Den forholdsvise fredelige situation i det vestlige Ukraine får nu flygtninge i flere kommuner til at vende hjem. Samtidig viser tal fra Udlændingestyrelsen, at der er betydeligt færre, der søger opholdstilladelse efter særloven. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Omkring 20.000 ukrainere søgte om opholdstilladelse i de første 3-4 uger efter særloven. I de seneste uger er de ugentlige ansøgninger nu faldet til langt under det halve. På 2-3 uger i april har kun 5.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse i Danmark. Se grafik og kort over fordeling i kommunerne sidst i artiklen.

Det gælder blandt andet Furesø, hvor 32 er rejst ud af landet, mens 38 i Esbjerg har forladt Danmark, og 28 i Gentofte har forladt kommunen. Der er det dog uvist, om ukrainerne i Gentofte er taget ud af landet eller til en anden kommune.

I Hjørring har 50-60 ukrainere forladt kommunen, og en del af dem er taget til Ukraine. Hvor mange, der er tejst hjem, har Ole Bendix dog ikke overblik over. Han har ansvar for integration og er samtidig erhvervschef i kommunen.

"Der er nogle, der følger meget med i udviklingen i Ukraine, og som vurderer, hvordan situationen er. Vi har mange fra Vestukraine, der tager hjem og ser situationen an. Det kan jo være, de kommer igen," siger han.

Det giver særloven mulighed for. Ukrainske flygtninge kan tage hjem og vende tilbage til Danmark, hvis det er for uoverskueligt at være i Ukraine. De kan også tage til andre europæiske lande og vende tilbage igen.

At der er færre, der søger om opholdstilladelse, har ikke kunnet mærkes i tilstrømningen til Hjørring, fortæller Ole Bendix.

"Vi får nye flygtninge hver dag, så vi mærker ikke til, at der kommer færre," siger han.

Ansatte vender hjem til familier

Mens 63 ud af 150 ukrainske flygtninge i Furesø Kommune tirsdag havde fået opholdstilladelse efter særloven, havde 32 andre ukrainere i kommunen valgt at tage hjemad igen.

Seks af dem forlod hurtigt efter ankomsten i marts igen Furesø for at støde sammen med familie i Italien, mens langt de fleste tog tilbage til hjembyen Chernyakhiv i det nordvestlige Ukraine, fortæller jobcenterchef Flemming Sommer.

Det skyldes, at der er ikke er krigshandlinger i det område, de kommer fra. Men også, at 100 ukrainerne kom til Furesø under helt særlige forhold.

Virksomheden Åsted har en fabrik i Chernyakhiv og hentede i to busser 100 af medarbejderne med familier ved den polsk-ukrainske grænse, da et benzindepot i nærheden af fabrikken blev beskudt i begyndelsen af marts.

"Men russerne nåede aldrig helt over i den ende af landet, og derfor er der en del, der har oplevet, at der er en rimelig ro på deres egn, og derfor er de taget hjemad til familien og arbejdet," siger Flemming Sommer.

Han forventer dog ikke, at alle ukrainere vil tage hjem igen.

"Vi har også nogle fra Mariupol og Kharkiv, og de har ikke noget at vende tilbage til."

Holder kapacitet åben

Selvom der er et fald i ansøgerne til opholdstilladelse, og en del er taget hjem, fastholder kommunen muligheden for at indkvartere mange flere.

"Vi holder stadig åbent for kapacitet til, at der kommer flere. Vi er nødt til at have et eller andet parat, hvis der pludselig er over 30.000, der skal have opholdstilladelse. Her er vi begunstigede af, at mange private borgere gerne vil indkvartere dem."

I alt har 24.690 ukrainere søgt om opholdstilladelse efter særloven. 8.324 har fået opholdstilladelse, mens 8.268 er blevet fordelt blandt kommunerne.

På kortet kan du se en simpel oversigt over antallet af ukrainere, der er henvist til boligplacering i de enkelte kommuner.

Færre ansøgninger

På grafikken over ansøgninger til opholdstilladelse efter særloven ses tydeligt, at antallet af ansøgninger flader ud efter de 20.000.