Umiddelbart før de politiske forhandlinger om en sundhedsreform for alvor går i gang lander der i dag nye tal på politikernes bord. Tallene viser, at der i udgangspunktet er dramatiske forskelle i omfanget af det nære sundhedsvæsen mellem de enkelte kommuner.

Ifølge en ny analyse fra Indenrigsministeriets Benchmarkenhed, så har de ti kommuner med flest sygeplejersker mere end dobbelt så mange sygeplejersker pr. 1.000 ældre end de 10 kommuner med færrest sygeplejersker. Billedet er det samme, hvis man ser på antallet af social- og sundhedsassistenter, der også kan varetage en lang række sundhedsopgaver.

Hvis man ser direkte på kernen i den fremtidige nære sundhedsindsats udtrykt ved antallet af ældre, som får bevilget en sygeplejeindsats i eget hjem, så er forskellene stort set de samme.

"Den femtedel af kommunerne med flest bevillinger har over dobbelt så mange aktive bevillinger til sygeplejeindsatser pr. 1.000 ældre sammenlignet med den femtedel med færrest bevillinger," konkluderes det i rapporten.

Analysen er meget interessant, fordi den viser, at de planlagte nationale kvalitetsstandarder vil udløse meget forskellige ekstraudgifter i kommunerne. Regeringen har allerede meddelt, at den hverken vil bevilge ekstra penge til kommunerne til driften af det nære sundhedsvæsen eller ændre i den kommunale udligning som led i en sundhedsreform.

Det kan gå ud over velfærden, mener professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

"Det vil så gå ud over anden velfærd. Det er nok også grunden til, at det går langsomt med de sundhedsforhandlinger," siger Jes Søgaard til NB-Økonomi.

Han fortæller, at der kun er to måder at løse det ud fra, da han er enig med regeringen i, at der er behov for nationale kvalitetsstandarder.

"Hvis det her skal realiseres uden at skabe en helt masse frustrationer i kommunerne, så kræver det en eller anden form for økonomitilførsel," siger Jes Søgaard. "Eller også kræver det en eller anden form for omfordeling."

Det vil sige, at man skal tage sygeplejersker eller fyre dem fra de kommuner, som har flest og give dem til de kommuner, som har færrest. Det mener Jes Søgaard vil være meget svært politisk og dermed nærmest urealistisk.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Nationale kvalitetsstandarder kan blive dyrt for enten regering eller kommuner

Dermed vil en lang række kommuner med lav bemanding af sundhedspersonale kunne se frem til en solid ekstraregning i kølvandet på de kommende nationale standarder. De svagest normerede kommuner kan således se frem til at skulle ansætte 5-6 sygeplejersker eller SOSU'er ekstra pr. 1.000 ældre lidt afhængig af om de skal op på gennemsnittet eller op på niveau med de bedste.

I og med at regeringen ifølge sit sundhedsudspil vil sætte de nationale standarder, så de bliver udtryk for et generelt løft, så er det mest kvalificerede bud angiveligt, at alle kommuner skal op på niveau med de bedste, hvilket vil kræve mindst 10 sundhedspersoner pr. 1.000 ældre.

Men det har regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke afsat penge til i reformen.

"Generelt kan man sige om sundhedsreformen, at vi har en meget fattig sundhedsminister. Alt hvad der koster penge er uld i mund eller taget helt ud af reformen," siger Jes Søgaard.

I og med at en gennemsnitskommune har cirka 12.000 ældre over 65 år, så svarer det til en ekstraudgift for en gennemsnitskommune med lav normering på cirka 60 årsværk eller en udgift alene til personale på omkring 30 millioner kroner om året.

Hvis regeringen holder fast i, at kommunerne skal holde den udgift indenfor det eksisterende budget, og at det ikke skal medføre ændringer i den kommunale udligning, så vil det medføre et massivt økonomisk pres på mange kommuner. De penge skal i givet fald hentes på andre områder og her vil det formentligt være svært at friholde den del af ældreplejen, som ikke er sundhedsrelateret eller også de øvrige store velfærdsområder.

"Det er nok også grunden til, at sundhedsministeren ikke har været særlig aktiv med at få lavet en kvalitetsplan. De steder, hvor der var penge i reformen, det var jo gamle penge. Netto var der omkring 400 mio. nye penge," siger Jes Søgaard og tilføjer, at der ikke var afsat penge til den nære sundhedsdrift.