," siger Kai Ørsnæs Christensen, der er økonomichef i Thisted Kommune, til NB-Økonomi.

I Hedensted Kommune mener man heller ikke, at midtvejsreguleringen har været tilstrækkelig til at dække energiudgifterne for 2022, som priserne ser ud til at udvikle sig.

"Det er et stort politisk tema, at det (PL-regulering, red.) forslår som en skrædder i helvede. Både i år, men også med de forventninger, vi har til udviklingen næste år. Men indtil videre tager vi afsæt i de skøn, som KL og regeringen har talt sig til rette om i økonomiaftalen i foråret 2022," siger Thomas Møller Palner, der er direktør for økonomi, personale og it i Hedensted Kommune.

Udgiften til energi og anden brændsel som benzin kostede kommunerne 3,468 mia. kr. i 2021. De tal, som kommunerne nu frygter, er kommet efter midtvejsreguleringen blev offentliggjort. I juli var energipriserne nemlig steget med 44,8 procent og august med 46,8 procent.

Alene i 2022, skønner Finansministeriets egne tal, at kommunerne kan få en ekstraregning på 1,4 mia. kr.. Kommunernes Landsforening (KL) har nu meldt klart ud i nedenstående artikel, at de vil kræve, at regeringen anerkender minusvækst i kommunerne allerede fra 2022, hvis ikke der kommer flere penge på bordet og løfte om at hæve servicerammen.

Budgetter for 2022 stemmer på kort sig

Flere kommuner får dog det nuværende budget for 2022 til at holde sig inden for servicerammen, men det skyldes, at de har indregnet regeringens PL-regulering på omkring fem procent for priser og to procent for lønninger. De har således ikke indregnet den faktiske udvikling, da man ikke kender tallene frem til december og energipriserne i teorien kan nå at styrtdykke.

Men økonomicheferne er enige om, at hvis priserne stikker af, som de allerede kan se på nuværende tidspunkt, så er det budget, de har lagt for 2022 ikke realistisk. Så vil det enten kræve at skære i velfærden eller gå over servicerammen.

Hvis kommunerne går over servicerammen, så kan det udløse individuelle sanktioner til de kommuner, der overskrider budgettet. Men der vil også falde en kollektiv sanktion til kommunerne, så de kommuner, der kan holde sig under budgettet trods energistigninger, de vil blive ramt.

Fra 2014 har Finansministeriet og Indenrigsministeriet holdt øje med kommunernes serviceudgifter. Man indførte dengang et loft over servicen i kommunerne. Det betyder også, at kommunerne under et skal overholde det loft, hvis de skal undgå sanktioner.

"I alt 4. mia. kr. af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med udgiftsrammerne. De 3 mia. kr. er betingede af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne, mens 1 mia. kr. er betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne," skriver Bolig- og Indenrigsministeriet om reglen.

Hvis regnskaberne for 2022 viser, at kommunerne har overskredet deres budgetter samlet set på driften, så vil man i april til næste år melde ud, om der bliver en sanktion eller ej. Men reglerne tilsiger, at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende med overskridelsen. 40 procent "af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter," skriver ministeriet.

Der har aldrig været sanktioner

Der har indtil videre aldrig været behov for at sanktionere. For regnskaberne 2014 til 2020 overskred man ikke serviceloftet. En gennemgang af regeringens udmeldinger i forbindelse med offentliggørelse af regnskaberne i april hvert år, viser, at det siden 2014 kun er udgiftsoverskridelser på corona, som kommunerne har fået syndsforladelse for på service.

Kommunerne har oftere overskredet anlægsloftet i perioden, men det har ikke været sanktionsbelagt. I 2021 tog regeringen som nævnt højde for merudgifterne for Covid-19, så kommunerne ikke blev sanktioneret.

"Kommunernes regnskaber viser, at kommunerne brugte 269,2 mia. kr. på service sidste år. Dermed holder de sig inden for budgetterne, når der tages højde for kommunernes nettomerudgifter til håndtering af COVID-19," stod der i opgørelsen for 2021.

Niels Jørgen Mau, der er projektchef udligningsekspert hos Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE), fortæller, at hvis man skal sanktionere, så skal man først have udarbejdet nogle bekendtgørelser og reguleringer for det. Det findes ikke i dag, selvom lovgivningen giver mulighed for sanktioner.

