Lærerne i midtsjællandske Ringsted Kommune kan godt glæde sig lidt til at se deres første lønseddel i 2023. For her bliver de alle løftet et løntrin op. Der er dog en hage ved de ekstra penge. De skal nemlig til gengæld undervise en time mere om ugen. Det skriver NB-Kommune.

Lønløftet handler om, at lærerne er en stærk eftertragtet arbejdskraft, som Ringsted konkurrerer med andre kommuner om at tiltrække og holde på. I en pressemeddelelse vedrørende budgetforliget i Ringsted for 2023 står der:

"For at sikre rekruttering og fastholdelse af lærere på kommunens skoler i de kommende år, vil alle lærere blive løftet et løntrin. Finansieringen findes ved genforhandling af lærernes arbejdstidsaftale som medfører, at lærerne skal undervise en ekstra lektion om ugen."

Ringsted Kommune er ikke den eneste, som har taget fat i løngrebet som led i at fastholde og rekruttere lærere. Københavns Kommune indgik i februar 2022 en lignende aftale om højere løn til lærere, som trådte i kraft 1. august i år.

Lønkonkurrence på velfærdsområdet har dermed spredt sig fra pædagog- og sosuområdet til lærerområdet. Det kan i sidste ende betyde ringere lønmuligheder for kommunernes andre ansatte som akademikere og 3F'ere.

Lønkonkurrence kan trykke andre faggruppers løn

Hvis Ringsted-modellen bliver særlig udbredt blandt andre faggrupper som sosuer og pædagoger, og man ikke nøjes med at lave en enkelt lille justering, så vil det gå ud over andre faggrupper i kommunerne. Det fortæller Akademikerne til NB-Økonomi.

"Kommunekasser indeholder et vist beløb. Hvis de går til nogle, så kan det ikke gå til andre," siger Martin Laurberg, der er cheføkonom hos Akademikerne.

Martin Laurberg uddyber dog, at den mekanisme ikke vil rykke det store i det kommunale system, med mindre man begynder at sætte lønningerne væsentligt op.

"Indenfor rammerne af forhandlingssystemet er der nemlig gode muligheder for at sætte lønningerne op. Men jeg er ikke sikker på, at lønningerne i praksis vil stige så meget, at det sker. Vores erfaringer er i hvert fald ikke, at lokal løn bliver brugt i så stort omfang. Inden for rammerne af overenskomsterne er der god mulighed for at sætte lønningerne op."

Han ser derfor de kommende overenskomstforhandlinger som en større udfordring for andre faggrupper. Her forhandler de mange fagforbund nemlig sammen, hvor de kan blive enige om, at velfærdsmedarbejderne samlet set skal have mere for at fastholde dem i fagene. Det vil i så fald gå ud over akademikere og 3F'ere i kommunerne.

"Hvis man giver en pulje til én gruppe, så vil alle - inklusiv dem der får puljen - blive reguleret ned. Reguleringsordningen betyder, at hvis lønnen stiger mere i kommunerne, end det gør på det private arbejdsmarked, så bliver lønnen for alle kommunale ansatte nedreguleret. Nettoresultatet er de penge bliver taget fra nogle andre," forklarer Martin Laurberg.

Borgmestre vil hellere se på arbejdsvilkår

NB-Økonomi har talt med nogle af de omkringliggende kommuner rundt om Ringsted som borgmestrene i Lejre Kommune, Faxe Kommune og Holbæk Kommune. De bekræfter alle, at de helst ikke ser den slags med høje individuelle lønninger i kommunerne som et middel til at komme rekrutteringsudfordringerne til livs.

I Faxe Kommune mener borgmesteren, at man skal flytte ekstraordinære lønninger til forhandlingerne i forbindelse med overenskomsterne.

"Jeg vil henvise til generelt, at man på det offentlige arbejdsmarked forhandler de her overenskomster kollektivt, og vi skal være meget påpasselige med, at vi ikke får sat en intern konkurrence i gang, så det ender med at være de rigeste kommuner, der har råd til at give de højeste lønninger. For så vil kommuner som både Faxe og Ringsted få nogle udfordringer," siger Ole Vive (V), der er borgmester i Faxe Kommune til NB-Økonomi.

Borgmesteren i Holbæk Kommune mener, at lønningerne i sig selv ikke løser udfordringen med rekrutteringen alligevel, så man bør prøve at se på, hvad man kan gøre på den lange bane, selvom de også i Holbæk har set på den del med lønninger. De har dog ikke taget stilling til det greb endnu i byrådet.

"Jeg kan godt forstå, at Ringsted Kommune gør som de gør. For der er store rekrutteringsudfordringer. Det der kan blive et problem er, at hvis kommunerne ligger og konkurrerer internt med hinanden, det løser kun et problem på den korte bane i den enkelte kommune, men det løser jo ikke det store problem for landets samlede kommuner," siger Christina Krzyrosiak (S), der er borgmester i Holbæk Kommune.

Hun vil derfor hellere se på, hvordan man samarbejder bedre med faguddannelserne, så man kan fastholde og rekruttere flere medarbejdere på den lange bane.

Det er Tina Mandrup (V), der er borgmester i Lejre Kommune enig i.

"I stedet for at bruge pengene på at sætte gang i en lønskrue, så vil jeg hellere bruge dem sammen med medarbejder på at finde ud af, hvordan det kan være mere attraktivt at arbejde her," siger Tina Mandrup.

Hverken cheføkonomen fra Akademikerne eller borgmestrene er bekymret på den korte bane, for at Ringsted Kommunes tilgang kan give udfordringer med, at medarbejdere søger til Ringsted på grund af lønnen. Det vil sige, at kommuner som Holbæk, Faxe og Leje kan miste medarbejdere til Ringsted Kommune.

Martin Laurberg slår dog fast, at det kan lade sig gøre, hvis kommunerne knalder lønningerne meget hårdt i vejret. Men det er ikke så sandsynligt, at kommunerne vil gøre det, mener han.

Den teori bakker Tina Mandrup op.

"Jeg tror, at man skal op i væsentlige beløb for at afgøre, om man flytter fra én kommune til en anden," siger hun.