Det bliver kommunerne Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa, der fra 2023 til og med 2026 skal være frikommuner på beskæftigelsesområdet.

De fire kommuner er blandt andet valgt ud fra størrelse, geografi og socioøkonomi, har Beskæftigelsesministeriet netop skrevet i en pressemeddelelse

Fra 1. juli 2023 vil de fire kommuner få størst mulig frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, så borgerne får en bedre og mere individuel indsats. Samtidig bliver det lokale ledelsesrum øget for at give mest mulig frihed til den enkelte medarbejders faglighed.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig til at følge med i, hvordan de fire kommuner griber det an.

"Jeg er glad for, at de fire kommuner har søgt og påtaget sig den vigtige opgave at kaste sig over beskæftigelsesindsatsen på en helt ny måde. Jeg føler mig overbevist om, at det bliver til borgernes fordel."

"Jeg hæfter mig ved, at halvdelen (51 kommuner, red.) af alle landets kommuner har søgt om at blive velfærdskommune på beskæftigelsesområdet. I mine øjne viser det, at landets kommuner både er klar til og villige til at gøre noget nyt. Men det viser så sandelig også, at der er behov for at gøre noget grundlæggende anderledes," siger Peter Hummelgaard

I Hillerød Kommune glæder borgmester Kirsten Jensen (S) sig over, at kommunen er blandt de fire valgte.

"Vores jobcenter er helt parat og fuld af ideer. Hillerød Jobcenter har høj kvalitet, og kan nu få lov til at finde nye løsninger sammen med mennesker og virksomheder, så flere kan finde et arbejde og blive en del af et fællesskab," siger Kirsten Jensen.

I Aabenraa modtager man også nyheden om frikommune-status med glæde.

"Beskæftigelsesområdet har i de seneste otte år været en stor prioritet for Aabenraa Kommune, og vi har opnået gode resultater på netop dette område. Derfor er jeg også glad for, at vi er blevet udpeget som frikommune på beskæftigelsesområdet," siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Dorrit Knudsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Nu begynder en proces, hvor medarbejderne skal involveres, så der på bedste måde kan blive tilrettelagt en anderledes indsats, end den vi kender i dag. Projektet giver os en god mulighed til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, men stadig med udgangspunkt i ret og pligt for den enkelte borger."

For at sikre borgernes grundlæggende tryghed foreslår regeringen, at der skal gælde nogle få, men fundamentale hegnspæle for velfærdsaftalerne. Det handler for eksempel om kommunernes myndighedsansvar og formålet med beskæftigelsesindsatsen.

Den konkrete model for aftalerne skal nu forhandles med de relevante forligskredse på beskæftigelsesområdet. Forhandlingerne begynder i midten af september.

Og Peter Hummelgaard lægger i det hele taget op til, at der kan ske ændringer på beskæftigelsesområdet.

"I regeringen er vi meget opmærksomme på kompleksiteten i beskæftigelseslovgivningen og de mange stive proceskrav. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er en væsentlig årsag til, at særligt nogle syge borgere har følt sig kontrolleret og uværdigt behandlet."

"Derfor er regeringen i gang med at se på, hvordan vi kan sikre, at der kommer mindre detailregulering og færre proceskrav på beskæftigelsesområdet. Det skal skabe rum for at få fagligheden tilbage i centrum og finde lokale løsninger, som er målrettet den enkelte borgers behov og situation," fortæller Peter Hummelgaard.