"Der er jo noget lovgivning omkring det. Men man har ikke i detaljer reguleret, hvordan man præcist vil gøre. Man har heller ingen erfaringer for det, for man har faktisk ikke brugt sanktionsmuligheden, siden det blev indført. Man har brugt det på skattesiden, men det er noget andet. På udgiftssiden har man faktisk ikke brugt det," siger Niels Jørgen Mau til NB-Økonomi.

Siden man indførte udgiftsloftet i 2014 har man heller ikke oplevet en inflation med energipriser på det niveau, man ser i dag. Økonomicheferne mener derfor, det er en ekstraordinær situation for dem, og at kommunerne skal kompenseres, hvis priserne ender meget over estimatet for P/L-reguleringen.

Det vil Niels Jørgen Mau ikke spå om, men han forklarer NB-Økonomi, at man bliver nødt til at tage stilling til den slags problematikker med pludselige og voldsomme prisstigninger.

"Jeg vil mene, at hvis man kommer ud i sådan en situation, hvor kommunerne rent faktisk overskrider de samlede rammer på grund af pris- og lønstigninger, så skal man jo overveje, om man vil sanktionere det," siger han. "Man skal til at tage stilling til sådan nogle ting med, hvad man vil gøre, hvis priserne udvikler sig anderledes, end man havde regnet med. Det mener jeg ikke, at man på forhånd kan sige, hvordan det bliver ført ud."

Økonomichefer håber på yderligere P/L-kompensation

Økonomicheferne håber på, at regeringen vil efterregulere midtvejsreguleringen, så den stemmer overens med de faktiske prisstigninger, der er begyndt at komme for energi i andet halvår 2022, siden de lavede deres beregninger i maj 2022.

Kommunerne vil dog ikke budgettere med en potentiel efterregulering, men de har alle en forhåbning om, at den vil komme.

"Vi har da en forhåbning om, at regeringer forstår, at når vi skal finansiere noget af egen kasse, så er der ingen anden mulighed, end at det påvirker velfærdsområderne. Så vores håb er da, at der kommer en finansiering, men vi har ikke turde lægge det ind i budgettet," siger Lisbeth Damborg Sørensen, der er chef for koncernøkonomi og indkøb, i Halsnæs Kommune

Det samme siger man i Dragør Kommune.

"Vi har ikke budgetteret med, at der efterreguleres i forhold til P/L, men vi regner med, at der kommer noget," siger økonomichef Bjarne Schultz Jensen fra Dragør Kommune.

I Brønderslev Kommune frygter de også, hvad prisstigningerne vil betyde i de kommende år. De har ikke de store problemer i 2022, men det skyldes andre besparelser i kommunen, de ikke selv har været herre over. Derfor kan de godt frygte, hvordan det vil se ud for budgetterne i 2023.

"Vi kan jo ikke spå om, hvad prisudviklingen på energi vil være. Men fortsætter den som vi ser, den har været i starten af andet halvår i 2022, så vil vi også få stigende udgifter der og et pres," konstaterer Jan Clemmesen, som er økonomichef i Brønderslev Kommune.

Hvis kommunerne enten overskrider, og regeringen skal se igennem den overskridelse uden sanktioner, så kræver det ifølge Mau dog et flertal i Folketinget, som bakker det op. Det samme gælder, hvis regeringen skal komme med en efterbevilling på pris og løn.

"Det ville kræve, så vidt jeg kan se et aktstykke gennem finansudvalget. Det vil sige, at man får et flertal i Folketinget via finansudvalget for det," siger Niels Jørgen Mau.

Finansministeren har både kaldt økonomiaftalen for 2023 og finansloven for 2023 for en stram økonomiaftale og finanslov. I øvrigt har indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) udtalt sig til Ritzau, hvor han afviser økonomisk hjælp til kommunerne for prisstigningerne.

Kommunerne siger samstemmigt, at kompenseres der ikke, så vil det gå ud over velfærden, da pengene så skal findes inden for andre områder på driften. Alternativet er, at de går over servicerammen allerede i 2022. Det vil ifølge lovgivningen således føre til både individuelle og fælles sanktioner for kommunerne.