Statsminister Mette Frederiksen kaldte i statsministerbebatten på DR1 Søndag aften den konservative plan om en vækst i de offentlige udgifter på 0,1 procent for "det største eksperiment i vores levetid i den offentlige sektor."

Den beskrivelse er dog helt forkert for kommunerne, som er den suverænt største leverandør af offentlig service i Danmark. Her skal man kun 11 år tilbage i tiden for at have oplevet en vækstrate i servicerammerne, som er på niveau med den konservative plan.

Fra den socialdemokratiske regering overtog magten i oktober 2011, til den indgik sin sidste økonomiaftale med kommunerne i for 2015, blev de kommunale servicerammer justeret ned med 0,245 procent svarende til et årligt fald på 0,06 procent. Det vil sige væsentligt mindre end de 0,1 procent i vækst, som de konservative arbejder med. Det viser en gennemlæsning af økonomiaftalerne gældende for 2012-2015.

Det skal bemærkes, at Thorning-regeringen arvede økonomiaftalen for 2012 fra den borgerlige regering, ligesom de borgerlige regeringer efter 2015 fortsatte de meget smalle økonomiaftaler frem til og med 2017.

De konservative har ikke oplyst, om udviklingen i de kommunale servicerammer vil følge den generelle vækst i de offentlige udgifter på cirka 0,1 procent om år.

Det er svært at vurdere effekten på den offentlige beskæftigelse ud fra lavvæksten under den forrige Socialdemokratiske regering, fordi kommunernes faktiske forbrug lå væsentligt under servicerammen, dels på grund af manglende finansiering, dels på grund af en angst for at få statslige sanktioner i tilfælde af et overforbrug.

Dermed var det reale fald i kommunerne serviceudgifter væsentligt større end faldet i de tildelte servicerammer.

De rå data viser da også et markant fald i antallet af medarbejdere i den kommunale sektor med 23.450 fuldtidsbeskæftigede fra starten af 2012 til slutningen af 2015, som er den periode S-regeringens kommuneaftaler dækker i perioden svarende til cirka 5.800 fuldtidsansatte om året.