I et nyt svar fra Finansministeriet siger regeringen, at ukrainere ikke tælles med i det demografiske træk for 2023. Det betyder, at kommunerne ikke får dækning for udgifterne til ukrainske flygtninge gennem tilskuds- og udligningssystemet.

Svaret til NB-Økonomi kommer som reaktion på, at de ukrainske statsborgere tæller med i Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2023. Prognosen benyttes til at beregne kommunernes tilskud og udligning for 2023.

Hvis kommunerne samtidig ikke får dækning gennem udligningssystemet til de 30.000 ukrainske flygtninge, så må andre udgiftsbehov i udligningssystemet nødvendigvis falde.

Det skyldes den helt enkle årsag, at hvis der kommer flere mennesker i befolkningen, og den samlede udgift til borgerne er den samme, så må udgiften pr. borger nødvendigvis falde for at få ligningen til at gå op.

"Til ØA23 (den kommende økonomiaftale for 2023, red.) anvendes beregninger af demografisk træk fra august 2021. Det er i overensstemmelse med fast praksis," lyder det i svaret fra Finansministeriet.

Det betyder dog ikke, at kommunerne ikke skal regne med at få kompensation for de ukrainske flygtninge, for samtidig skriver Finansministeriet i svaret:

”Finansministeriet oplyser, at regeringen og KL den 11. marts 2022 indgik Aftale om kommunernes håndtering af fordrevne ukrainere. Med aftalen er parterne enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter for 2022 i forbindelse med ØA23. I forlængelse heraf har regeringen i breve til KL hhv. Danske Regioner den 6. april 2022 understreget, at regeringen er indstillet på at sikre, at hhv. kommunerne under ét og regionerne får dækket nettomerudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine."

At de ukrainske flygtninge ikke tæller med i de demografiske beregninger går stik imod et tidligere svar fra Indenrigsministeriet, der til NB-Økonomi har sagt, at der ikke var planer om at lave særlige ændringer i tilskud- og udligningssystemet for at håndtere de ukrainske flygtninge.

Ifølge lovforslaget om midlertidigt ophold til ukrainere er det også regeringens vurdering, at "antallet af overgivne udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip" (side 54 i bemærkningerne).

Det betyder med andre ord, at man ifølge lovforslaget vil kompensere kommunerne gennem en normal demografisk ændring, som Finansministeriet nu altså afviser at gøre.

Det store problem er, at hvis de ukrainske flygtninge på den ene side tæller med i befolkningsfremskrivningen i 2023, som ligger til grund for tilskud og udligning, men kommunerne samtidig ikke får kompenseret udgifterne til ukrainske flygtninge gennem tilskud- og udligningssystemet, så giver det nogle meget utilsigtede konsekvenser i udligningssystemet.

Blandt andet for at undgå det, så kæmper kommunerne for, at ukrainerne både i udligning, udgiftsramme og finansiering skal køre i et separat spor udenom de normale rammer for kommunerne. Det kan du læse mere om i nedenstående artikel:

Med Finansministeriets seneste svar er det mod afslutningen af økonomiforhandlingerne fortsat usikkert, hvordan regeringen egentlig har tænkt sig at kompensere kommunerne for merudgifterne forbundet med de ukrainske flygtninge.