Kommuner som Slagelse, Frederiksberg og Glostrup kan i realiteten godt glemme alt håb om, at de kan dække et truende underskud med skatteforhøjelser i 2023 uden at skulle betale en stor sanktion til staten.

Det er konsekvensen, efter Indenrigs- og Boligministeriet i formiddags offentliggjorde ansøgningerne om tilskud til at sænke skatten i forbindelse med udligningsreformen. Selvom den ordning er væsentligt mere favorabel end den generelle skattepulje fra økonomiaftalen, så var der kun samlede ansøgninger på 62,7 millioner kroner ud af den samlede pulje på 107,2 millioner kroner.

Det fik allerede i dag Slagelses borgmester Knud Vincent (V) til at droppe tanken om, at en skattestigning kan afværge de massive besparelser på budget 2023, som skal redde kommunen fra at blive sat under administration.

"Jeg ser ikke noget formål i at hæve skatten, hvis vi bliver sanktioneret efter den model, som der ligger," siger han til NB-Økonomi, men siger også, at han vil afvente en budgetbehandling i byrådet.

Derfor er der reelt lukket for skattestigninger uden sanktion

Forklaringen på den dramatiske effekt af dagens ansøgninger om tilskud til skattenedsættelser er lidt kompliceret.

Der er to puljer for skattestigninger og skattenedsættelser.

Den første er fra udligningsreformen, og den garanterer, at alle kommuner med tab på indfasningen af reformen kan sætte skatten op i 2023 svarende til tabet. Seks kommuner søgte om at hæve skatten med 85,8 millioner kroner.

I et forsøg på at afværge en samlet skattestigning i kølvandet på udligningsreformen, så forsøgte forligspartierne at lokke andre kommuner til at sætte skatten ned ved at tilbyde meget store tilskud.

Selvom kommunerne kunne få hele 90 procent af første års provenutab og et aftagende tilskud helt frem til og med 2027, så viser dagens tal, at det kun var fem kommuner, som har søgt om tilskud til at sætte skatten ned med ialt 62,7 millioner kroner. Puljen var på 107,2 millioner kroner, og det betyder, at alle kommuner har fået opfyldt hele deres ansøgning.

Mens det kun var ganske få kommuner med tab på indfasning af udligningsreformen i 2023, som kunne søge den første pulje, så kan alle kommuner søge en generel pulje til skatteændringer i 2023 på i alt 150 millioner kroner, som er en del af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Denne pulje er væsentligt mindre attraktiv, da tilskuddet til at sætte skatten ned er markant lavere end den pulje, der blev udmøntet efter udligningsreformen.

Udfordringen er her, at der skal være balance mellem den samlede skattenedsættelse og den samlede skatteforhøjelse.

Der er næppe nogen kommuner, som vil søge den mindre attraktive generelle pulje uden også at have søgt den mere attraktive udligningspulje. Og da alle kommuner allerede har fået opfyldt deres ansøgning i den første pulje, så er det vurderingen fra alle kilder NB-Økonomi har talt med, at der med stor sikkerhed ikke er en eneste kommune, som vil søge om tilskud til skattenedsættelser fra den generelle pulje. Dermed vil der heller ikke være nogen kommuner, som kan få lov til at sætte skatten op, fordi den pulje vil være tom, så længe ingen vil sænke skatten.

Derfor kan kommunerne kun sætte skatten op, hvis de samtidig betaler store sanktioner til staten.

Der er dog den detalje, at kommunerne ikke kunne søge om støtte til at sænke dækningsaften i den første pulje fra udligningsreformen. Derfor kan der komme ansøgninger til den generelle pulje om støtte til at sænke dækningsafgiften, hvilket vil udløse mulighed for, at staten kan give tilskud til modsvarende skatteforhøjelser.

Men dækningsafgiften udgør under en procent af indtægterne fra indkomstskat, og derfor er det vurderingen, at der i bedste fald vil komme en pulje på nogle få millioner.

Kommuner kan vælge at æde sanktionen

Alle kommuner kan i princippet vælge at sætte skatten op, men så udløser det en sanktion på 75 procent af den ekstra skatteindtægt i både 2023 og 2024. Herefter falder sanktionen til 50 procent i 2025 og 25 procent i 2026, og først i 2027 vil kommunen få det fulde udbytte af sin skatteforhøjelse.

Til gengæld vil en skatteforhøjelse i en kommune udløse en kollektiv sanktion til deling mellem alle kommuner i Danmark på 25 procent i 2023 og 2024, 50 procent i 2025, 75 procent i 2026 og fra 2027 og i al evighed skal kommunerne kollektivt betale 100 procent i form af nedsat bloktilskud.

Dermed vil kommunerne under ét få et nedsat bloktilskud svarende til skatteforhøjelsen fra det øjeblik, skatteforhøjelsen indføres. Mens det i første år primært er den enkelte kommune, der betaler sanktionen, så vil det over tid blive til en kollektiv sanktion.

Dermed kan man hurtigt gøre sig upopulær i andre kommuner, hvis man vælger at sætte skatten op udenfor den tildelte ramme fra Indenrigs- og Boligministeriet, selvom sanktionerne i første omgang primært rammer kommunerne selv.