De 98 borgmestre opgav torsdag forrige uge efter forslag fra KL's bestyrelse at gennemføre store ændringer i den faseopdelte budgetproces og indføre en model for deling af service- og anlægsrammer baseret på objektive kriterier.

Dermed er der grundlæggende lagt op til at fordelingen af service- og anlægsrammen fortsat skal ske gennem en politisk forhandling mellem de 98 borgmestre.

"Der er nogen, der troede, at man kunne lave det om til en maskine, der kunne gøre alt. Det kan man ikke, men man kan kvalificere og understøtte den politiske proces," siger Martin Damm (V) i et interview med NB-Økonomi.

Forklaringen på, at en model med objektive kriterier døde i processen, er, ifølge samstemmende udsagn fra både KL-kilder og borgmestre, at det ville svare til, at KL skulle indføre en model, som var endnu stærkere styrende for kommunernes service og anlæg end det kommunale udligningssystem. Og da KL ikke har nogen formel magt på linje med Folketinget, så kræver en model for fordeling af økonomiske rammer enighed blandt alle 98 kommuner.

Forbedringer skal forhindre ny budgetkrise

Borgmestrene har i stedet vedtaget en række tiltag, som skal forebygge en budgetkrise som den, der var ved at vælte hele den faseopdelte budgetproces sidste efterår.

Forandringerne af budgetprocessen kommer efter borgmestrene sidste år kun med nød og næppe undgik et decideret sammenbrud ved, at alle kommuner på nær nogle få udbrydere accepterede at skære 0,4 procent i deres samlede service- og anlægsramme.

Og det var vel at mærke efter mange kommuner i forvejen havde skåret i deres rammer for at hjælpe med at løse problemet. Ved starten af budgetprocessen sidste år var overskridelsen på godt fem milliarder kroner.

Vrede borgmestre påpegede allerede sidste år, at sådan en sidste øjebliks grønthøster ville betyde, at kommunerne i år bevidst ville melde for store budgetter ind og ikke ville give sig en tomme, før grønthøsteren kom. Dermed ville udgangspunktet ikke være en overskridelse på fem milliarder, men måske i stedet ti milliarder ved starten af forhandlingerne.

Et af de centrale punkter er et nyt kodeks, som skal sikre, at kommunerne ikke ender i en konkurrence om at komme med taktiske indmeldinger på bekostning af fællesskabet.

Udover selvfølgeligheder, så er det helt centrale punkt, at kommunerne forpligter sig til at melde det "bedste bud på et budget" ind til KL. I praksis vil det sige, at kommunerne ikke må lægge eksempelvis 10 eller 20 millioner på service- eller anlægsrammen for have noget at handle med.

"Vi har forpligtet os til at melde lidt mere realistisk ind, og der er nogle guidelines, som man holder sig op imod. Alt andet lige startede vi langt fra skiven sidste år. Når du går ind i den faseopdelte budgetproces, så handler det også om ikke at starte for langt fra skiven. Det er et af de punkter, hvor vi lægger hånden på kogepladen - nu skal vi til at lykkes sammen," siger Martin Damm.

Martin Damm lægger ikke skjul på, at det er afgørende, at kommunerne melder mere ærligt ind i år.

"Jeg tror det er sundt, at vi har fået det snakket igennem. Sidste år var det pludseligt alle mod alle, der var valg, og det var det der gjorde, at det stak helt af."

Kommuner kan få opringning fra KL

Martin Damm siger, at han har en tro på, at de nye guidelines vil sikre, at man i år starter forhandlingerne om fordelingen af de økonomiske rammer fra et mere realistisk udgangspunkt end sidste år.

Selvom borgmestrene ikke gav KL's sekretariat et egentligt mandat til at gribe ind overfor brud på det nye kodeks, så vil Martin Damm ikke udelukke, at KL vil kontakte kommuner om deres indmeldinger, inden borgmestrene indleder forhandlingerne.

"Der kan godt være nogen fra KL’s sekretariat, der ringer til en kommune og siger, at der må da være smuttet et nul. Altså lige få nivelleret de værste ting ud. De vil da lige sparre, så der, hvor vi starter, ikke bygger på … der kan da godt komme en dialog, hvis nogen melder noget helt vildt ind," siger Martin Damm.

Vippe skal sikre flere penge til kommuner med lavt anlægsbudget

På anlægsområdet vil KL allerede fra i år udregne et nøgletal for, hvor store anlægsudgifter de enkelte kommuner har haft pr. indbygger som et gennemsnit over de seneste ti år.

Som noget nyt vil KL melde en vejledende ramme for anlæg ud, som vil være baseret på en tanke om, at de kommuner, som har haft anlæg over landsgennemsnittet de seneste år, skal aflevere noget til de kommuner, som har haft anlæg under landsgennemsnittet.

Martin Damm understreger dog, at der ligesom på service blot er tale om et udgangspunkt for forhandlingerne. Derudover vil KL producere en række nøgletal for anlæg, og her blev på mødet fremlagt følgende eksempler.

Byråd skal starte i den rigtige rille

Et af de store problemer ved den kaotiske faseopdelte budgetproces sidste år var, at mange byråd var langt fremme i budgetprocessen, inden det gik op for dem, at deres ambitioner slet ikke kunne holdes inden for de samlede rammer. Derfor måtte mange byråd i gang med at genåbne budgettet langt henne i budgetprocessen.

For at undgå det vil KL fra næste år sende de første rammer ud allerede i marts.

"Der er kommuner, der gik på sommerferie med et smil på læben, og så kom de tilbage i august, og så opdagede de, hvordan virkeligheden så ud. De startede i en forkert rille, og så er den svær at hive hjem igen. Det taler for, at man starter den faseopdelte budgetlægning noget før, så der ikke er nogen, der uforvarende kommer til at starte forkert," siger Martin Damm.

Bedste argument for aftale er skræmmende alternativ

På spørgsmålet, om Martin Damm tror på, at den nye model alene kan afværge risikoen for at et sammenbrud i den faseopdelte budgetproces, så peger KL-formanden på alternativet:

"Vi skal kunne overholde vores aftaler i sidste ende. Ellers er der ingen, der gider indgå aftaler med os, og derfor er det en pligtopgave. Det regime, der kunne blive stillet i stedet for aftalesystemet og den faseopdelte budgetproces, det tror jeg ikke, der er nogen, der synes kunne være sjovt. Det er frygten for alternativet, der får os til at blive enige," siger Martin Damm.