Selvom regeringen har lovet en grundlæggende reform af sundhedsvæsenet, så har den ikke taget stilling til kommunernes kaosramte betaling af 23 milliarder kroner i den såkaldte kommunale medfinansiering (KMF) af sundhedsvæsenet.

"Det er utroligt kompliceret, og vi har ingen forslag om at ændre den. Men det er rigtigt , at den er fastfrosset," lød svaret fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da regeringen mandag præsenterede sin sundhedsreform.

Ministeren henviste til, at regeringen har aftalt, at den omstridte KMF skal diskuteres på de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske regioner.

Ministerens svar er markant, fordi det antyder, at regeringen ikke har nogen idé om, hvordan den vil løse den gordiske knude omkring KMF'en. Dermed er det også usikkert, om der kommer en løsning, inden kommunerne skal vedtage budget 2023.

Den særlige KMF betyder, at kommunerne hvert år betaler cirka 23 milliarder kroner til regionerne. Oprindeligt var kommunernes betaling bestemt af en række parametre, som skulle motivere kommunerne til at forebygge indlæggelser primært gennem bedre børnepleje, forebyggelse og velfungerende akutfunktioner.

Nye data er klar

I foråret 2019 afdækkede vi her på NB-Økonomi, at dataene bag udregningen af kommunernes KMF-regning var fyldt med fejl. Det fik den daværende VLAK-regering til at fastfryse kommunernes betaling på det beløb, som de havde afsat i deres 2019-budget. Fastfrysningen skulle blot gælde indtil et nyt Landspatientregister (LPR3) skulle sikre valide data.

Som NB-Økonomi har beskrevet, så er de nye data for længst klar, derfor er det overraskende, at regeringen tøver med at indføre en ny KMF.

Forklaringen er formentlig, at den nuværende betaling er baseret på store tilfældigheder primært drevet af fejlagtige betalinger i 2018. Derudover har kommunerne budgetteret forsigtigt eller optimistisk i 2019, og nogle kommuner lagde en reserve ind i KMF-budgettet, mens andre kommuner lagde reserven på andre konti.

De mange tilfældigheder betyder, at der er kommuner, som vil tjene og tabe tocifrede millionbeløb i det øjeblik, regeringen skal ophæve fastfrysningen. Regeringen må imødese en konflikt mellem kommunerne om udformningen. Det er også baggrunden for, at KL har meget lille vilje til at blande sig.

Slutfacit er derfor, at kommunerne står med en betydelig budgetusikkerhed i 2023. Kommer der en reform, så vil nogle kommuner formentligt tabe og vinde tocifrede millionbeløb.

Sundhedsministerens udtalelse peger på, at regeringen ikke er klar til at fremlægge et færdigt forslag ved økonomiforhandlingerne til foråret. Dermed et det pludselig et åbent spørgsmål, om der overhovedet kommer en ny KMF, inden budgettet for 2023 skal vedtages.