
Økonomiaftalen indeholder ingen konkret aftale om, hvordan kommunerne skal dækkes for udgifter forbundet med ukrainske flygtninge i 2023. Dermed er det fortsat usikkert, hvordan de indgår i udligningen.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Efter økonomiaftalen er indgået – og få uger inden meddelelsen om tilskud og udligning for 2023 sendes ud til alle landets kommuner – er det fortsat uklart, hvordan kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til ukrainske flygtninge i 2023. Samtidig har kommunerne ingen vished om, i hvilket omfang de ukrainske flygtninge vil indgå i tilskud og udligning for 2023.
Det står klart, efter regeringen og KL sent onsdag aften indgik en økonomiaftale for 2023, hvor der ikke er aftalt nærmere, hvordan kommunerne kompenseres for ukrainske flygtninge i 2023.
Derfor er der forsat stor usikkerhed om, hvordan de ukrainske flygtninge vil påvirke meddelelsen om tilskud og udligning efter Danmarks Statistik valgte at inkludere 30.000 ukrainske flygtninge i det folketal for 2023, som ligger til grund for meddelelsen om tilskud og udligning.
Nu hvor kompensationen ikke er kommet med i økonomiaftalen som et demografisk træk, som Indenrigsministeriet ellers tidligere har lagt op til, så bliver det svært at inkludere de ukrainske flygtninge i folketallet i 2023-udligning. Det vil nemlig give flere utilsigtede konsekvenser.
Overordnet set vil udgiftsbehovet pr. indbygger falde på tværs af alle kommuners udgiftsbehov, hvis man regner flere indbyggere med i udligningssystemet, men samtidig ikke opjusterer kommunernes samlede udgiftsbehov.
Desuden vil det give en lang række forskydninger til forskellige parametre i udligningssystemet, hvis man regner midlertidige borgere med – især når der ikke er ekstra finansiering til de ekstra borgere.
Udgifterne dækkes – men ikke før udligning
Den manglende finansiering for de ukrainske flygtninge i økonomiaftalen er dog ikke ens betydende med, at regeringen ikke vil dække kommunernes ekstraudgifter forbundet med håndteringen af de ukrainske flygtninge i 2023. I økonomiaftalen står der, at regeringen er indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne forbundet med håndteringen af de ukrainske flygtninge.
Men samtidig står det klart, at det ikke bliver før til efteråret, at kommunerne har klarhed over, hvordan de kan forvente at blive kompenseret til næste år.
“I lyset af usikkerheden er parterne (regeringen og KL, red.) enige om senere på året at
følge op på økonomien i 2022, når der er større klarhed over situationen, herunder kommunernes nettomerudgifter for 2023,” hedder det i aftalen.
Dermed er det sikkert, at kommunerne ikke får lagt ekstra finansiering til 2023 ind i tilskuds- og udligningssystemet, før meddelelsen om tilskud og udligning sendes ud til kommunerne om få uger.
Det betyder, at kommunerne skal kompenseres på anden vis end gennem tilskuds- og udligningssystemet. Hvis ukrainerne derfor på den ene side tæller med på udgiftssiden i udligningssystemet, men de ikke tæller med i indtægtssiden, så kan der opstå en række skævheder i kommunernes kompensation.
I økonomiaftalen har man aftalt en kompensation på indtil videre 450 millioner kroner til kommunernes udgifter forbundet med håndteringen af ukrainske flygtninge i 2022. Her fordeles cirka halvdelen af beløbet efter bloktilskudsnøglen, mens den anden halvdel fordeles efter antallet af visiterede ukrainere til hver kommune pr. 19. maj i år.
Aftalen lægger dog op til, at det beløb kan justeres senere på året, afhængig af kommunernes reelle udgifter til håndteringen. Men dermed er det indtil videre kun finansieringen for 2022, som faldt på plads med økonomiaftalen.
NB-Økonomi har på baggrund af økonomiaftalen spurgt Indenrigs- og Boligministeriet hvordan de ukrainske flygtninge vil indgå i tilskud og udligning for 2023, men de er ikke vendt tilbage før deadline på denne historie. Vi følger op, når vi har modtaget svar fra ministeriet.