Den udskældte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet tvinger næste år kommunerne til at betale 24,2 milliarder kroner baseret på data, som VLAK-regeringen allerede i 2019 erkendt var så fejlbehæftede, at man simpelthen fastfrøs betalingen på det beløb, som kommunerne havde budgetteret med.

Ordningen giver store skævheder mellem kommunerne, men alligevel har staten holdt fast i ordningen helt frem til nu, og den vil også gælde i 2023, fremgår det af årets økonomiaftale.

Men fra 2024 skal ordningen erstattes af et nyt system, der "skal have fokus på at understøtte øget kvalitet, sammenhæng og nærhed på sundhedsområdet".

Afhængig af, hvordan den nye ordning vil fordele sig på kommunerne, så kan mange kommuner komme til at opleve et betydeligt tab eller gevinst ved ændringen af ordningen. Men der vil først være et klart billede af taberne og vinderne, når regeringen er færdig med et analysearbejde som skal sættes i gang i efteråret 2022.

Fakta: Det står der om KMF'en

Kommunal medfinansiering (KMF) Parterne er enige om, at regeringen igangsætter et analysearbejde i efteråret 2022, der skal opstille mulige modeller for ændring i den fremadrettede ordning med henblik på at forberede en løsning mhp. ikrafttræden fra 2024. Modellerne skal have fokus på at understøtte øget kvalitet, sammenhæng og nærhed på sundhedsområdet. Regeringen har tilkendegivet, at den løbende afregning af den kommunale medfinansiering (KMF) fastfryses i 2023 svarende til afregningsniveauet i 2022, og at der i forbindelse med efterreguleringen af KMF for 2021 inddrages et hensyn til, at kommuner med en høj budgettering af medfinansieringen ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen.