Finansminister Nicolai Wammen (S) har måtte opgive et af Socialdemokratiets store slagnumre: Velfærdsloven. Altså at den til enhver tid siddende regering skulle bindes til at lade udgifterne stige, hvis demografien tilsiger det. KL regner med, at regeringen fortsat lever op til sine løfter om penge til velfærd. Det skriver NB-Kommune.

Nicolai Wammen kan ikke få Radikale Venstre med på det lovforslag til velfærdslov, som ligger i Folketinget nu. Og da han kun kan få Enhedslisten og SF med sig, så kan Nicolai Wammen ikke få noget flertal for loven i Folketinget.

Formanden for KL (Kommunernes Landsforening) Martin Damm forventer, at den nu droppede velfærdslov ingen betydning får for de økonomiske rammer, som staten ligger ned over kommunerne.

"Velfærdslov eller ej, så kommer der flere og flere pleje- og omsorgskrævende ældre og flere børn. Det er en glædelig udvikling, men det presser også vores økonomi, og derfor går jeg selvfølgelig ud fra, at regeringen vil fastholde sit løfte og i økonomiaftalen dække udgifterne til demografien," siger Martin Damm til NB-Kommune.

'Symbollovgivning'

En af landets førende eksperter i økonomi, professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, vurderer, at velfærdsloven ikke ville have gjort den store forskel i virkelighedens verden. Han kalder den for "symbollovgivning" og siger til NB-Kommune:

"Det skaber lidt mere usikkerhed for kommunerne, når man nu fortsat hvert år skal forhandle økonomien med regeringen. Men der jo vil på den anden side heller ikke være nogen garanti for, at et flertal i Folketinget nogle år ikke kunne finde på at dispensere fra velfærdsloven eller helt ophæve den. Og det kan jo næsten være værre, hvis man i kommunerne går og planlægger efter en bestemt økonomi, og den så ikke kommer." Han kan se nogle klare fordele ved, at velfærdsloven ikke bliver til noget:

"Uden velfærdslov bevarer kommunerne og regeringen noget fleksibilitet. Regeringen kan bedre løbende lave nogle samfundsmæssige rigtige løsninger, når man ikke er bundet af en lov. Altså hvis man nu om tre år vil bruge flere penge på klimaet eller militærudgifter, så står det regeringen mere frit for," siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

"Man skal også være opmærksom på, at en velfærdslov vil gøre det mere bøvlet for kommunerne. For så ville man fra regeringens og Folketingets side mere kunne dekomponere udgifterne."

"Altså for eksempel gøre det til et problem, hvis udgifterne på skoleområdet i de enkelte kommuner ikke stiger, når der kommer flere børn. Flere elever i skolerne fører nemlig ikke nødvendigvis til tilsvarende større udgifterne. Marginalomkostningerne for en ekstra elev er små, hvis man i forvejen har lokalerne og klasserne."

"Desuden kunne en velfærdslov skabe større risiko for, at der ville blive taget mindre hensyn til kommunernes forskellighed. Altså at løsningerne i en kommune med god grund kan være anderledes end i en anden kommune."

Fakta om velfærdsloven

Velfærdsloven skulle sikre, at det offentlige forbrug stiger i takt med, at antallet af børn og gamle vokser (i fagsprog kaldet 'det demografiske træk').

Tanken var, at pengene skulle komme fra det såkaldte økonomiske råderum.

Velfærdsloven var en del af regeringens første lovprogram for 2019/2020.

På grund af coronaen blev loven udskudt. Den var igen på lovprogrammet for 2020/2021, men blev atter udskudt.

Hvis loven var blevet vedtaget, så skulle regeringen hvert år senest i august præsentere en opgørelse over væksten i det demografiske træk for næste finansår.

Frem mod 2025 udgør det demografiske træk mellem 2,5 milliarder kroner og 3 milliarder kroner årligt.

Sammen med den såkaldte Arne-pension (tidlig pension) var velfærdsloven et af de helt store slagnumre, da Socialdemokratiet førte valgkamp til Folketinget i 2019 og igen under kommunalvalgkampen i 2021.

Kilder: Avisen Danmark og NB-Kommune